Region Hovedstaden og 29 kommuner indgår aftale om udvidet behandlingsansvar
6.5.2020 15:27:24 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
COVID-pandemien kræver, at der findes utraditionelle løsninger på opgaver, der normalt varetages i en anden sektor. Derfor har de 29 hovedstadskommuner og Region Hovedstaden arbejdet intenst på at sikre, at personalet på særlige COVID-19-pladser har lægefaglig backup.
”Vi har sammen med kommunerne et fælles ansvar for at sikre ordentlig behandling og pleje af sårbare - og desværre ofte ældre borgere, som er smittet med COVID-19. Det er mennesker, som har været indlagt på hospitalet, og som vi efter udskrivelse gerne vil sikre bedre imod unødvendig flytning og genindlæggelse. Der er for den gruppe af borgere mere end nogensinde brug for et stærkt og tæt tværsektorielt samarbejde,” siger Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand i Region Hovedstaden (S).
Aftale om behandlingsansvar efter udskrivelse
Med aftalen beholder hospitalet behandlingsansvaret for patienter til særlige COVID-pladser i kommunerne i 72 timer efter udskrivning, uanset om patienten har COVID-symptomer eller ej. Det betyder, at den første tid borgeren modtager pleje på den midlertidige kommunale COVID-19 plads, kan sygeplejersker fra kommunen kontakte og rådføre sig den behandlingsansvarlige læge på hospitalet. Det giver mulighed for at justere indsatsen løbende og giver tryghed for det sundhedsfaglige personale i kommunen.
Sideløbende med, at regionen og kommunerne i Hovedstaden arbejdede på en aftale, blev der indgået et forståelsespapir mellem Kommunernes Landsforening og Danske Regioner om udskrivelser af COVID-19-patienter. Forståelsespapiret betyder, at regionens hospitaler beholder behandlingsansvaret for patienter, der udskrives til kommunale akutpladser, særlige COVID-afsnit, plejehjem og botilbud, indtil de har været symptomfri i 48 timer. Aftalen med Region Hovedstaden og kommunerne går dog længere end det.
”Det er vores vurdering, at vores regionale aftale giver en endnu bedre lægedækning end forståelsespapiret. Hvis en borger på en af de kommunale COVID-pladser skulle have COVID-symptomer efter 72 timer, så gælder samme dækning som forståelsespapiret med 48 timer efter symptomfrihed. Herudover kan der individuelt aftales forlængelse af behandlingsansvaret, hvis borgeren ikke er stabil eller er i isolation for COVID,” siger borgmester i Albertslund Kommune Steen Christiansen (S).
Han er glad for, at medarbejderne i kommunerne, med denne nye og udfordrende opgave, får tryghed og lægefaglig støtte.
Fakta
Læs mere om aftalen her https://www.regionh.dk/til-fagfolk/Sundhed/Tvaersektorielt-samarbejde/Sider/Information-til-kommunerne-om-COVID-19.aspx
Yderligere info
- Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand i Region Hovedstaden via Region Hovedstadens pressevagt på 7020 9588
- Steen Christiansen, borgmester Albertslund Kommune og formand for KKR-Hovedstaden
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring tre ud af ti børn og unge i Region Hovedstaden har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. Langt de fleste trives, men en ny rapport viser, at en gruppe af børnene har udfordringer med blandt andet trivsel, relationer, psykiske vanskeligheder, søvn og sundhed.
Region Hovedstaden fejrer letbaneåbning ved Herlev Hospital22.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag åbner Hovedstadens Letbane hele vejen fra Ishøj til Lundtofte. Ved Herlev Hospital fejrer Region Hovedstaden dagen med is, ultralydsundersøgelse og et bamsehospital for de mindste.
Flere sygeplejersker og jordemødre på hospitalerne – og nyansatte bliver længere13.7.2026 08:14:56 CEST | Pressemeddelelse
Der har aldrig været mere sundhedspersonale ansat i Region Hovedstaden. Sygefraværet er faldet, og 76 procent er meget glade for at gå på arbejde. Det er en positiv udvikling, men vi har fortsat et arbejde foran os, siger udvalgsformand Susanne Due Kristensen (S).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
