Region Hovedstaden styrker udgående palliation
23.10.2020 10:26:21 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Når du som menneske kigger ind i den sidste tid, foretrækker flere og flere at gøre det hjemme sammen med deres nærmeste. Efterspørgslen på at få palliation i hjemmet er vokset, og derfor har regionsrådet i budgettet for 2021 afsat yderligere tre mio. kroner til at styrke den udgående palliation. Den udgående palliation består bl.a. af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og psykologer, som kommer på besøg i hjemmet for at hjælpe med de fysiske, psykiske, åndelige og etiske dele af at stå foran døden.
- I mit arbejde ser jeg hver dag, hvordan det gør en forskel for mennesker, at vi kommer hjem til dem og yder lindring og omsorg. Det skaber en grundlæggende ro og tryghed hos både patienten og de pårørende i en meget svær periode. Jeg er slet ikke i tvivl om, at den udgående palliation og pleje er med til at hæve livskvaliteten, og det giver en enorm værdi både for patient, pårørende og mig siger Gitte Irene Juhl, Overlæge ved Onkologisk og Palliativ afdeling, Nordsjællands Hospital.
Palliation fylder stadigt mere
I dag lever flere og flere længere med livstruende sygdom og den lindrende indsats, som palliation giver, spiller en stadig større rolle. Derfor har Region Hovedstaden fokus på, at alle patienter med livstruende sygdom kan have brug for en specialiseret palliativ indsats, og derfor vækker det glæde, at området nu bliver yderligere styrket.
- Det betyder meget for mig, at vi kan hjælpe folk i den sværeste tid bedst muligt. Vi skal hjælpe på en værdig og menneskelig måde, og en stor del af det er at lytte til, hvordan de helst vil have hjælpen. Derfor er det vigtigt, at palliationen kommer hjem til de mennesker, som ønsker det, og jeg er glad for, at vi har fundet plads i budgettet til at styrke den udgående palliation yderligere, siger Christoffer Buster Reinhardt (K), formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden.
De 3 mio. kr. svarer regionalt set til ca. 15 pladser i de udgående teams, hvilket svarer til, at ca. 60 patienter kan modtage palliativ behandling i eget hjem om året for hele regionen.
Fakta:
Region Hovedstaden har:
- 4 hospices for voksne med samlet set 70 sengepladser og som eneste region udgående hospiceteams med ca. 160 pladser
- 1 børnehospice med 4 sengepladser
- 6 palliative enheder på hospitalerne med samlet set 41 sengepladser, ambulatoriefunktion og udgående palliative teams.
Yderligere information:
- Formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt (K), tlf.: 51 26 99 26
- Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf.: 70 20 95 88
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Flere sygeplejersker og jordemødre på hospitalerne – og nyansatte bliver længere13.7.2026 08:14:56 CEST | Pressemeddelelse
Der har aldrig været mere sundhedspersonale ansat i Region Hovedstaden. Sygefraværet er faldet, og 76 procent er meget glade for at gå på arbejde. Det er en positiv udvikling, men vi har fortsat et arbejde foran os, siger udvalgsformand Susanne Due Kristensen (S).
Lokal jordemoderkonsultation på Frederiksberg Hospi-tal1.7.2026 12:23:55 CEST | Pressemeddelelse
Siden februar har gravide på Frederiksberg, Bispebjerg og i Københavns Nordvestkvarter fået tilbud om at gå til kontrol på Frederiksberg Hospital – og spare turen til Gentofte Hospital.
Nyt psykiatrisk medicinambulatorium til børn og unge åbner i Hillerød24.6.2026 11:54:35 CEST | Pressemeddelelse
Det store antal af børn og unge som henvises til børne- og ungdomspsykiatrien betyder, at ventetiden på især medicinsk behandling har været stigende. Det skal et nyt medicinambulatorium i Hillerød nu ændre på.
Ny regional senfølgeklinik skal hjælpe patienter med senfølger efter kræft23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får borgere i Region Hovedstaden én samlet indgang til hjælp ved komplekse senfølger efter kræft med åbningen af en ny regional senfølgeklinik på Herlev og Gentofte Hospital.
20 mio. skal give børn og mennesker med demens hurtigere hjælp18.6.2026 12:55:27 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 4600 patienter får snart hurtigere tid til undersøgelser og operationer i Region Hovedstaden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
