Region H genåbner to store hurtigtestcentre i København
12.12.2021 17:38:42 CET | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Behovet for test i regionen er stigende. Derfor åbner Region Hovedstaden i samarbejde med Copenhagen Medical i den kommende uge testcentre på Ofelia Plads fra mandag morgen kl. 08.00 og i Forum fra tirsdag kl. 12.00. Det sker, efter sundhedsmyndighederne har meldt ud, at testkapaciteten i hovedstadsregionen i løbet af to uger skal stige til 111.000 daglige tests mod de nuværende 74.000.
”Genåbningen af de to testcentre gør, at vi nu i højere grad kan følge med det store behov for test grundet den stigende smitte med COVID-19. Dermed nærmer vi os med hastige skridt målet om de 111.000 daglige test,” siger Helene Bliddal Døssing, som er vicedirektør i Region Hovedstadens Akutberedskab.
Regionen samarbejder med virksomheden Copenhagen Medical, som står for hurtigtest-indsatsen.
”Vi er glade for at kunne fortælle borgerne i hovedstaden, at der nu er flere testcentre på vej. Presset på centrene har i de sidste dage været stort og støt stigende. Derfor har vi sammen med Region Hovedstaden arbejdet stærkt på at rekruttere og uddanne kolleger, så vi kan åbne nye centre så hurtigt,” siger pressechef i Copenhagen Medical, Trine Baadsgaard.
Det vækker glæde hos formanden for Sundhedsudvalget Christoffer Buster Reinhardt (K), at regionen hurtigt skalerer testkapaciteten op.
”Vi oplever en stigende smitte i samfundet, og heldigvis vælger mange for tiden at blive testet for COVID-19, så vi kan holde øje med smitten. Vi har imidlertid brug for at kunne teste endnu flere, og derfor skruer vi nu op for kapaciteten og åbner to store, centrale testcentre, som danskerne kan bruge. Det vil forhåbentligt også aflaste de andre testcentre, så man vil opleve mindre kø,” siger Christoffer Buster Reinhardt (K).
Åbningen af det nye store testcenter i Forum betyder, at testcentret på Bülowsvej har sidste åbningsdag 13.12 og lukker klokken 20.00 om aftenen.
Fakta
- Ofelia Plads, Kvæsthusbroen, 1250 København K
Åbner mandag d. 13.12.21 kl. 08.00 for test af borgere. - Forum, Julius Thomsens Pl. 1, 1925 Frederiksberg
Åbner tirsdag d. 14.12.21 kl. 12.00 for test af borgere. - Åbningstiderne er begge steder kl. 08.00-21.00 alle dage.
For yderligere info
- Kontakt presseenheden på 70209588 eller på presse@regionh.dk
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Nyt partnerskab skal give patienter bedre adgang til celleterapi15.9.2026 09:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Cellerator har netop indgået et strategisk partnerskab om at styrke udviklingen og afprøvningen af avancerede behandlinger som celleterapi. Målet er at gøre vejen fra forskning til behandling kortere og give danske patienter hurtigere adgang til behandlingerne.
Markant flere lærer at redde liv12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 700 beboere i 13 almene boligområder har alene i år lært livreddende førstehjælp. Det er det højeste antal, siden Region Hovedstadens Akutberedskab begyndte at uddanne beboere i områderne. Indsatsen i netop disse områder er særlig vigtig, fordi der her er flere hjertestop, samtidig med at færre overlever.
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring tre ud af ti børn og unge i Region Hovedstaden har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. Langt de fleste trives, men en ny rapport viser, at en gruppe af børnene har udfordringer med blandt andet trivsel, relationer, psykiske vanskeligheder, søvn og sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
