Regeringens ”Grøn Skattereform” giver ikke nok klarhed om afgifter for energisektoren og vores kunder
Det giver mening, at regeringsudspil ikke indeholder en generel CO2 afgift, der hæver omkostninger for vores eksporterhverv. Men regeringen skylder energikunderne større klarhed om fremtidens beskatning af olie, gas og kul til opvarmning og for CO2-beskatningen af el til elbiler, mener Dansk Energi.
Der skal skrues op for energiafgiften på fossil energi i industrien - den såkaldte procesafgift. Til gengæld mangler regeringens udspil ”Grøn Skattereform #1” klarhed over, hvordan CO2-afgifterne på afbrænding af fossil energi – kul, olie og naturgas - til opvarmning skal udvikle sig. Der indgår heller ingen pejlemærker for beskatning af de brændsler, der bruges i transportsektoren.
Sådan lyder det fra Dansk Energi, der dog samtidig anerkender, at en generel CO2-beskatning af industri og landbrug, som foreslået af mange andre, ikke kan implementeres, fordi modellen endnu ikke er udviklet.
Men organisationen efterspørger større klarhed og ambition fra regeringens side for den fremtidige afgift på al anden afbrænding af fossil energi for ad den vej at give et større incitament til energikunderne for at omlægge og effektivisere energiforbruget.
- Dette er et begrænset første skridt, som alene påvirker industrien. Alle andre, forbrugere og virksomheder, du og jeg, står tilbage uden klare økonomiske guidelines for, hvordan vi fremadrettet skal varme vores huse og bygninger op, og hvad det skal koste at fylde tanken på vores køretøj, siger Lars Aagaard, administrerende direktør, Dansk Energi. Han fortsætter:
- Regeringen burde have vist, i hvilken takt og til hvilket niveau CO2-afgifter skal justeres mod 2030, så alle kan træffe et oplyst valg om energikilde til fx opvarmning, så valget er fremtidssikret, uanset om vi taler skift fra naturgasfyr til varmepumpe eller grøn fjernvarme. Hvis kunderne får et hint om fremtidens prisniveau, kan de bedre træffe den rigtige beslutning om at skifte til grønt, siger Lars Aagaard.
Ifølge Klimaloven skal vi sænke de danske CO2-udledninger med 70 pct i 2030 set i forhold til niveauet i 1990. Og regeringens udspil henter kun 0,5 ud af 16 mio tons, vi skal hente, for at nå målet.
- Ti år er ikke lang tid til at nå Klimalovens ambitiøse mål, og det lykkes kun, hvis energisektoren og vores kunder guides til de rigtige valg, når fx naturgas- og oliefyret skal udskiftes, når virksomhedernes produktionslinje skal fornyes, når fjernvarmeselskabet skal bygge ny fjernvarmeproduktion, og når bilejeren skal vælge ny bil. Det er store investeringer, og det kloge valg afgøres i vid udstrækning af de afgifter, vi indfører. Kunderne mangler klarhed, og vi risikerer dermed at gøre det dyrere at nå i mål med de 70 procent, siger Lars Aagaard.
Lars Aagaard havde gerne set et regeringsudspil til en mere langtidsholdbar skattereform. I takt med at vi lykkes med at få grønne løsninger som elbiler og eldrevne varmepumper ind og skubbe det fossile ud, vil det slå et stort hul i statskassen. Og det skal fyldes.
- Øget skat på afbrænding af fossil energi – kul, olie og naturgas – og dermed øget incitament til energikunderne for at omlægge til fx grøn elektricitet og biogas er et redskab, der skal bruges for at nå i mål med 70 procent-målsætningen. Men når det lykkes at sparke det sorte ud, er der ikke længere en forurener, der betaler. Derfor: Skal en grøn skattereform være langtidsholdbar, skal den også give et bud på, hvad vi gør, når statskassen mister indtægterne fra den sorte energi. Den udfordring tager regeringen ikke fat på – og det er bekymrende, siger Lars Aagaard.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte HougaardPressechef
Tlf:35 30 04 78bho@danskenergi.dkInformation om Dansk Energi
Dansk Energi er erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark. Sammen leverer vores medlemmer stadigt grønnere strøm til danskerne samtidig med, at de sikrer strøm i stikkontakten 99,99 procent af tiden til konkurrencedygtige priser.
Den danske energiindustri beskæftiger samlet set flere end 56.000 danskere og er med sine milliardtunge investeringer i infrastruktur og teknologi et af Danmarks stærkeste erhverv. Energiindustrien er en grundpille i dansk eksport. I 2016 eksporterede Danmark nemlig energiteknologi for 75,6 mia. kroner, svarende til 11 procent af den samlede vareeksport.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Energi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Energi
Milepæl: Nu skal vi tænke i strøm time for time12.1.2021 07:22:12 CET | Pressemeddelelse
Flere og flere familier får i fremtiden en mindre samlet energiregning, når både bil og opvarmning bliver elektrisk, men kommer til at bruge over 20.000 kr. om året til strøm. Fra nytår kan alle måle elforbruget time for time, og vi kan både være grønne og spare penge ved at bruge strømmen, når der er rigeligt af den.
Rekordår: Strømmen har aldrig været grønnere22.12.2020 07:33:35 CET | Pressemeddelelse
Andelen af vedvarende energi i strøm er den højeste nogensinde, og CO2-indholdet er det laveste. 2020 er et helt elektrisk rekordår, som sætter en tyk grøn streg under, at el er en klimahelt.
Grøn skattereform øger farten – men kunderne får fortsat ingen afklaring om fremtidens energiregning8.12.2020 15:40:47 CET | Pressemeddelelse
Energikunder mangler fortsat klar besked om fremtidig beskatning af olie, kul og gas, og selvom afklaring ser ud til at komme hurtigere end regeringens udspil lagde op til, er det fortsat en udfordring. Det mener Dansk Energi om aftalen om Grøn skattereform og opfordrer samtidig til at øge tempoet yderligere.
Dansk Energi om finansloven: Alle grønne investeringer tæller6.12.2020 15:12:32 CET | Pressemeddelelse
Der står corona hen over finansloven for 2021, men den indeholder også grønne investeringer for at overkomme den økonomiske krise, der er opstået af coronakrisen. Og det er godt, mener Dansk Energi, der dog håber på, at finansloven følges op af en ambitiøs grøn skattereform.
Grøn aftale giver danskerne billigere elbiler4.12.2020 16:26:40 CET | Pressemeddelelse
Dagens aftale om bilafgifter giver danskerne vished om bilpriserne og indeholder alle forudsætninger for, at der vil blive solgt markant flere elbiler i de kommende år, mener Dansk Energi.
18 førende Power-to-X-aktører samles om anbefalinger til national strategi19.11.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Power-to-X er afgørende for at nå danske klimamål og erstatte sort med grønt i industri og tung transport. Dansk Energi samler nu de afgørende virksomheder på tværs af hele værdikæden til at stå bag konkrete anbefalinger til regeringen om, hvordan en dansk Power-to-X-strategi skal udformes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum