Region Hovedstaden forhindrer, at forureningen fra Collstropgrunden spredes til beskyttet naturområde
Arsenforureningen på Collstropgrunden udgør en risiko for det beskyttede Natura2000 vådområde, der ligger syd for Esrum sø, mens der ikke er risiko for den dybereliggende grundvandsressource, som anvendes til drikkevand.
Spredning af forureningen til Natura2000-området skal i første omgang bremses med en midlertidig afværgeløsning, mens forberedelserne til en mere permanent løsning gennemføres.
Den midlertidige løsning, som forventes at være i drift i en 10-årig periode, skal afskære og opsamle det forurenede vand, som løber ud fra grunden. I løbet af perioden vil regionen samtidig arbejde med at udvikle en afværgeløsning overfor selve forureningskilden inde på grunden.
- Der er behov for at bremse udsivning af arsen med en afværgeløsning nu og her, mens der parallelt arbejdes på en permanent løsning. Det er vigtigt, at politikerne på Christiansborg fastholder fokus på, at de 10 generationsforureninger er komplicerede affærer, der koster mange penge mange år frem. Derfor er vi glade for, at der er vist interesse for at besøge det store areal, der bl.a. er dækket af skov og ligger tæt på Hillerøds borgere, siger Kim Rockhill, formand for Miljø- og Klimaudvalget i Region Hovedstaden.
Region Hovedstaden går i gang
Region Hovedstaden udbød i foråret 2021 undersøgelsen og skitseprojekteringen af den midlertidige afværgeløsning. COWI har vundet opgaven og er startet op på undersøgelsen, som afsluttes i december 2021. COWI vil også involvere førende danske og internationale eksperter fra GEUS, Geosyntec og Colombia University for at sikre en optimal løsning af opgaven.
Collstropgrunden bliver dermed den første af de fire generationsforureninger i Region Hovedstaden, der får glæde af de penge, der er afsat til opgaven på Finansloven 2021.
Formålet med undersøgelsen er at skabe det nødvendige vidensniveau til at projektere den midlertidige afværgeløsning for at undgå udsivning af arsen fra Collstropgrunden mod det beskyttede Natura2000-område nord for Hillerødvejen.
Undersøgelsen bliver gennemført mellem juni og december i år. Der skal bl.a. udtages vandprøver, etableres nye undersøgelsesboringer og laves forskellige målinger af jorden på grunden. På baggrund af resultaterne fra undersøgelsen vil regionen i starten af 2022 vælge den bedst egnede løsning som beskrevet i skitseprojektet.
Region Hovedstaden forventer at den midlertidige afværgeløsning bliver etableret i løbet af 2022/2023.
Fakta
- I december 2020 besluttede partierne bag Finansloven 2021 at afsætte 630 mio. kr. over fem år til den første fase af en oprensning af generationsforureninger i Danmark. I denne fase skal der bl.a. etableres en midlertidig afværgeløsning forpå Collstropgrunden, der grænser op til beskyttede naturarealer, skov og legeplads.
- Der kendes i dag 10 generationsforureninger i Danmark. Fire af dem ligger i Region Hovedstaden i fortrinsvist tætbebyggede områder eller tæt på fredede arealer.
- Alle 10 generationsforureninger i Danmark er beskrevet på generationsforurening.dk
Yderlige info
- Kim Rockhill (S), formand for Miljø- og Klimaudvalget i Region Hovedstaden, via pressevagten, tlf.: 70209588
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Amager og Hvidovre Hospital orienterer borgere om manglende opfølgning på undersøgelse1.7.2025 13:07:29 CEST | Pressemeddelelse
Hospitalet har konstateret, at der i forbindelse med specifikke typer af skanninger - primært af hjertet - ikke er sket en korrekt opfølgning på bifund ved undersøgelsen. Fejlen kan betyde, at tidlige tegn på sygdom, primært i lungerne, ikke er blevet opdaget. Hospitalet er i gang med at gennemgå ca. 800 skanninger, og det ventes at omkring 20 patienter skal indkaldes til nærmere undersøgelse.
Hvidovre-professor modtager 60 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden27.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor Nina Weis fra Hvidovre Hospital modtager 60 mio. kroner fra Novo Nordisk Fondens 2025 Challenge Programme til at undersøge sammenhængen mellem kronisk hepatitis B og fx hjertesygdomme og diabetes 2 – og potentielt redde mange tusinder liv.
Kendte buslinjer begynder at køre om natten i weekenden27.6.2025 10:19:54 CEST | Pressemeddelelse
Fra d. 29. juni begynder tre af Region Hovedstadens passagertunge S-buslinjer 200S, 400S og 500S at køre om natten i weekenden. Det vil gøre det lettere og mere overskueligt for borgerne at tage bussen hjem – også om natten.
Hørepatienter skal have moderne rammer og flytte til Glostrup20.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet tilsluttede sig tirsdag et forslag om, at hørepatienter flyttes fra Bispebjerg Hospital til Rigshospitalet Glostrup. Sagen er sendt i høring.
Større sammenhæng i sundhedsvæsenet for patienter med psykisk sygdom18.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover skal det være nemmere for patienter at få den rette hjælp – uanset om det gælder krop, sind eller begge dele. Region Hovedstaden lægger nu psykiatri og somatik sammen for at kunne tilbyde mere helhedsorienterede og sammenhængende forløb.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum