Regeringens påståede finansieringsproblem er selvskabt

Med dagens melding fra oppositionen står det efterhånden klart, at fortællingen om den nødvendige afskaffelse af store bededag ikke hænger sammen.

”Regeringens argumenter for at gribe ind i den danske model og afskaffe store bededag er blevet et stort hullet kludetæppe. I dag viser partier fra højre til venstre, at der er alternative veje. Og jeg tror efterhånden kun, det er regeringen selv, der finder deres forslag godt og nødvendigt,” siger FH’s formand, Lizette Risgaard.

FH anerkender, at de finanspolitiske rammer er stramme i de kommende år. Netop derfor undrer det også FH’s formand, Lizette Risgaard, at regeringen vil sænke skatten for mere end 6 mia. kr. Det vil give direktøren næsten 1.000 kr. mere i lommen hver måned, mens udenlandske kapitalfonde fortsat skal kunne spekulere skattefrit i ejendomme.

”Jeg er ærligt talt målløs over, at man vil sende en regning direkte til lønmodtagerne i nødvendighedens navn, og så samtidig lægger op til pilskæve skattelettelser. Det hænger ikke sammen, og det kan danskerne jo godt gennemskue,” siger Lizette Risgaard.

Argumentationen falder på gulvet

Regeringen vil bruge 5 mia. kr. på at hæve beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen. Det vil give direktøren en skattelettelse på 948 kr. om måneden, mens en kasseassistent får 129 kr. Oven i det vil man droppe den planlagte beskatning af ejendomsavancer for 1 mia. kr. Og så vil man bruge besparelserne på erhvervsstøtten til at give skattelettelser for erhvervslivet og virksomhedsarvinger.

”Én ting er, at man vil sende regningen for krigen til lønmodtagerne ved at lave et uhørt indgreb i den danske model, og fjerne de overenskomstbestemte aftaler, arbejdsmarkedets parter har forhandlet. Og når man så samtidig åbner en ladeport af skattelettelser til de rigeste, så falder hele argumentationen på gulvet,” siger Lizette Risgaard.

En nem vej til finansiering

FH finder oppositionens alternative forslag langt mere spiseligt end en afskaffelse af store bededag. Og derudover er der også en anden oplagt vej at gå.

”Man kunne jo starte med at erkende, at der ikke er plads til de mest skæve skattelettelser og derfor droppe eller udskyde topskattelettelserne. Derudover bør man selvfølgelig opretholde planen om at beskatte udenlandske kapitalfonde via ejendomsavancebeskatningen,” siger FH-formanden.

Hun henviser samtidig til, at der på den korte bane kan findes finansiering til ”den slukne kasse” ved at implementere EU’s forordning om et solidaritetsbidrag på energisektoren.

”Mens de danske borgere er hårdt presset af inflationen, står energisektoren til at tjene over 30 mia. kr. pga. de stigende priser alene i 2022. I stedet for at haste en bededagslov igennem burde regeringen bruge energien på at få implementeret EU’s forordning om et solidaritetsbidrag. Det ville være både ansvarligt og retfærdigt,” afslutter FH-formanden.  

Sæt mere ind på nye reformer

Afskaffelsen af store bededag skal samtidig bidrage til arbejdsudbuddet, som regeringen vil øge med 45.000 personer. FH deler ambitionen om at sikre en stærk arbejdsstyrke til fremtiden, da potentialet er til det.

”Jeg synes, at det her er et vink med en vognstang om, at vi er nødt til at finde nye veje til arbejdsudbud. Vi burde investere langt mere i at øge arbejdsudbuddet gennem fx uddannelse, lavere sygefravær, og flere på fuldtid,” siger Lizette Risgaard.

I regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen vil finde 31.500 gennem klassiske arbejdsudbudsreformer, mens de resterende 13.500 skal findes via såkaldte potentialer. FH-formanden peger på, at man kan opretholde ambitionsniveauet ved at sætte mere ind på at realisere de store potentialer. Og omvendt have et mere realistisk mål for reformer, der så eksplicit svinger reformpisken over lønmodtagerne.