Regeringens besparelser på gymnasieområdet rammer socialt skævt

Konsekvenserne ses allerede nu, hvor besparelserne har betydet 1.000 færre lærere på landets gymnasier. I 2021 vil der være i omegnen af 4 millioner færre lærertimer, end der er i dag. Dette sætter pres på kvaliteten af undervisningen og går i særlig høj grad ud over de elever, der kommer fra ikke-boglige hjem, siger formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen:

”Besparelserne slukker en masse unge menneskers drømme og giver ringere kvalitet i undervisningen. Det er de unge, som ikke kan få den nødvendige hjælp hjemmefra, der rammes hårdest, fordi 4 millioner færre lærertimer betyder mindre tid til fx at give den enkelte elev feedback og sparring.”

Eleverne efterlyser mere tid til den enkelte En ny undersøgelse fra gymnasieuddannelsernes elevorganisationer blandt 1857 gymnasieelever viser, at hver tredje gymnasieelev oplever at have enten sociale eller faglige vanskeligheder. Flere end 4 ud af 10 af disse elever finder ikke, at deres lærere har tid til at hjælpe med udfordringerne, efter indførelsen af besparelserne i 2016 og 2017. Derfor er det ikke overraskende, at undersøgelsen også viser, at ”mere feedback” og ”mere tid til den enkelte elev” står øverst på elevernes ønskeliste til en bedre undervisning.

Det er især eleverne fra uddannelsesfremmede hjem (elever, hvor ingen af forældrene har gennemført en videregående uddannelse), nemlig 42 pct. af disse, der oplever udfordringer på gymnasiet. Jens Philip Yazdani, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, deler Annette Nordstrøm Hansens bekymring for, at besparelserne særligt rammer denne gruppe:

”Sociale og kulturelle baggrunde må aldrig afgøre, hvilken uddannelse den unge kan få, og særligt elever med udfordringer har brug for, at læreren også har tid til støtte og vejledning. Hvis regeringen bliver ved med at spare timerne mellem læreren og eleven væk, dømmer man en masse elever ude på forhånd, selvom de har de faglige forudsætninger og viljen til at klare sig godt i gymnasiet.”

Danmark investerer mindre i ungdomsuddannelse end Mexico og Tjekkiet Annette Nordstrøm Hansen påpeger, at der hersker mange usande myter omkring gymnasieuddannelserne. En af disse er, at vi herhjemme er langt foran de lande, som vi normalt sammenligner os med, når det kommer til investeringer i ungdomsuddannelser.

”Besparelserne på uddannelsesområdet sker ofte med henvisning til, at Danmark har et uddannelsessystem i verdensklasse. Men det er en skrøne, at vi investerer mere i uddannelse end andre lande. For eksempel bruger vi færre penge på ungdomsuddannelse end Mexico og Tjekkiet,” udtaler Annette Nordstrøm Hansen.

Tal fra OECD viser, at Danmark - til sammenligning med lande som Norge, Sverige, Tyskland, Storbritannien og Holland - bruger en lavere andel af BNP på ungdomsuddannelser. Vi skal faktisk helt ned til en 24. plads for at finde Danmark på listen.

Annette Nordstrøm Hansen frygter, at besparelserne vil komme i vejen for den gymnasiereform, der træder i kraft fra dette skoleår:

”Når de nye reformer og opgaver kommer samtidigt med massive besparelser, risikerer de politiske partier at spænde ben for de gode intentioner, inden de for alvor kommer i gang,” afslutter Annette Nordstrøm Hansen.

GL sætter fokus på besparelserne på gymnasieuddannelserne med kampagnen ”Besparelser slukker drømme”, som går i luften 5. september 2017.

Læs mere på www.besparelserslukkerdrømme.dk

For yderligere information: Annette Nordstrøm Hansen, fmd. for GL, mobil 26247104, mail: anh@gl.org