Region Hovedstaden giver millioner til kulturlivet
23.10.2020 07:00:00 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Med uddelingen af kulturpuljepengene prioriterer regionsrådet at yde et bidrag til et mangfoldigt kulturliv i hovedstadsområdet. Rådet ønsker med de i alt seks mio. kulturkroner at give et løft til et område, der i særlig grad er ramt af coronakrisen.
- Med kulturkronerne støtter regionen syv fantastiske kulturtilbud, som på forskellig vis bidrager til et mangfoldigt og rigt kulturliv i regionen. I disse coronatider er kulturlivet hårdt presset og derfor er det godt at vi kan hjælpe til med denne økonomiske håndsrækning. Og nok er vores primære fokus hvordan vi på hospitalerne bedst kan bekæmpe COVID-19, men kultur og oplevelser er også utroligt vigtigt for hvordan vi mennesker har det, og på den måde handler det også om sundhed alligevel, siger formanden for formand for udvalget for forskning, innovation og uddannelse, Lars Gaardhøj (S).
Taler ind i regionale topprioriteter
Region Hovedstaden har både fokus på personlig sundhed og det sunde liv. Flere af projekterne taler ind i levereglen om ’en sund sjæl i et sundt legeme’, eksempelvis skal ’ActionHygge’ med sport og udfoldelse for hele familien udfoldes i regi af gadefesten Distortion, og ikke mindst skal Experimentariums OL-By på tagterrassen for borgere med og uden handicap levere inspiration til et aktivt liv.
Andre projekter bidrager til regionens indsats for flere faglærte og flere med teknisk/naturvidenskabelige kompetencer. Blandt andet vil Teater Solaris involvere studerende fra Erhvervsskolen NEXT i et projekt om #MeToo, mens Copenhagen Gaming Week har konkrete mål for, hvor mange kvinder de vil engagere i de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser og jobs gennem gaming og introduktion til gamingindustrien. Det internationale event om gaming og e-sport vil byde på forskellige aktiviteter, turneringer og konference i en uge i Bella Centeret og rundt om i København.
Forventes at samle over 230.000 publikummer
Flere festivalarrangører har udvidet festivalformatet til at handle om mere end musik. Borgere i hovedstadsregionen kommer blandt andet til at opleve CopenHell Con, en ny international messe om rollespil og fantacy i den gamle B&W-hal i København, som en del af metalmusikfestivalen CopenHell. Mens Sound Dues vil skabe en international jazzfestival med over 40 koncerter, gastronomi og livsstil over flere dage på nye steder i Helsingør.
Det er et gennemgående træk, at projekterne har netværkskarakter, strækker sig over flere dage, involverer en bred vifte af medarrangører og inviterer mange borgere til at tage aktivt del i aktiviteterne.
De syv events forventes at samle over 230.000 publikummer. Arrangementerne har desuden som formål at tiltrække et internationalt publikum og etablere samarbejde med udenlandske kunstnere og branchefolk til sessioner, konferencer mv.
- Lad legene begynde – OL og para-OL By på Experimentariums tagterrasse og med Experimentarium som leadpartner.
- Copenhagen Gaming Week i bl.a. Bella Center med BC Hospitality Group som leadpartner.
- Ungdommes Folkemøde i Valbyparken med fonden Ungdomsbureauet som leadpartner.
- #Me Too – også mig i fire kulturhuse i København med Teater Solaris som leadpartner.
- Sound Dues i Helsingør med foreningen Sound Dues som leadpartner.
- Action Hygge i Københavns offentlige rum som en del af Distortion med NusNus aps som leadpartner.
- CopenHell Con på Amager som en del af CopenHell-musikfestivalen med Live Nation Danmark som leadpartner.
Kontakt formanden for formand for udvalget for forskning, innovation og uddannelse, Lars Gaardhøj (S), via pressevagten i Region Hovedstaden: 7020 9588.
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Nyt partnerskab skal give patienter bedre adgang til celleterapi15.9.2026 09:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Cellerator har netop indgået et strategisk partnerskab om at styrke udviklingen og afprøvningen af avancerede behandlinger som celleterapi. Målet er at gøre vejen fra forskning til behandling kortere og give danske patienter hurtigere adgang til behandlingerne.
Markant flere lærer at redde liv12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 700 beboere i 13 almene boligområder har alene i år lært livreddende førstehjælp. Det er det højeste antal, siden Region Hovedstadens Akutberedskab begyndte at uddanne beboere i områderne. Indsatsen i netop disse områder er særlig vigtig, fordi der her er flere hjertestop, samtidig med at færre overlever.
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring tre ud af ti børn og unge i Region Hovedstaden har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. Langt de fleste trives, men en ny rapport viser, at en gruppe af børnene har udfordringer med blandt andet trivsel, relationer, psykiske vanskeligheder, søvn og sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
