Region Hovedstaden støtter esporten med 1 million kroner til Copenhagen Games
For 10. år i træk åbner Copenhagen Games, hvor danske og internationale esportsudøvere og publikum fra hele landet mødes. Og det er med Region Hovedstaden som storsponsor. Region Hovedstaden støtter nemlig op om eventet Copenhagen Games 2019 med 1 million kroner.
Copenhagen Games er med de mange udenlandske deltagere og gæster med til at sætte positiv opmærksomhed på hovedstadsregionen som en attraktiv og innovativ metropol.
Fokus på IT uddannelser
Gennem en række initiativer har Copenhagen Games formået at sætte fokus på uddannelse i gaming miljøet. Blandt andet afholder Copenhagen Games en messe, der henvender sig til skoleelever og viser, hvilke muligheder, der er for at kombinere en uddannelse og interessen for gaming. Og dét støtter Region Hovedstaden.
”Esporten vokser kraftigt og er ved at blive en mere synlig del af vores samfund. Udover, at vi støtter et stort underholdningsevent, vil vi gerne bakke op om initiativer, der kan påvirke de unge til at tage en ungdoms- eller erhvervsuddannelse,” siger regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S) og fortsætter:
”Hvis vi kan få gjort nogle de unge gamere opmærksomme på mulighederne for en teknisk erhvervsuddannelse indenfor fx informationsteknologi og programmering, giver det super god mening at være med her. Senest har vi også set, at Forsvaret rekrutterer gamere til bl.a. deres pilot- og flyvelederuddannelser på grund af gamernes evne til at multitaske og holde overblikket. Vi har brug for at alle evner kommer i spil.”
Ildsjæle står bag
Copenhagen Games er et community event, hvor mottoet har været ”For gamers, by gamers” og det har vokset sig til international størrelse.
”Selvom eventet er blevet stort, er vi fortsat et event, som stadig er drevet primært af ildsjæle. Vi brænder for esporten og for det vi laver, og ville ikke gøre det, hvis ikke vi havde det sjovt med det,” siger Zahid Butt, direktør for Copenhagen Games og fortsætter:
”Så vi er superglade for opbakningen fra Region Hovedstaden. Ikke alene fordi vi har brug for støtten, men også fordi vi ser det som en accept af det store stykke arbejde vi som esports-pionerer har lavet over rigtig mange år.”
Yderligere info:
- Copenhagen Games afholdes 17. – 20. april 2019.
- Copenhagen Games er Danmarks ældste esportsevent og er hovedsageligt baseret på frivillige kræfter. Til eventet kan man se live esport i verdensklasse, selv deltage i turneringer samt udforske de mange messestande.
- I år fejrer Copenhagen Games jubilæum, da eventet afholdes for 10. gang.
- For første gang udvider Copenhagen Games på tværs af landet ved at facilitere en del af sin CS:GO-turnering i Herning.
- Hovedeventet i København skal for første gang afholdes i Lokomotivværkstedets lokaler.
- Eventet forventes at tiltrække 10.000 gæster og 1500 deltagere fra 25 forskellige lande og nå ud til 3 mio. seere.
- Læs mere om eventet her
Kontakt:
- Regionrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) via Region Hovedstadens pressevagt på tlf.: 7020 9588.
- Zahid Butt, direktør for Copenhagen Games, tlf.: 2812 9333
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Flere sikkerhedsassistenter på Region Hovedstadens hospitaler30.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Politikerne i Region Hovedstaden har besluttet at afsætte ca. 48 mio. kr. til blandt andet sikkerhedsassistenter, karmscannere og overfaldsalarmer for at styrke sikkerheden for medarbejdere og patienter.
1.600 kvinder og par har fået fertilitetsbehandling til andet barn det sidste år29.12.2025 11:51:05 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. december 2024 har familier kunne få gratis hjælp til fertilitetsbehandling til barn nummer to, og på Region Hovedstadens fire fertilitetsklinikker har man haft travlt med hjælpe de mange familier.
Hedeture og søvnbesvær: Sådan vil Region H støtte ansatte i overgangsalderen23.12.2025 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden har besluttet at indføre en række indsatser målrettet kvindelige ansatte i overgangsalderen. Fremover skal overgangsalder indgå i MUS-samtaler, og ledere skal have viden om overgangsalder.
178 mio. kr. til psykiatrien: Bedre behandling til børn, unge og voksne22.12.2025 11:37:17 CET | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden har nu lagt en plan for, hvordan midlerne fra 10-års planen for psykiatrien skal bruges i 2026. Blandt initiativerne er hurtigere udredning og bedre behandlingen i voksenpsykiatrien, mens børn og unge får flere ambulante tilbud og bedre bemanding på de psykiatriske akutmodtagelser.
Røntgen på hjul sparer sårbare ældre for tur på hospitalet22.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden lancerer en mobil røntgenenhed, som kører fra Herlev og Gentofte Hospital ud til sårbare ældre på plejehjem. Det skal øge trygheden og sikre en mindre stressende og mere værdig oplevelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
