Region Hovedstaden

Region Hovedstaden fjerner gebyrer fra 1. januar

Del

Der skal være mindre administrativt bøvl og det skal være nemmere at være medindlagt forælder. Region Hovedstaden skyder det nye år i gang ved at fjerne en række gebyrer på hospitalerne.

Skal dit barn indlægges kan det ofte være en god ide, at du lader dig medindlægge. Men hvor du som medindlagt forælder tidligere selv skulle betale for din mad, så fjerner Region Hovedstaden nu det gebyr.

Det sker som led i at Region Hovedstaden ensretter sine gebyrregler og fjerner en række mindre gebyrer. Og selvom det koster regionen omkring 1 mio. kroner, så mener Sophie Hæstorp Andersen (S), der er regionrådsformand i Region Hovedstaden, at de penge er godt givet ud.

- Vi besluttede dette i regionsrådet, fordi vi synes det er vigtigt, at man eksempelvis som indlagt mor eller far til et sygt barn kan være der så meget som muligt for sit barn, og ikke skal tænke på at betale gebyrer. Det kan lyde af lidt, men kan være meget forstyrrende i en svær situation. Først og fremmest for forældre og barn, men også for personalet, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Regler ensrettes
Hun henviser til, at foruden at fjerne gebyret for hospitalsmad for medindlagte forældre, skal vordende forældre heller ikke længere selv betale for scanningsbilleder, ligesom hospitalerne fremover ikke skal opkræve gebyr hos efterladte, når deres afdøde skal lægges i kiste på hospitalet.

- På den måde bliver reglerne for serviceydelser på vores hospitaler ensrettet. Jeg tror på, at det giver både personalet og borgerne en bedre oplevelse, når vi fjerner disse bøvlede og administrationstunge gebyrer. Det betyder jo, at vores hospitaler kan koncentrere sig om de ting, der er vigtigst, nemlig patienterne. Og at man som forældre kan koncentrere sig om at være der for deres syge barn og ikke bekymre sig om betalinger af forskellige små serviceydelser, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Regionsrådsformanden understreger, at fjernelsen af gebyrer giver en administrativ lettelse, når de mange relativt små beløb ikke længere skal opkræves. De nye regler træder i kraft 1. januar 2016.

Yderligere oplysninger

  • Regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S) via pressevagten, tlf.: 70 20 95 88

Information om Region Hovedstaden

Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød

38 66 50 00http://www.regionh.dk/

Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Politikere i Region Hovedstaden: Børn med psykisk sygdom skal hjælpes tidligere og hurtigere6.9.2018 16:26pressemeddelelse

Et flertal i regionsrådet blev tirsdag enige om en aftale for økonomien for psykiatrien i 2019. Aftalen afsætter 63 mio. kr. til blandt andet børn- og ungdomspsykiatrien, forebyggelse af genindlæggelser, forebyggelse af tvang, hurtigere udredning og behandling, styrket samarbejde med kommunerne og opsøgende team. Aftalen sætter dermed en tyk streg under politikernes fokus på at skabe bedre vilkår for mennesker med psykisk lidelse.

Politikerne i Region Hovedstaden afsætter 72 mio. kr. til hospitalerne1.9.2018 06:00pressemeddelelse

Politikerne i Regionsrådet afsatte fredag ca. 72 mio. kr. til blandt andet bedre forhold for fødende og deres familier på fødeafdelingerne, flere hænder på mave- og tarmafdelingerne, kortere ventetid på høreapparater og hospicepladser til børn og unge med alvorlig og livstruende sygdom. Derudover afsatte politikerne ca. 22 mio. kr. at gøre lægernes arbejde i Sundhedsplatformen nemmere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum