Region Hovedstaden opruster testkapaciteten og får hjælp af testbiler fra andre regioner
11.9.2020 10:30:41 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse

Smittetallene i hovedstadsregionen er stigende, og derfor opruster Region Hovedstaden testkapaciteten i de ’hvide telte’ under Testcenter Danmark. 20 testbiler fra de øvrige regioner er på vej til københavnsområdet, hvor personalet vil hjælpe med at teste borgere for corona. Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) glæder sig over opbakningen fra de andre regioner til at få opsporet og inddæmmet smitten:
“Vi oplever et rigtigt stort pres på testfaciliteterne her i hovedstadsområdet, og derfor er det utroligt positivt, at de øvrige regioner sender deres testbiler og personale for at hjælpe med at teste vores borgere. Det vidner om en stor fælles vilje til at prioritere ressourcerne, der hvor flest borgere har brug for at blive testet. I august hjalp vi i Region Midtjylland, og lige i øjeblikket stiller de andre regioner op for os.”
Tre nye testcentre med tidsbestilling
Fra lørdag den 12. sept. frem til søndag den 20. september 2020 bliver der oprettet tre nye testcentre. Borgere, der ikke har symptomer, kan bestille tid til at blive testet i det nye testcenter på coronaproever.dk.
Testcentrene har dagligt åbent fra kl. 9.00 til 17.00. Sidste tid til test er kl. 16.45.
- Nørrebro Park Skole, Jagtvej 34, København
- Kulturhuset Brønden, Brøndby Strand Centrum 60, 2660 Brøndby Strand
- Idrætshallen ved Energicenter Voldparken, Kobbelvænget 65 i Brønshøj.
Tiderne til de tre nye testcentre bliver lagt ud på coronaproever.dk senest kl. 13 fredag den 11. september. Der vil være i alt 3.000 tider pr. dag.
Region Hovedstaden opfordrer til, at alle holder god afstand, sikrer håndhygiejne og evt. bruger mundbind.
Fakta om øget testkapacitet og pop-up testcentre:
Region Hovedstaden planlægger en gradvis udvidelse af testkapaciteten med 1.950 tider. Tiderne bliver frigivet løbende i takt med at, der bliver ansat og oplært medarbejdere.
- Lørdag den 12. september 600 tider fordelt på Hillerød, Friheden og Ballerup
- Søndag den 13. september 900 tider (+300) fordelt på Hillerød, Friheden og Ballerup
- Mandag den 14. september 1.050 (+150) fordelt på Hillerød, Friheden og Ballerup
- Tirsdag den 15. september 1.350 (+300) fordelt på Hillerød, Friheden og Ballerup
- Torsdag den 17. september 1.950 (+600) fordelt på Hillerød, Friheden og Ballerup
Pop-up testtestcentre:
- Kulturium - Mandag den 14. - fredag den 18. september kl. 10 – 16
Ishøj Østergade 28
2635 Ishøj - Færgeafgangen på Helsingør-Helsingborg-linjen ved ForSea færgeterminal/DSB perron. Torsdage kl. 10 – 16 (kun for gående) Tirsdage også for bilister. Færgevej 9, 3000 Helsingør
Region Hovedstaden tester bredt
Udover at Region Hovedstaden bemander testcentre under Testcenter Danmark, står regionen også for test på hospitaler, hvor de både tester patienter og borgere med symptomer på covid-19 henvist fra egen læge, børn under to år og eget personale. Desuden kører Region Hovedstaden ud med testbiler til fx plejecentre i kommunerne.
Region Hovedstaden er også i gang med at uddanne flere hundrede podere i kommunerne, så de selv kan lave podninger og lette presset på testcentrene.
Billeder
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Nye babylancer styrker behandlingen af kritisk syge børn under transport20.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To nye specialdesignede babylancer bliver nu taget i brug. De skal styrke behandlingen af kritisk syge nyfødte og mindre børn og samtidig skabe bedre rammer for både børn, sundhedspersonale og forældre allerede under transporten.
10 mio. skal bane vejen for flere udenlandske sygeplejersker i sundhedsvæsenet13.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Hovedstaden har sat 10 mio. kr. af til at ansætte flere udenlandske sygeplejersker i evalueringsansættelser på hospitalerne.
Bornholmerne får psykiatrisk akutmodtagelse11.5.2026 11:33:34 CEST | Pressemeddelelse
En ny psykiatrisk akutmodtagelse på Bornholm skal give bornholmere hurtigere adgang til akut, psykiatrisk hjælp i trygge rammer tæt på Bornholms Hospital.
Budgettet skrider endnu en gang på Nyt Hospital Nordsjælland22.4.2026 14:45:51 CEST | Pressemeddelelse
Forretningsudvalget i Region Hovedstaden er blevet bedt om at godkende et nyt budget for Nyt Hospital Nordsjælland på ca. 11 mia. kr. Det er 3 mia. kr. over det nuværende budget – og 2 mia. kr. mere, end politikerne blev varslet om i sommeren 2025. Forretningsudvalget skal også godkende en plan for finansiering gennem et lån, som afbetales indenfor Region Hovedstadens økonomi.
Nye mobile laboratorier klar til kamp mod forurenet grundvand21.4.2026 08:00:58 CEST | Pressemeddelelse
To nye mobile laboratorie gør det muligt at teste forurenet jord og grundvand direkte på en forurenet grund. Det giver mere præcise prøvesvar og regionen sparer samtidig både tid og penge ved at undgå dyre tests i udlandet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

