Region Hovedstaden

Region Hovedstaden: Vi skal ikke have nye botilbud i ’ingenmandsland’

Del

En ny type institution i grænselandet mellem kommuner og regioner, er ikke den bedste løsning for svært psykisk syge. Løsningen bør findes inden for de rammer, som allerede eksisterer i regionerne.

Sådan lyder meldingen fra landets folkerigeste region på dagen, hvor regeringen igen optager drøftelser med Folketingets partier om oprettelsen af en ny type bosted til svært psykisk syge.

Netop en mellemstation mellem kommuner og regioner er ellers på tegnebrættet hos både Danske Regioner og regeringen, som lige nu forhandler om, hvordan modellen kan skrues sammen.

Men nu fastslår regionsrådsformand i Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) altså, at regionerne allerede har løsningen – og den vil ikke, ligesom regeringens forslag, betyde mere tvang.

”Jeg har skrevet til socialministeren, at jeg mener, at vi skal bruge de eksisterende rammer, som vi allerede har i regionerne, hvor vi alle fem regioner driver specialiserede botilbud til svært psykisk syge”, siger hun fortsætter:

”Som jeg forstår det, er der i regeringens forslag lagt op til, at personalet på de nye bosteder får mulighed for at udøve mere tvang. Vi kan faktisk undgå den mulighed, ved at placere løsningen i regionens specialiserede botilbud. Derfor opfordrer jeg også til, at i stedet for at fokusere på en løsning, hvor vi risikerer mere tvang, i stedet taler om, hvad der er det bedste for det enkelte menneske, der både døjer med en psykisk sygdom og et ukontrollabelt misbrug”, siger Sophie Hæstorp Andersen.

På Christiansborg tegner der sig da også en uenighed omkring den nye type bosted, hvor flere partier netop frygter, at den kan føre til mere tvang – og at den dermed ikke vil være til hverken de mest udsatte menneskers eller personalets bedste.

Kom og besøg vores botilbud
Sophie Hæstorp Andersen inviterer derfor sundheds- og socialordførerne til at besøge Region Hovedstadens botilbud Orion, så de kan se, hvordan et godt tilbud bør skrues sammen.

”Vi har specialiseringen, erfaringen og et dygtigt personale, og så arbejder vi målrettet med recovery og misbrugsbehandling, der har ført til et fald i brug af magtanvendelse overfor beboerne. Sagen er, at med flere ressourcer kan vi oprette flere specialiserede botilbud til denne meget lille gruppe af udadregerende psykisk syge med et misbrug”, siger hun.

Sophie Hæstorp Andersen understreger dog samtidigt, at en løsning inden for regionernes eksisterende botilbud kræver, at kommunerne er villige til at samarbejde om løsningen, da de henviser til og betaler for tilbuddet.

”Hvis det skal fungere, så skal kommunerne og regionerne blive bedre til at samarbejde. Det kræver, at vi som samfund prioriterer socialpsykiatrien, hvis vi for alvor vil gøre noget for både personalet og de mennesker, som har brug for vores hjælp”.

For yderligere info:

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen via pressevagten på 7020 9588.

Information om Region Hovedstaden

Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød

38 66 50 00http://www.regionh.dk/

Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Donation på 60. mio kr. fra Novo Nordisk Fonden til BørneRiget på Rigshospitalet skal skabe et kraftcenter for børnekirurgisk forskning og behandling i Region Hovedstaden7.12.2017 12:26pressemeddelelse

En bevilling på 60 mio. fra Novo Nordisk Fonden til Region Hovedstaden skal være med til at bringe BørneRiget på Rigshospitalet helt i front med den mest avancerede kirurgi til børn og unge på både forsknings-, udviklings- og behandlingsområdet. Donationen i form af tre professorater skal være med til at virkeliggøre visionen med BørneRiget: at skabe et hospital i verdensklasse for børn, unge, fødende og deres familier samt styrke samspillet mellem forskning og behandling til gavn for patienterne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum