Klimabevægelsen i Danmark

Regeringens nye udspil viser vilje til energiuafhængighed, men mangler mere grøn strøm

Del
Klimabevægelsen støtter regeringens ønske om en massiv udbygning af fjernvarmen og vedvarende energi, men ambitionsniveauet skal øges for at blive selvforsynende med grøn strøm.
Frederik Roland Sandby foran kystnære vindmøller i København. Fotograf: Ariel Storm / Klimabevægelsen i Danmark. Fri afbenyttelse.
Frederik Roland Sandby foran kystnære vindmøller i København. Fotograf: Ariel Storm / Klimabevægelsen i Danmark. Fri afbenyttelse.

Det er gode nyheder at regeringen ønsker at øge tempoet i udbygning af vedvarende energi for at gøre Danmark og på sigt EU uafhængig af russisk gas. Det mener foreningen Klimabevægelsen i Danmark efter at regeringen har præsenteret energiudspillet Danmark kan mere II.

“I dag er en vigtig dag, hvor klimapolitik tages alvorligt nok til at Danmark kan komme af med fossil gas. Det er den type handling vi har savnet, og vi bifalder den del af regeringens udspil, men regeringen går stadig ikke hurtigt nok frem, når det kommer til at opføre ny grøn strøm.” - siger Frederik Roland Sandby, sekretariatsleder i foreningen Klimabevægelsen i Danmark.

Regeringen tæller planlagt energi som ny

I Energistyrelsens klimafremskrivning fra 2021 fremgår det, at styrelsen allerede forventer en 10-dobling af mængden af strøm fra solceller i 2030. Den udvikling svarer til det niveau som regeringen fremlægger i Danmark kan mere II.

“Klimabevægelsen betragter det derfor ikke som nye ambitioner, men blot det forventede niveau, som regeringen nu tager ejerskab over.” - siger Frederik Roland Sandby.

Der er fortsat et ‘hul’ i produktionen af grøn strøm

Klimarådet konkluderede i sin statusrapport fra februar 2022, at Danmark vil have et underskud i strøm i 2030, hvis ikke der udbygges omtrent 8 GW ny strøm udover den mængde, som Energistyrelsen fremskriver der vil blive udbygget uden yderligere politik. Dette lever regeringens udspil ikke op til, da regeringen kun fremlægger omkring 4 GW ny grøn strøm gennem hhv. en fordobling af landvind og en udbygning af 1-4 GW havvind inden 2030.

“Ambitionsniveauet skal derfor hæves, for at Danmark bliver nettoeksportør af grøn strøm. En måde at gøre dette på er at udbyde minimum 4 GW havvind ekstra inden 2030. På den måde kan hullet blive lukket.” - siger Frederik Roland Sandby.

Klimabevægelsen lancerede kort inden påskeferien en kampagne for at få regeringen til at gøre Danmark uafhængig og nettoeksportør af grøn strøm senest i 2030.

Billeder

Frederik Roland Sandby foran kystnære vindmøller i København. Fotograf: Ariel Storm / Klimabevægelsen i Danmark. Fri afbenyttelse.
Frederik Roland Sandby foran kystnære vindmøller i København. Fotograf: Ariel Storm / Klimabevægelsen i Danmark. Fri afbenyttelse.
Download

Information om Klimabevægelsen i Danmark

Klimabevægelsen i Danmark
Klimabevægelsen i Danmark
Grundtvigs Sidevej 2, kld.
1865 Frederiksberg C

+45 9393 0879https://www.klimabevaegelsen.dk/

Klimabevægelsen arbejder målrettet med at mobilisere befolkningen, og vise den folkelige opbakning til ambitiøs og vidtrækkende klimapolitik.

Vi handler på klimaforskernes utvetydige og alvorlige konklusioner. Vores grundlag er videnskab.

Vi sørger sammen for, at politikerne bidrager til at skabe en sikker fremtid. Vores styrke er fællesskab. 

Vi tager et globalt ansvar, fordi vi ved, at klimakrisen først rammer befolkningsgrupper uden skyld, udenfor Danmarks grænser. Vores overbevisning er retfærdighed.

Følg pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye