Region Hovedstadens ambulancer med udrykning er fremme indenfor 15 minutter
1.9.2022 06:00:00 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse

Når en ambulance sendes afsted i Region Hovedstaden på en såkaldt A-kørsel - til en livs- eller førlighedstruende tilstand - skal den nå frem til borgeren indenfor 15 minutter, og det skal, ifølge det politisk fastsatte servicemål, 93 procent af kørslerne leve op til. I 2022 har 97,5 procent af kørslerne været indenfor tiden.
- Jeg er meget tilfreds med de flotte responstider for A-kørsler. Det er selvsagt af største betydning, at man som borger i Region Hovedstaden kan være tryg ved, at ambulancen er hurtigt fremme ved livstruende tilstande. Vi arbejder målrettet på at hjælpen kommer endnu hurtigere frem. Derfor forestår der et arbejde med at få ventetiden på en ambulance til B-kørsler som er akut hastende, men ikke livstruende hurtigere frem. Men selvfølgelig er det vigtigste, at vi har så flotte tal på de kørsler til livstruende kørsler" siger formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt (K).
Flere faktorer bidrager
Thomas Reimann, vicedirektør i Region Hovedstadens Akutberedskab, er godt tilfreds med de flotte responstider og mener, at det skyldes flere faktorer.
- Ambulanceområdet i Region Hovedstaden er i en god udvikling, trods fortsat personalemangel. Man mangler ambulancereddere i hele Danmark og også i Region Hovedstaden. Vi har dog siden 1. juni øget antallet af reddere, og vi har set færre opsigelser på området. Den 1. juni fik vi mange, nye dygtige kollegaer, da regionen overtog ambulancedriften i Københavnsområdet fra Hovedstadens Beredskab, og overgangen er gået rigtig fint og har styrket os. Samtidig er vi blevet dygtigere til at vurdere, hvornår ambulancerne skal sendes afsted, siger Thomas Reimann.
Region Hovedstadens Akutberedskab har gjort større brug af de såkaldte PHV’er (præhospital visitation), hvor en paramediciner kører ud til borgerne og vurderer, om det er nødvendigt at sende en ambulance. Det er det ikke i alle tilfælde, og ofte kan paramedicineren hjælpe borgeren på stedet. Det hjælper borgeren, der undgår indlæggelse på hospitalet og samtidig sparer det ambulancekørsler.
Godt samarbejde
Ambulancereddernes tillidsrepræsentant oplever en positiv stemning.
- Overdragelsen til Region Hovedstaden er gået over forventning, og der er generelt en positiv stemning på baserne. Det har været en hektisk periode, der har påvirket alle, men vi kan mærke, at regionen har arbejdet hårdt for det her. Der er blevet lavet nogle gode tiltag, og vi har et godt samarbejde med ledelsen og vagtcentralen. Vi er gået ned i antal udrykninger, så ambulancerne bliver brugt mere optimalt nu, hvilket blandt andet skyldes fokus på at bruge PHV og APT (Akut Patient Transport). Vi er ikke helt i mål endnu, men vi er godt på vej, siger Kasper Koch, der er tillidsrepræsentant for de ambulancereddere, der 1. juni blev overdraget fra Hovedstadens Beredskab til Region Hovedstaden.
Fakta:
- A-kørsel er en akut ambulancekørsel med udrykning til en livs- eller førlighedstruende tilstand.
- B-kørsel er en akut ambulancekørsel til hastende opgaver, hvor der ikke umiddelbart er risiko for liv eller førlighed.
- De politiske mål er, at 93% af A-kørslerne skal være fremme indenfor 15 minutter. I januar – august 2022 har 97,5% af A-kørslerne været fremme indenfor 15 minutter i Region Hovedstaden.
- PHV (Præhospital Visitation) rykker ud til borgere i akutte ikke livstruende tilstande, som har behov for en sundhedsfaglig vurdering og eventuelt behandling. En PHV er bemandet med en paramediciner, som på stedet kan vurdere, vejlede og hjælpe borgeren.
- APT (Akut Patient Transport) håndterer kørselsbestillinger til patienter, der skal indlægges.
Mere information
Christoffer Buster Reinhardt kontaktes via presse@regionh.dk, tlf. 70 20 95 88
Thomas Reimann og Kasper Koch kontaktes via Akutberedskabet, tlf. 21 28 34 98, anette.fly.haastrup@regionh.dk
Billeder

Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Vaccinationssæsonen begynder i dag med tilbud om vaccination på regionens hospitaler og med vaccinationssteder i alle kommuner i Region Hovedstaden1.10.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Første oktober åbner Region Hovedstadens vaccinationssteder op for vaccination af borgere på 65 år og derover og andre sårbare borgere mod influenza og covid-19.
Nyt partnerskab skal give patienter bedre adgang til celleterapi15.9.2026 09:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Cellerator har netop indgået et strategisk partnerskab om at styrke udviklingen og afprøvningen af avancerede behandlinger som celleterapi. Målet er at gøre vejen fra forskning til behandling kortere og give danske patienter hurtigere adgang til behandlingerne.
Markant flere lærer at redde liv12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 700 beboere i 13 almene boligområder har alene i år lært livreddende førstehjælp. Det er det højeste antal, siden Region Hovedstadens Akutberedskab begyndte at uddanne beboere i områderne. Indsatsen i netop disse områder er særlig vigtig, fordi der her er flere hjertestop, samtidig med at færre overlever.
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
