Region Hovedstaden støtter esporten med 1 million kroner til Copenhagen Games
27.3.2019 11:29:07 CET | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
For 10. år i træk åbner Copenhagen Games, hvor danske og internationale esportsudøvere og publikum fra hele landet mødes. Og det er med Region Hovedstaden som storsponsor. Region Hovedstaden støtter nemlig op om eventet Copenhagen Games 2019 med 1 million kroner.
Copenhagen Games er med de mange udenlandske deltagere og gæster med til at sætte positiv opmærksomhed på hovedstadsregionen som en attraktiv og innovativ metropol.
Fokus på IT uddannelser
Gennem en række initiativer har Copenhagen Games formået at sætte fokus på uddannelse i gaming miljøet. Blandt andet afholder Copenhagen Games en messe, der henvender sig til skoleelever og viser, hvilke muligheder, der er for at kombinere en uddannelse og interessen for gaming. Og dét støtter Region Hovedstaden.
”Esporten vokser kraftigt og er ved at blive en mere synlig del af vores samfund. Udover, at vi støtter et stort underholdningsevent, vil vi gerne bakke op om initiativer, der kan påvirke de unge til at tage en ungdoms- eller erhvervsuddannelse,” siger regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S) og fortsætter:
”Hvis vi kan få gjort nogle de unge gamere opmærksomme på mulighederne for en teknisk erhvervsuddannelse indenfor fx informationsteknologi og programmering, giver det super god mening at være med her. Senest har vi også set, at Forsvaret rekrutterer gamere til bl.a. deres pilot- og flyvelederuddannelser på grund af gamernes evne til at multitaske og holde overblikket. Vi har brug for at alle evner kommer i spil.”
Ildsjæle står bag
Copenhagen Games er et community event, hvor mottoet har været ”For gamers, by gamers” og det har vokset sig til international størrelse.
”Selvom eventet er blevet stort, er vi fortsat et event, som stadig er drevet primært af ildsjæle. Vi brænder for esporten og for det vi laver, og ville ikke gøre det, hvis ikke vi havde det sjovt med det,” siger Zahid Butt, direktør for Copenhagen Games og fortsætter:
”Så vi er superglade for opbakningen fra Region Hovedstaden. Ikke alene fordi vi har brug for støtten, men også fordi vi ser det som en accept af det store stykke arbejde vi som esports-pionerer har lavet over rigtig mange år.”
Yderligere info:
- Copenhagen Games afholdes 17. – 20. april 2019.
- Copenhagen Games er Danmarks ældste esportsevent og er hovedsageligt baseret på frivillige kræfter. Til eventet kan man se live esport i verdensklasse, selv deltage i turneringer samt udforske de mange messestande.
- I år fejrer Copenhagen Games jubilæum, da eventet afholdes for 10. gang.
- For første gang udvider Copenhagen Games på tværs af landet ved at facilitere en del af sin CS:GO-turnering i Herning.
- Hovedeventet i København skal for første gang afholdes i Lokomotivværkstedets lokaler.
- Eventet forventes at tiltrække 10.000 gæster og 1500 deltagere fra 25 forskellige lande og nå ud til 3 mio. seere.
- Læs mere om eventet her
Kontakt:
- Regionrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) via Region Hovedstadens pressevagt på tlf.: 7020 9588.
- Zahid Butt, direktør for Copenhagen Games, tlf.: 2812 9333
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Flere sygeplejersker og jordemødre på hospitalerne – og nyansatte bliver længere13.7.2026 08:14:56 CEST | Pressemeddelelse
Der har aldrig været mere sundhedspersonale ansat i Region Hovedstaden. Sygefraværet er faldet, og 76 procent er meget glade for at gå på arbejde. Det er en positiv udvikling, men vi har fortsat et arbejde foran os, siger udvalgsformand Susanne Due Kristensen (S).
Lokal jordemoderkonsultation på Frederiksberg Hospi-tal1.7.2026 12:23:55 CEST | Pressemeddelelse
Siden februar har gravide på Frederiksberg, Bispebjerg og i Københavns Nordvestkvarter fået tilbud om at gå til kontrol på Frederiksberg Hospital – og spare turen til Gentofte Hospital.
Nyt psykiatrisk medicinambulatorium til børn og unge åbner i Hillerød24.6.2026 11:54:35 CEST | Pressemeddelelse
Det store antal af børn og unge som henvises til børne- og ungdomspsykiatrien betyder, at ventetiden på især medicinsk behandling har været stigende. Det skal et nyt medicinambulatorium i Hillerød nu ændre på.
Ny regional senfølgeklinik skal hjælpe patienter med senfølger efter kræft23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får borgere i Region Hovedstaden én samlet indgang til hjælp ved komplekse senfølger efter kræft med åbningen af en ny regional senfølgeklinik på Herlev og Gentofte Hospital.
20 mio. skal give børn og mennesker med demens hurtigere hjælp18.6.2026 12:55:27 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 4600 patienter får snart hurtigere tid til undersøgelser og operationer i Region Hovedstaden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
