Region Hovedstaden vil af med vanetænkning i trafikplanlægningen
3.5.2019 14:35:45 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Som borger i regionen, hvor vi bevæger os mellem job, uddannelse, fritidsinteresser og skoler, giver det ingen mening at fokusere ensidigt på enten tog og busser eller veje og biler. Vi har hver især vores transportbehov, som får hverdagen til at hænge sammen, siger Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).
Ifølge regionens nye Trafik- og mobilitetsplan og tilhørende analyser er der udsigt til en fordobling af tidsspild på vejene og den kollektiv trafik, der også er under voldsomt pres. Der er for mange aflysninger og både busser og tog har svært ved at holde køreplanerne. Udfordringen er, at der kommer flere og flere passagerer i de centrale kommuner i Hovedstaden – mens pendlere fra yderkommuner og fra det øvrige Sjælland og Sydsverige oftest tager bilen, når de skal ind til byen og forstæderne.
Den udvikling vil Region Hovedstaden have vendt og har derfor vedtaget en samlet vision for de mange, som dagligt pendler ind og ud af regionen, så de undgår unødig spildtid i hverdagen.
Fem nye strategiske indsatser baner vejen
For at udnytte det samlede trafiksystem mere optimalt og fremme grønne transportformer peger Region Hovedstaden på fem konkrete strategiske udviklingsområder:
- Fremtidens kollektive transport som førstevalg for flere
- Flere cykelpendlere
- Knudepunkter, der skaber sammenhæng
- Trafikinformation og mobilitetsservice med brugeren i centrum
- Attraktiv deletransport
Vi vil bryde med de traditionelle planlæggertanker og tage udgangspunkt i at udnytte vores samlede transportsystem bedre, ved at sætte ind der, hvor vi ser potentialer i at få flere til at skifte til den kollektive trafik, som tilbyder flere forskellige kombinationer end bare et skift mellem bus og tog, siger udvalgsformand Jens Mandrup (SF).
Hovedstadsregionen skal ligesom i andre internationale metropoler i højere grad kunne tilbyde fleksible kollektive trafikløsninger, der tilpasser sig transportbehovet for den enkelte. Planen peger derfor på, at den kollektive trafik skal styrkes med forskellige kombinationer af delebiler, taxa-tjenester, samkørsel og cykelture, hvorfor stationer og stoppesteder rundt om i regionen også skal indrettes til dette. Samtidig ser Region Hovedstaden gode muligheder i at styrke traditionelle kollektive transportformer bus, letbane, tog og metro via gode trafikale knudepunkter, hvor trafikselskaberne arbejder tættere sammen med private transportaktører og forskellige trafiktjenester for at udvikle et sammenhængende transportudbud, som gør den kollektive trafik mere attraktiv end den er i dag.
Planen er blevet til i tæt dialog med kommunerne i hovedstaden, trafikselskaberne og en række øvrige aktører. Dette samarbejde forsættes og udvides, for at planen kan danne grundlag for at sætte partnerskaber i gang mellem offentlige aktører og invitere private aktører med ind for at udvikle fremtidens løsninger.
For yderligere info:
Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen og formand for Region Hovedstadens Trafikudvalg, Jens Mandrup via Region Hovedstadens Pressevagt på tlf. 70209588
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Nyt partnerskab skal give patienter bedre adgang til celleterapi15.9.2026 09:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Cellerator har netop indgået et strategisk partnerskab om at styrke udviklingen og afprøvningen af avancerede behandlinger som celleterapi. Målet er at gøre vejen fra forskning til behandling kortere og give danske patienter hurtigere adgang til behandlingerne.
Markant flere lærer at redde liv12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 700 beboere i 13 almene boligområder har alene i år lært livreddende førstehjælp. Det er det højeste antal, siden Region Hovedstadens Akutberedskab begyndte at uddanne beboere i områderne. Indsatsen i netop disse områder er særlig vigtig, fordi der her er flere hjertestop, samtidig med at færre overlever.
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring tre ud af ti børn og unge i Region Hovedstaden har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. Langt de fleste trives, men en ny rapport viser, at en gruppe af børnene har udfordringer med blandt andet trivsel, relationer, psykiske vanskeligheder, søvn og sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
