Region Hovedstaden fordobler antallet af test i lufthavnen
2.9.2020 12:13:02 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Region Hovedstadens Akutberedskabet har planlagt at øge testkapaciteten i lufthavnen til ca. 5.000 daglige test fra den 14. september. Desuden udvides åbningstiden med 1 time, så rejsende kan blive testet fra kl. 6 morgen til kl. 01 om natten.
”Vi har hele tiden haft fokus på at tilpasse og udvide kapaciteten i testteltene, og nu udvider vi simpelthen med mere end det dobbelte i lufthavnen, hvor efterspørgslen har været stor. Der har i perioder opstået kø, når flere fly landede på samme tid og der samtidig var mange ikke-rejsende, der er kørt i lufthavnen for at blive testet, ” siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S), der arbejder for at gøre hele testsystemet nemmere for borgerne at bruge.
Det kræver en fysisk udbygning af testcenteret i lufthavnen, så der bliver oprettet 12 ekstra spor for gående og sporene for kørende flyttes til vestsiden af testcenteret. Dertil kræves, at der i alt ansættes ca. 150 mennesker i testcenteret, så der kan være 48 medarbejdere i toholdsskift morgen og aften.
Der rekrutteres løbende medarbejdere til testcenteret i lufthavnen. Men for hurtigt at kunne øge kapaciteten i lufthavnen vil Akutberedskabet anmode om en forlængelse af aftalen med Beredskabsskabsstyrelsen, så aftalen om 40 værnepligtige forlænges med 14 dage, og de værnepligtige indgår i driften af testcenteret i lufthavnen.
Åbningstiden udvidet og flere tider i Fælledparken
Også i Fælledparken skrues der yderligere op for test. Mandag blev åbningstiden i Fælledparken udvidet med syv timer (fra kl. 9.-17.00 til 7.00-22.00). I første omgang er der blevet frigivet 810 ekstra tider i Fælledparken, og tallet justeres løbende, så kapaciteten i Fælledparken bliver fordoblet.
For hurtigt at kunne øge kapaciteten i Fælledparken anmodede Akutberedskabet NOST om assistance, og Beredskabsstyrelsen stillede den 30. august med 40 værnepligtige i Fælledparken.
Fakta
- Regionens kriseledelse besluttede på et møde den 20. august, at samfundssporet og sundhedssporet tænkes sammen organisatorisk og fysisk med én podeklinik i hvert planområde.
- På nuværende tidspunkt testes ca. 7.000 borgere i testcentre i Fælledparken, Friheden, Hillerød, Bornholm, Ballerup og Københavns Lufthavnen om dagen. Hertil kommer mobile enheder, der tester i grænselandet, i områder med smittespredning og kommunalt plejepersonale i ”røde” kommuner.
- Dagligt testes mellem 1.600-2.200 borgere i Københavns Lufthavn. Spidsbelastningsperioder kan dog ikke undgås i testcenteret i lufthavnen, da borgerne ikke skal booke en tid og flyankomsterne ikke er jævn fordelt over døgnet.
- Region Hovedstaden bemander teltene i samfundssporet og de mobile enheder, men analysen af testene foretages af Statens Serum Institut.
Yderligere info
- Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) via Region Hovedstadens pressevagt på
7020 9588 eller presse@regionh.dk
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Snus, stress og for meget skærm: Ny rapport klarlægger borgernes sundhed i Region Hovedstaden5.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom færre tænder en cigaret, så er der flere, som bruger nikotinposer. Flere føler sig stressede, og mange fortæller om dårlig og for lidt søvn. Sundhedsprofilen tegner et billede af helbred og sundhed i Region Hovedstaden og viser igen, at sundheden er ulige fordelt.
Region H forlænger kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger25.2.2026 12:10:02 CET | Pressemeddelelse
Der skal være flere læger, der hvor patienterne er sygest. Det kvalificerede ansættelsesstop for speciallæger på hospitaler i Region Hovedstaden ser ud til at virke og bliver nu forlænget til udgangen af 2026.
Annemarie Hellebek takker af som direktør på Bornholms Hospital24.2.2026 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter knap 10 år i direktionen på Bornholms Hospital har 64-årige Annemarie Hellebek besluttet, at der skal være en anden balance mellem arbejde og familieliv.
Annemarie Hellebek takker af som direktør på Bornholms Hospital24.2.2026 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter knap 10 år i direktionen på Bornholms Hospital har 64-årige Annemarie Hellebek besluttet, at der skal være en anden balance mellem arbejde og familieliv.
Lægerne i Region Hovedstaden har fået afklaring på, hvor mange patienter de skal have i 202629.1.2026 13:18:44 CET | Pressemeddelelse
I dag får alle alment praktiserende læger i Region Hovedstaden information om, hvor mange patienter deres lægeklinik som minimum skal have i 2026. Region Hovedstaden har i dag en god lægedækning, og mange læger har allerede i dag flere patienter end de nye ’minimumstal’ lægger op til. Ingen patienter tvinges til at skifte læge som følge af de nye patienttal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
