Region Hovedstaden åbner to nye lokale vaccinationssteder
30.3.2021 14:50:46 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
To nye vaccinationssteder vil i april åbne i Nordsjælland, og de skal være med til at supplere vaccinationscentret i Hillerød, der har oplevet et stort pres gennem længere tid.
Det ene af de to nye vaccinationssteder kommer til at ligge i Helsingør Kommune, nærmere bestemt Snekkersten Hallen, og regionen er i dialog med endnu en kommune for at finde lokaler til et centralt beliggende vaccinationssted i Nordsjælland.
De to nye vaccinationssteder vil give borgere flere muligheder for at blive vaccineret tættere på deres lokalområde, fastslår formanden for sundhedsudvalget Christoffer Buster Reinhardt (C):
- Det skal være nemt og let tilgængeligt for borgere at blive vaccineret, og derfor opretter vi nu to lokale vaccinationssteder. Rigtigt mange borgere får tilbud om vaccination i de kommende måneder, og derfor udvider vi med to lokaliteter for at sikre borgerne en god oplevelse, siger han og tilføjer:
- Der er meget travlt på Hillerød Vaccinationscenter, så der er brug for at supplere centret med lokale vaccinationssteder, der ligger mere geografisk spredt. På den måde får flere borgere mulighed at blive vaccineret tættere på deres lokalområde.
Booking og åbning efter påske
Hillerød Vaccinationscenter hører under Region Hovedstadens Akutberedskab, der har undersøgt og foreslået mulighederne for at udbygge kapaciteten i Nordsjælland. Konstitueret vicedirektør Helene Bliddal Døssing siger:
- Vi har gennem længere tid oplevet et massivt pres på Hillerød vaccinationscenter, og regionen vurderer, at der ikke er kapacitet og plads nok i Hillerød til at dække den nordlige del af regionen. Det er en beslutning, der truffet på baggrund af længere tids analyser og observationer.
Vaccinationsstedet i Helsingør åbner senest mandag den 12. april, og 2.500 borgere kan blive vaccineret på opstartsdagen. Borgere kan booke tider lige efter påske, når Region Hovedstaden åbner op for ledige tider.
Region Hovedstaden melder ud, når placeringen af det andet nye lokale vaccinationssted er faldet på plads.
For yderligere kontakt regionens pressevagt på presse@regionh.dk
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Vaccinationssæsonen begynder i dag med tilbud om vaccination på regionens hospitaler og med vaccinationssteder i alle kommuner i Region Hovedstaden1.10.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Første oktober åbner Region Hovedstadens vaccinationssteder op for vaccination af borgere på 65 år og derover og andre sårbare borgere mod influenza og covid-19.
Nyt partnerskab skal give patienter bedre adgang til celleterapi15.9.2026 09:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Cellerator har netop indgået et strategisk partnerskab om at styrke udviklingen og afprøvningen af avancerede behandlinger som celleterapi. Målet er at gøre vejen fra forskning til behandling kortere og give danske patienter hurtigere adgang til behandlingerne.
Markant flere lærer at redde liv12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 700 beboere i 13 almene boligområder har alene i år lært livreddende førstehjælp. Det er det højeste antal, siden Region Hovedstadens Akutberedskab begyndte at uddanne beboere i områderne. Indsatsen i netop disse områder er særlig vigtig, fordi der her er flere hjertestop, samtidig med at færre overlever.
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
