Region H: Få målt dit langtidsblodsukker hos egen læge
2.7.2019 09:27:49 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
”Det er vigtigt at gøre det så nemt som muligt for mennesker med diabetes at passe deres kontroller. De fleste mennesker med en kronisk sygdom vil bare gerne passe arbejde, familie og fritid – og bruge mindst mulig tid hos lægen,” siger Qasam Nazir Ahmad (Å), formand for Udvalget for Forebyggelse og Sammenhæng.
Region Hovedstaden har netop indgået en aftale med Praktiserende Lægers Organisation Hovedstaden (PLO-H), så praktiserende læger i Region Hovedstaden kan måle langtidsblodsukker og give svar til patienten i samme konsultation. Så slipper patienterne for at gå til læge to gange for den samme prøve.
”Vi har lyttet til den kritik, der kom af at opsige vores tidligere aftale og har derfor efter et forhandlingsforløb besluttet at tilslutte os rammeaftalen, og vi har derudover aftalt et tillæg – en allonge – til rammeaftalen i forhold til antallet af målinger. Det giver god mening for patienterne at skulle til lægen færre gange, og derfor er det fornuftigt, at vi får en aftale om at måle langtidsblodsukker. Samtidig ligger det i tråd med, at flere kontroller af mennesker med diabetes skal flyttes fra hospitalerne ud til de praktiserende læger,” siger Qasam Nazir Ahmad.
I tilføjelsen til rammeaftalen mellem PLO-Hovedstaden og regionen er der som noget nyt fastsat et antal målinger af langtidsblodsukker pr. patient, som passer til et diabetesforløb. Samtidig er det aftalt, at måling af langtidsblodsukker ikke kan afregnes, hvis der samtidig tages blodprøver på patienten, der skal analyseres på hospitalslaboratoriet.
For at sikre kvaliteten af prøverne hos de praktiserende læger er det præciseret i tilføjelsen til aftalen, at der skal sendes analyser til hospitalet, så det sikres, at lægens udstyr måler rigtigt.
”Jeg er rigtig tilfreds med aftalen. Det handler om at yde den bedste service for vores borgere med en kronisk sygdom,” siger formand for PLO-H Karin Zimmer.
Yderligere info
- Qasam Nazir Ahmad (Å), formand for Udvalget for Forebyggelse og Sammenhæng – mobil 4270 4042 eller qasam.nazir.ahmad@regionh.dk
- Karin Zimmer, formand for PLO-H - mobil 2882 0780 eller zimmer@dadlnet.dk
Billeder
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Nyt psykiatrisk medicinambulatorium til børn og unge åbner i Hillerød24.6.2026 11:54:35 CEST | Pressemeddelelse
Det store antal af børn og unge som henvises til børne- og ungdomspsykiatrien betyder, at ventetiden på især medicinsk behandling har været stigende. Det skal et nyt medicinambulatorium i Hillerød nu ændre på.
Ny regional senfølgeklinik skal hjælpe patienter med senfølger efter kræft23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får borgere i Region Hovedstaden én samlet indgang til hjælp ved komplekse senfølger efter kræft med åbningen af en ny regional senfølgeklinik på Herlev og Gentofte Hospital.
20 mio. skal give børn og mennesker med demens hurtigere hjælp18.6.2026 12:55:27 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 4600 patienter får snart hurtigere tid til undersøgelser og operationer i Region Hovedstaden.
Grundvandets stemmer skal inspirere de lokale treparter18.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ni af de centrale organisationer, der passer på vores grundvand, kommer i en ny video med konkrete løsninger til en bedre beskyttelse af grundvandet. Videoen skal inspirere de lokale treparter til at tænke rent drikkevand ind i fremtidens arealplanlægning.
Næsten hver tredje unge kvinde i Region Hovedstaden kæmper med angst6.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange unge i Region Hovedstaden oplever psykiske udfordringer. Især blandt unge kvinder fylder angst og depression meget, og flere får også en ADHD-diagnose. Det viser en ny rapport fra Sundhedsprofilen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
