Region Midtjylland er Danmarks mest ejendomsvenlige
Danmarks mest ejendomsvenlige kommune findes ganske vist på Sjælland, men det er Region Midtjylland, der vinder titlen som årets mest ejendomsvenlige region.
Fire ud af de 10 kommuner, der rangerer højest på listen over de mest ejendomsvenlige, er nemlig placeret i den midtjyske region. Det fører regionen tilbage på førstepladsen i EjendomDanmarks årlige undersøgelse af, hvilke kommuner der skaber de bedste vilkår for ejendomme.
Gunstige vilkår skaber vækst
Regionen stod også øverst på listen i 2019 og 2020, men måtte sidste år se sig slået af Region Nordjylland. Det blev dog kun ét enkelt år, at naboregionen fik lov til at sidde på tronen, og nu må de i det nordjyske tage til takke med en tredjeplads. Region Midtjylland har nemlig kæmpet sig tilbage på førstepladsen, da kommunerne i regionen har forbedret sig væsentligt på flere af de parametre, som analysen baserer sig på.
”Ved at arbejde målrettet med at skabe gunstige vilkår for ejendomme, kan regionerne skabe grundlag for byudvikling og vækst, da det øger incitamentet for at investere i ejendomme og igangsætte byggerier. Det skaber samtidig flere jobs, interesse for at drive virksomhed i regionen og flytte dertil,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark.
Konkret har regionen blandt andet den laveste dækningsafgift og byggesagsgebyrerne er mindsket. De er i Region Midtjylland faldet med 51 kr. i timen til et gennemsnitligt gebyr på 426 kr. i timen - på landsplan er beløbet 451 kr. i timen.
Ejendomsforbrydelser, såsom hærværk og brandstiftelse, er desuden faldet med 5,9 procent det seneste år - og 27,4 procent i forhold til for fire år siden.
Regionshovedstaden topper storbylisten
Analysen viser også, hvordan Danmarks storbyer, Aarhus, Aalborg, Odense og København, placerer sig på listen. Her kan regionen være stolt af, at Aarhus kommune er bedst placeret af de fire og indtager en 62. plads.
Aarhus Kommune har blandt andet forbedret ventetiden på at få behandlet byggesager, som i det seneste år er faldet med fem dage, ligesom kommunen har mindsket antallet af ejendomsforbrydelser.
Generelt rangerer storbyerne dog ikke højt på listen. Aalborg Kommune indtager en 66. plads, Odense Kommune en 68. plads, mens Københavns Kommune kommer ind som nummer 89 på listen.
Kontakter
Peter StenholmAdm. direktør
Tlf:41174736pss@ejd.dkChristina T. KirkebyPressekonsulent
Tlf:22644732ctk@ejd.dkInformation om EjendomDanmark
EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Organisationen repræsenterer ca. 85 % af det professionelle ejendomsmarked, som understøtter flere end 130.000 arbejdspladser i Danmark og bidrager til BNP med 140 mia. kr. om året. Vores medlemmer er blandt andet pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Ny politisk aftale giver tiltrængt løft til huslejenævnene12.12.2025 11:07:27 CET | Pressemeddelelse
Social- og Boligministeriet har netop offentliggjort en politisk aftale, der skal være med til styrke huslejenævnene, og som blandt andet fastslår, at boligretten fortsat skal danne præcedens for retspraksis i nævnene.
Ny boligredegørelse understreger behov for flere boliger i København8.12.2025 21:06:31 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommunes årlige boligredegørelse viser et markant behov for flere – og især mindre – boliger frem mod 2060. Ifølge EjendomDanmark kalder prognoserne på handling og understreger, at kommunen selv kan hjælpe flere boliger på vej.
Nye kommunalbestyrelser kan forme bolig- og byudviklingen lokalt19.11.2025 09:22:18 CET | Pressemeddelelse
EjendomDanmark ser frem til samarbejdet med de 98 nye kommunalbestyrelser, som danskerne netop har valgt, og opfordrer til politisk at tage fat på de områder, hvor kommunerne selv kan skabe mærkbare forbedringer.
Ny analyse viser rekord få ledige lejeboliger: Lokale initiativer kan skabe flere hjem16.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser historisk lav boligtomgang på landsplan, og brancheorganisationen peger på, at kommunerne med lokale initiativer kan være med til at sikre flere boliger.
Ny analyse forudser boligmangel i fremtidens København – men regler bremser udviklingen af de nødvendige boliger14.11.2025 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Frem mod 2060 vil København have behov for omkring 75.000 flere boliger, viser en ny analyse fra EjendomDanmark. Især de mindre boliger bliver en mangelvare, men reglerne står i vejen for at bygge til fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
