Region H-samarbejde styrker indsatsen mod pesticider i drikkevandet
Region Hovedstaden bruger ca. 100 mio. kr. årligt alene på at sikre grundvandet mod jordforurening fra gamle industrigrunde. Men der er behov for at planlægge, hvordan pengene bruges mest effektivt og koordinere indsatserne tættere med lokale vandværker, kommuner og Miljøstyrelsen.
Det er bl.a. nye fund af pesticider i grundvandet, som både presser økonomien og giver udfordringer på et niveau, som ikke kan løses af enkeltstående aktører.
Det nye samarbejde indgås mellem Region Hovedstaden og Gribskov kommune og Helsinge, Baunehøj og Gilleleje Vandværker. Øvrige interessenter i projektet er Miljøstyrelsen, Helsingør og Halsnæs kommuner og vandværkerne i kommunerne. Desuden skal DTU - Danmarks Tekniske Universitet inddrages i projektet.
Projektet skal skabe overblik over trusler mod grundvandet i de nuværende indvindingsområder, men også i nye områder, som måske kan udgøre drikkevandsforsyninger i fremtiden.
Tættere koordinereing skal øge effekten
Projektet skal også sikre en tættere koordinering mellem de lokale vandværker, kommunernes vandforsyningsplaner og regionens jordforurenings- og pesticidindsats - regionen, kommunerne og de lokale vandværker har hver sin vigtige opgave med at sikre rent drikkevand, men en tættere koordinering skal være med til at øge effekten af indsatser og investeringer.
- Rent vand i hanerne uden pesticider eller andre kemiske stoffer er vigtig for vores fælles sundhed og naturen. Derfor er jeg glad for, at vi sammen med Gribskov kommune, nabokommunerne og en række vandforsyninger har sat dette projekt i søen, som skal se på, hvordan vi på tværs af administrative og forsyningsmæssige grænser får en optimal effekt af vores fælles anstrengelser med at beskytte drikkevandet, siger Kim Rockhill (S), formand for Miljø- og Klimaudvalget i Region Hovedstaden.
På tværs af kommune- og vandforsyningsgrænser
Projektet har fokus på løsninger på tværs af administrative og geografiske skel og har titlen ’Drikkevand på Tværs’.
Formanden for Udvalget for Udvikling, By og Land i Gribskov Kommune, Pernille Søndergaard, siger:
- I Gribskov Kommune vægter vi vores grundvand højt, og vi passer allerede rigtig godt på det. Med deltagelse i ’Drikkevand på Tværs’ vil vi kunne gøre en ekstra indsats for at sikre tilstrækkeligt og rent drikkevand til vores borgere – også på den lange bane. Vi har derfor sagt ja tak til at indgå i et partnerskab med bl.a. regionen, og vi ser frem til det udvidede samarbejde.
Vandværkerne ser flere gevinster i at deltage i projektet for at kunne løse udfordringer med forurening i fremtiden.
- Vandværkerne i Gribskov Kommune står, som alle andre vandværker på landsplan, overfor en række udfordringer i de kommende år. Nye pesticider dukker op, og stigende krav fra forbrugerne om udvidet vandbehandling er blot nogle af dem. Med deltagelse i projektet håber vi fra vandværkernes side at kunne bidrage med viden og blive klogere på, hvordan vi undgår fejlinvesteringer til glæde for alle vores forbrugere, så vi forsat kan levere godt drikkevand, siger Jørgen Petersen, formand for Kontaktudvalget for vandværker i Gribskov Kommune og formand for Gilleleje Vandværk.
Projektet skal være med til at sætte nye standarder for samarbejder om beskyttelse af drikkevandet andre steder i Region Hovedstaden.
Målsætningen om rent drikkevand indgår som en del af regionens verdensmålsstrategi og den regionale udviklingsstrategi 2020-2023 for en mere bæredygtig region for næste generation.
Fakta:
- Projektet varer fra 1. december 2020 til 30. september 2022.
 - Region Hovedstaden har bevilliget 1,5 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler til projektet.
 - Partnerskabskredsen består af: Gribskov Kommune, Helsingør Kommune og Halsnæs Kommune, Helsinge, Baunehøj og Gilleleje Vandværker, Miljøstyrelsen og Region Hovedstaden.
 - Projektet rummer bl.a. kortlægning af vandværkernes udfordringer og initiativer, udvidet pesticidanalyse af udvalgte drikkevandsboringer, overblik over grundvandsressourcen på tværs af kommuneskel, udviklingsperspektiver ved en ny fælles drikke vandressource og forskellige økonomiscenarier for forskellige nye forsyningssituationer.
 - Projektet indeholder også en undersøgelse af et fremtidigt projekt om sammenhæng mellem grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse og rekreative interesser.
 
Yderlige info
- Kim Rockhill (S), formand for Miljø- og Klimaudvalget i Region Hovedstaden, via pressevagten, tlf.: 70209588
 - Gribskov Kommune, via teamleder for Team Natur, Vand og Vej, Dennis Grønnegaard Mejer, tlf.: 72496802
 
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Ekstra tryghed i nattelivet: København er klar til julefrokostsæsonen3.11.2025 11:34:31 CET | Pressemeddelelse
Fra J-dag den 7. november og i weekender resten af året vil man kunne få akut hjælp nær Rådhuspladsen i København. Region Hovedstadens Akutberedskab sætter nemlig igen i år den mobile behandlingsplads op. Samtidig er også Københavns Politi, Københavns Kommune og Hovedstadens Beredskab klar til at sikre et trygt natteliv for hovedstadens julegæster med ekstra betjente, flere Natteværter og samaritter i gadebilledet.
Ekstra tryghed i nattelivet: København er klar til julefrokostsæsonen3.11.2025 11:29:33 CET | Pressemeddelelse
Fra J-dag den 7. november og i weekender resten af året vil man kunne få akut hjælp nær Rådhuspladsen i København. Region Hovedstadens Akutberedskab sætter nemlig igen i år den mobile behandlingsplads op. Samtidig er også Københavns Politi, Københavns Kommune og Hovedstadens Beredskab klar til at sikre et trygt natteliv for hovedstadens julegæster med ekstra betjente, flere Natteværter og samaritter i gadebilledet.
Forbedret busdrift giver 270.000 flere passagerer på ét år30.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et år med 10-minutters drift på buslinje 22 har fået over en kvart million flere passagerer til at tage bussen mellem Hvidovre og Glostrup. Det er næsten dobbelt så mange som forventet.
Regionen styrker indsatsen mod lange ventetider i børne- og ungepsykiatrien29.10.2025 12:58:43 CET | Pressemeddelelse
Med nye initiativer vil Region Hovedstaden skrue op for indsatsen mod lange ventetider i børne- og ungdomspsykiatrien – blandt andet ved at inddrage voksenpsykiatere, lægesekretærer og de praktiserende læger.
Region Hovedstaden baner vejen for mere samarbejde med civilsamfundet i Region Østdanmark29.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan kan hospitaler og andre af regionens tilbud bedst spille sammen med de mange gode kræfter i civilsamfundet? Det spørgsmål danner kernen i en ny vision for samarbejdet med civilsamfundet, som Region Hovedstadens regionsråd har vedtaget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
