Regeringsudspil om infrastruktur – ja tak til en grøn Frederikssunds-motorvej
I Egedal har man gennem lang tid arbejdet for at Frederikssundsmotorvejen bliver en realitet. Senest har kampagnen #halveløsninger sat fokus på, at det er uforståeligt, at Frederikssundsmotorvejen reelt stopper i Ballerup. Mange tilbringer i dag tiden i kø til og fra Hovedstaden – og med et estimeret trafiktal på 32.000 biler dagligt i 2030, forventes det kun at blive værre. Derfor er borgmester Karsten Søndergaard også begejstret for, at der er plads til den tredje etape af motorvejen i regeringens udspil om infrastruktur.
- Dagens udspil er en rigtig god nyhed for Egedal, Frederikssund og Ballerup kommuner og ikke mindst de mange pendlere, der hver dag sidder fast på Frederikssundsvejen. Jeg er meget glad for at det virker til at regeringen har lyttet sagligt til vores argumenter. Det er utrolig vigtigt for borgere og virksomheder, at der er gode muligheder for at komme til og fra sit hjem eller sin arbejdsplads. Vi har allerede fået 10-minutters drift på S-togsbanen, og åbnet nye super-cykelstier. Derfor er det nu også helt på sin plads, at bilisterne endelig får bedre vilkår, siger Egedals borgmester, Karsten Søndergaard.
En grøn motorvej
I Egedal lægger man vægt på, at den tredje etape af motorvejen understøttes af løsninger, der fremmer miljøet. Der skal fokus på de grønne løsninger, som kan fremme brugen af el-biler, samkørselspladser og gerne også forsøg med CO2-reducerende asfalt.
- Selvfølgelig skal motorvejen ikke bogstavelig talt være grøn. Men vi har en unik chance for at bygge en vej, som faktisk understøtter en mere miljøvenlig privat- og erhvervsbilisme. Vi vil eksempelvis gerne se på erfaringerne fra Fyn med udlægning af råjord langs vejen for at give bedre levesteder for vilde planter og blomster, og dermed øge biodiversiteten. Og endelig er det også vigtigt for os, at man ser på støjdæmpning og det visuelle udtryk langs med den kommende motorvej, siger borgmesteren.
Spænding om forhandlingsresultatet
Selvom den tredje etape af motorvejen ser ud til at være rykket et skridt nærmere, har man endnu ikke armene helt oppe på borgmesterkontoret i Egedal. Flere af regerings støttepartier har nemlig på forhånd givet udtryk for, at de ikke bakker op omkring Frederikssunds-motorvejen.
- Nu ser jeg frem til at følge forhandlingerne på Christiansborg frem mod sommer, hvor aftalen skal vedtages. Vi kommer til at holde øje med, om regeringen står ved deres udspil og vi vil selvfølgelig fortsætte vores kampagne og med at lægge pres på for at en udvidelse af Frederikssundsmotorvejen også står i den endelige aftale, slutter Karsten Søndergaard.
Se filmen om den halve løsning her: https://we.tl/t-ACoLwkKYEY
Kontakter
Rasmus ØhlenschlægerPresseansvarlig
Tlf:72596203raoh@egekom.dkInformation om Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Søhøjskolen indstillet til fornem pris for renovering17.2.2025 11:14:38 CET | Pressemeddelelse
Ombygningen af Søhøjskolen i Ølstykke er blevet indstillet til Renoverprisen 2025, som uddeles til Danmarks bedste renoveringsprojekter. ”Fortjent anerkendelse”, siger borgmesteren.
Festlig åbning af Balsmoseskolens nye Multihus22.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag blev det nye Multihus på Balsmoseskolen indviet med deltagelse af både børn, medarbejdere og lokale foreninger. Borgmesteren kalder indvielsen ”…en vigtig milepæl i at skabe endnu bedre læringsmiljøer.”
Borgere udvalgt til at rådgive byrådet i Egedal om klimatilpasning18.12.2024 09:16:35 CET | Pressemeddelelse
36 borgere er nu udvalgt til Egedal Kommunes første borgersamling, som skal hjælpe politikerne med at tage stilling til klimatilpasningen af Ølstykke-Stenløse. ”Imponerende interesse for at deltage”, siger borgmesteren.
Sensation – odder set i Egedal4.12.2024 10:40:26 CET | Pressemeddelelse
Det sky rovdyr blev observeret på et vildtkamera ved Værebro Å i nærheden af Veksø. Det er meget sjældent, at odderen bliver set på nye levesteder på Sjælland. ”En utroligt glædelig og uventet nyhed”, siger borgmester.
Borgere skal rådgive byrådet i Egedal om klimatilpasning5.11.2024 11:23:04 CET | Pressemeddelelse
Klimaforandringerne med mere og kraftigere regn stiller nye krav til håndtering af regnen. Derfor skal hele Egedal Kommune klimatilpasses med Ølstykke-Stenløse som et af de første lokalområder. Nu får borgerne mulighed for at rådgive byrådet om hvordan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum