Region Hovedstaden

Region Hovedstaden: Regeringens luftfartsstrategi er fornuftig, men vi havde gerne set større fokus på udviklingen af Københavns Lufthavn.

Del
Lars Gaardhøj (S), formand for erhvervs- og vækstudvalget i Region Hovedstaden, har følgende reaktion på Regeringens nye nationale luftfartsstrategi:

Regeringen har i dag fremlagt deres længe ventede strategi, der skal styrke dansk luftfart i den stadigt hårdere europæiske og nordiske konkurrence på området. 

I udgangspunktet er det en fornuftig strategi, der både har fokus på at skabe bedre trafikal sammenhæng Danmark, og som samtidig anerkender og bakker op om, at Lufthavnen i København er hele Danmarks hoveddør.

Københavns Lufthavn er en kronjuvel i dansk infrastruktur og en dynamo for vækst, beskæftigelse og international konkurrenceevne. Derfor er jeg også glad for, at Københavns Lufthavn har en fremtrædende plads i den fremlagte strategi.

Københavns Lufthavn har et erklæret mål om senest i 2040 at håndtere 40. mio. passagerer. De dynamiske effekter af det øgede passagertal, vil på sigt skabe i omegnen af 80.000 nye danske arbejdspladser - heraf vil ca. halvdelen blive skabt uden for hovedstaden. Det beviser, at hvad, der er godt for hovedstaden, er også godt for hele landet.

Derfor har vi i Region Hovedstaden længe presset på for at sikre Københavns Lufthavn de bedste udviklingsmuligheder og rammer for at kunne udvide og udbygge sin kapacitet.

Jeg havde naturligvis gerne set, et endnu større fokus på udviklingen af Københavns Lufthavn, men jeg vil afslutningsvist give regeringen kredit for den fremlagte strategi, som jeg mener, formår at balancere hensynet til udviklingen på både land og i by.

Kontakter

Yderligere information:


Formand for erhvervs- og vækstudvalget, Lars Gaardhøj (S), mobil 28 92 25 98


Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf.: 70 20 95 88

Information om Region Hovedstaden

Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød

38 66 50 00http://www.regionh.dk/

Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Region Hovedstaden ophæver kontrakt med totalentreprenør på byggeriet af et nyt akuthus på Bispebjerg Hospital15.3.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

Efter gentagne forsinkelser og usikkerhed om økonomien har Region Hovedstaden i dag ophævet kontrakten med den italienske totalentreprenør Rizzani de Eccher. Totalentreprenøren har været tilknyttet byggeriet af et nyt akuthus på Bispebjerg Hospital. Regionen går nu i gang med at undersøge, hvordan byggeriet kommer hurtigst muligt tilbage på sporet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye