Region H til undervisningsministeren: Vi løfter gerne ansvaret for det samlede gymnasieområde

I store dele af landet oplever gymnasierne store udfordringer med at få fyldt deres gymnasieklasser på grund af små årgange, og fordi flere unge søger andre uddannelsestilbud. Sidste år havde gymnasierne i Region Hovedstaden næsten 1.000 ubesatte gymnasiepladser.

Gymnasierne er udfordret af faldende elevtal, og at eleverne i stigende grad fravælger gymnasier i deres nærområde. Det efterlader de mindre søgte gymnasier med faldende elevtal og for enkelte gymnasier med så få elever, at de har vanskeligt ved at forsætte som uddannelsessted.

Ansvar for gymnasietilbud til alle unge i regionen

Det er regionens opgave at koordinere et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge. Formand for Region Hovedstadens udvalg for forskning, innovation og uddannelse, Lars Gaardhøj (S) understreger, at man i regionen anerkender, at et kapacitetsloft ikke er lige populært hos alle:

”Som politiker i Region Hovedstaden har vi et ansvar for, at de mindre gymnasier også har elever, selvom det så medfører, at de store gymnasier måske skal være en lille smule mindre. Vi er klar over, at indstillingen kan betyde, at der er unge, som risikerer ikke at få opfyldt deres første prioritet, men hvis gymnasier ender med at lukke, så vil der også være mange unge, som ikke får deres første prioritet opfyldt”.

Behov for regionalt ansvar og brede løsninger

Regionen har de sidste år haft fokus på at finde en løsning gennem bred dialog med gymnasierne. Rektorerne har selv budt ind med en nedjustering på ti gymnasieklasser, men det løser ikke det samlede problem med overkapacitet. Derfor anbefaler et flertal i regionsrådet børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) at der indføres et loft, som nedbringer kapaciteten med yderligere ni klasser fordelt på otte af regionens almene STX-gymnasier.

Et kapacitetsloft er ikke hele løsningen på udfordringen med overkapacitet, og for at være på forkant med et fortsat faldende elevtal opfordrer politikerne i Region Hovedstaden børne- og undervisningsministeren til at se på nye løsninger. Herunder på muligheden for større ensretning på gymnasieområdet, hvor de forskellige gymnasieretninger i dag er underlagt forskellige regelsæt for kapacitetsfastsættelse og elevfordeling. Lars Gaardhøj (S) fremhæver, at regionen er klar til at trække i arbejdstøjet for at løfte opgaven:

”Vi er klar over, at et loft over antallet pladser på udvalgte gymnasier ikke løser alle udfordringer. Vi vil derfor i den kommende tid tage en tæt dialog med alle centrale parter for at sikre, at der også fremover er et dækkende uddannelsestilbud til alle regionens unge. Vi vil blandt andet opfordre ministeren til at se på, om der er behov for et sæt fælles regler for både private og offentlige gymnasier på tværs af alle fire uddannelsesretninger”.

Faktaboks:

• Der er fire gymnasiale uddannelser; STX (den almene studentereksamen), HTX (Den tekniske studentereksamen), HHX (den merkantile studentereksamen), HF (toårig højere forberedelseseksamen).
• Region Hovedstaden har mellem 10.000-11.000 ansøgere til STX om året.
• Region Hovedstadens 35 offentlige og 12 private STX-gymnasier er inddelt i fire fordelingsområder
• Børne- og Undervisningsministeriet fastlægger reglerne for kapacitetsfastsættelse og elevfordeling.
• På offentlige STX- og HF-gymnasier kan regionerne indstille deres anbefalinger for loft over kapacitet til ministeren.
• På HHX og HTX og på private STX- og HF-gymnasier fastlægger skolerne selv deres kapacitet.
• Region Hovedstaden indstiller til børne- og undervisningsministeren kapacitetsloft på følgende gymnasier: Borupgaard, Nærum, Gladsaxe, Helsingør, Frederikssund, Høje-Taastrup (to klasser), Hvidovre, Sydkysten.
• Link til Regionrådets behandling af Gymnasial optagekapacitet 2020/21

Yderligere information

Formand for Region Hovedstadens udvalg for forskning, innovation og uddannelse Lars Gaardhøj (S) via regionens pressevagt 70209588 / presse@regionh.dk