Region Hovedstaden forpligter sig til at mindske madspild
29.9.2020 11:11:11 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Danmark fejrer i dag den første officielle madspildsdag. Madspildsdagen falder sammen med FN’s International Day of Awareness of Food Loss and Waste.
I den forbindelse lancerer Region Hovedstaden sit medlemskab i det frivillige initiativ Danmark mod Madspild, som er drevet af Tænketank om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab - ONE\THIRD.
Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) har for nyligt underskrevet aftalen, der forpligter alle medlemsorganisationer til at måle og offentliggøre data om madspild én gang om året. Al data måles efter samme standarder og med et erklæret mål om at nedbringe madspild med 50% inden 2030.
- Som én af Danmarks største offentlige virksomheder er vi ikke bare optaget af at udvikle de bedste måltider til patienter og medarbejdere. Det skal også være klimavenligt. Derfor satser vi både på mere grøn og økologisk mad såvel som på at mindske madspild både i vores kantiner og i de køkkener, der laver mad til patienterne. Vi har haft fokus på området i flere år, og vi vil gerne sætte vores erfaringer i spil og arbejde for at nedbringe madspildet yderligere, siger regionsrådsformand for Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen.
Mange tiltag på hospitalerne
Region Hovedstaden har flere tiltag, der skal være med til at nedbringe madspildet. Blandt andet donerer Bispebjergs Hospital overskydende mad til socialt udsatte i lokalområdet. På Hvidovre Hospital har man indført A la carte bestilling, så patienterne selv kan være med til at bestemme, hvilken ret de gerne vil have. Dette er også med til at nedbringe madspildet.
På Nordsjællands Hospital kan personalet efter kantinens lukketid købe overskudsmad til en god pris, så det ikke går til spilde. Det madspild, som ikke kan undgås, bliver kildesorteret og udnyttet af Hillerød Forsyning til biogasproduktion.
Som følge af arbejdet med Region Hovedstadens handlingsplan for FN's verdensmål om klimavenlig kost og omstillingen af de offentlige køkkener til økologi bevilgede regionsrådet i budget 2020 sundhedsmidler til et nyt bæredygtighedssekretariat. Her er der lige blevet ansat tre medarbejdere, der blandt andet skal understøtte hospitalskøkkener i at tage det næste skridt – at kombinere økologitænkningen med fokus på mere klimavenlig kost samt mindre madspild.
For yderligere oplysninger:
Region Hovedstadens pressevagt: 7025 9588
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Regionerne indkøber to mobile medicinske modtagecentre9.11.2026 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Med penge i ryggen fra regeringens beredskabsakutpakke har Region Hovedstaden og Region Midtjylland på vegne af regionerne indkøbt to store mobile medicinske modtagecentre. De kan opstilles over hele landet, og vil øge paratheden af Danmarks sundhedsberedskab.
Ekstra tryghed i nattelivet til jul og nytår3.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når julefrokosterne fylder i København, er der hjælp at hente i nattelivet. Region Hovedstadens Akutberedskab stiller igen i år Den mobile behandlingsplads op på Regnbuepladsen ved Københavns Rådhus. Sammen med Københavns Politi, Københavns Kommune, Beredskabsstyrelsen og Hovedstadens Beredskab er Akutberedskabet med til at skabe tryghed i byen fra J-dag og frem til nytår.
Vaccinationssæsonen begynder i dag med tilbud om vaccination på regionens hospitaler og med vaccinationssteder i alle kommuner i Region Hovedstaden1.10.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Første oktober åbner Region Hovedstadens vaccinationssteder op for vaccination af borgere på 65 år og derover og andre sårbare borgere mod influenza og covid-19.
Nyt partnerskab skal give patienter bedre adgang til celleterapi15.9.2026 09:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Cellerator har netop indgået et strategisk partnerskab om at styrke udviklingen og afprøvningen af avancerede behandlinger som celleterapi. Målet er at gøre vejen fra forskning til behandling kortere og give danske patienter hurtigere adgang til behandlingerne.
Markant flere lærer at redde liv12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 700 beboere i 13 almene boligområder har alene i år lært livreddende førstehjælp. Det er det højeste antal, siden Region Hovedstadens Akutberedskab begyndte at uddanne beboere i områderne. Indsatsen i netop disse områder er særlig vigtig, fordi der her er flere hjertestop, samtidig med at færre overlever.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
