Region Hovedstaden skærper indsatsen for at indfri FN’s verdensmål
Med 40.000 ansatte og et budget på 39 milliarder kan Region Hovedstaden gøre en forskel for at opnå verdensmålene. Derfor har regionsrådet vedtaget en handlingsplan for hvordan Region Hovedstaden kan arbejde med verdensmålene og skærpe indsatsen.
I Region Hovedstaden bliver der allerede ydet en stor indsats for at realisere verdensmålene. Med den nye handlingsplan bliver indsatsen styrket indenfor regionens opgaver med at drive Danmarks største sundhedsvæsen og udvikle hovedstadsregionen indenfor miljø, trafik og uddannelse.
- Vi bruger verdensmålene som en katalysator til løfte udviklingen yderligere, især indenfor verdensmål 3 (sundhed og trivsel), 11 (bæredygtige byer og lokalsamfund) og 12 (ansvarligt forbrug og produktion). Der eksisterer væsentlige udfordringer indenfor de tre verdensmål. Det forpligter at være en så stor arbejdsplads, som vi er, og vi kan som region gøre en betydelig forskel, udtaler formand for regionsrådet Sophie Hæstorp Andersen (S).
Verdensmålene som løftestang
Flere lever med kroniske sygdomme, overvægt og rygning, og uligheden i sundhed kan ses meget konkret ved, at sygdomme rammer socialt skævt. Samtidig kalder klimaforandringer på markant og omfattende handling nu. Det er blot nogle af de udfordringer, som Region Hovedstadens handlingsplan skal bidrage til at løse for at skabe en bedre og mere bæredygtig verden.
- Det har været afgørende at bruge verdensmålene som løftestang til at styrke vores indsatser og sikre en bred politisk forankring. På den måde sørger vi for, at visionerne ikke blot bliver på papiret, men resulterer i konkrete handlinger, udtaler formand for miljø- og klimaudvalget Kim Rockhill (S).
Helhedsorienterede indsatser
Hvis verdensmålene skal indfries, så kræver det helhedsorienterede indsatser, som går på tværs af faglige og geografiske skel. Det er det centrale udgangspunkt for regionens arbejde med verdensmålene:
- For eksempel bidrager regionens grønne indsatser som supercykelstier, fossilfri busser og elbiler både til at modvirke klimaforandringer, trængsel og luftforurening og forbedre sundheden. Og når vi arbejder på at forbedre indeklimaet på hospitalerne, for eksempel med bedre lys og ventilation, kan det både skabe bedre arbejdsmiljø, øge patienternes velvære og nedsætte hospitalernes CO2-udledning, påpeger Sophie Hæstorp Andersen.
På den måde skal Region Hovedstadens handlingsplan bidrage til at sikre, at hovedstadsregionen har et sammenhængende sundhedsvæsen på et internationalt topniveau og samtidig er en grøn og innovativ metropol med bæredygtig vækst og høj livskvalitet.
Yderligere information:
Region Hovedstadens handlingsplan for FN’s verdensmål.
Enhedschef i Center for Regional Udvikling Gitte Larsen, gitte.larsen.05@regionh.dk, tlf.: 2031 4657
Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf.: 7020 9588
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Nyt regionalt partnerskab sætter skub i klimatilpasning i Danmark6.12.2019 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvem skal betale for klimatilpasning i Danmark? Og hvordan kan man samarbejde om vand, der ikke respekterer kommunegrænserne? Det skal et nyt initiativ fra Region Hovedstaden være med til at give svaret på.
Ny direktør på Bornholms Hospital2.12.2019 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Annemarie Hellebek bliver ny direktør for Bornholms Hospital
Svend Hartling stopper i Region H. til næste år29.11.2019 14:14:01 CET | Pressemeddelelse
Den kommende koncerndirektør skal ansættes og have en overdragelsesperiode, inden Svend Hartling tager afsked 30. september 2020
Region Hovedstaden øger antallet af praktiserende læger28.11.2019 09:51:23 CET | Pressemeddelelse
En voksende befolkning øger behovet for praktiserende læger. I 2020 udvider Region Hovedstaden med 9 nye lægepraksis.
H.K.H. Kronprinsessen besøger Rigshospitalets Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme25.11.2019 15:26:14 CET | Pressemeddelelse
PRESSEINVITATION: Torsdag den 28. november 2019 besøger Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen Rigshospitalet. Her skal Kronprinsessen blandt andet høre om, hvordan hospitalet arbejder for at gøre hjertekirurgi mere skånsomt for patienterne.
Ny politisk treårsplan for psykiatrien: Troen på at alle kan komme sig over psykisk sygdom skal gennemsyre indsatserne21.11.2019 14:32:58 CET | Pressemeddelelse
Med recovery som det bærende element skal patienter i psykiatrien i Region Hovedstaden i fremtiden have gavn af et stærkere samarbejde mellem kommuner, praksissektoren, civilsamfundet og regionen, mere lighed i sundhed og en fortsat forebyggelse af alle former for tvang
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum