Regeringens 2030-plan er god for Danmark
30.9.2022 09:14:43 CEST | FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation | Pressemeddelelse
Fagbevægelsen roser regeringens nye 2030-plan.
”Vi har gennem flere år efterlyst en klar plan for velfærden, hvor den historiske store udfordring med flere børn og ældre, vil presse den offentlige sektor i de kommende år. Regeringen har lyttet og leverer nu en klar og ansvarlig retning,” siger Lizette Risgaard, som er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Lizette Risgaard fremhæver især, at regeringen lægger op til et ambitiøst løft af velfærden på linje med FH’s 2030 plan. I regeringens plan er der et basisløft af velfærden på 21 mia. kr., så udgifterne kan følge med antallet af børn og ældre. Og derudover øremærker regeringen 15. mia. kr. til velfærd og klima mv.
”Vi står overfor det største demografiske pres siden 2. verdenskrig, og det efterlader Danmark med to grundlæggende udfordringer. Pengene skal følge med, og vi skal kunne rekruttere medarbejdere til velfærden og uddanne til den grønne omstilling. Med 2030-planen forpligter regeringen sig selv til at prioritere netop de områder, og det er vigtigt,” siger Lizette Risgaard.
Ny reformkurs
Samtidig lægger planen op til at udvide de nuværende prioriteringsrum og at øge beskæftigelsen med op mod 40.000 fuldtidspersoner via såkaldte 2. generationsreformer. Det er i tråd med FH’s reformplan, der blev lanceret for godt et år siden.
”Regeringen har en klar ambition om at udskifte reformpisken, hvor man blot gør folk fattigere. I stedet vil regeringen satse på opkvalificering og målrettede indsatser for dem, som står udenfor arbejdsfællesskabet. Den er vi med på – faktisk er det en del af vores reform-plan,” siger Lizette Risgaard.
En skattereform kan skaffe ekstra råderum
FH-formanden konstaterer dog samtidig, at der er stramme økonomiske rammer frem mod 2030. Derfor kommer man heller ikke udenom ny finansiering, lyder det.
”Jeg er ligesom regeringen optaget af at investere i uddannelse og opkvalificering. Det er ikke gratis, men vi har ikke råd til at lade være. Derfor bør man også arbejde videre med en skattereform, der øger råderummet på en retfærdig måde. Her og nu kunne man starte med en skat på overnormale profitter,” siger Lizette Risgaard.
Nøgleord
Kontakter
FH's pressetelefon
Tlf:26119710Information om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
FH: Hundredvis af unge dropper ferien for at hjælpe andre unge på jobbet30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over 350 unge bruger noget af deres sommerferie på at besøge arbejdspladser og tale med unge fritidsjobbere om det, som både er fedt og svært på deres job.
FH: ’Det er en god dag for lønmodtagerne’2.6.2026 17:29:17 CEST | Pressemeddelelse
Forbedringer af Tidlig Pension, Store Bededag tilbage, en prioritering af velfærd og en styrkelse af den danske model. Det er nogle af de vigtigste initiativer i det nye regeringsgrundlag, vurderer Fagbevægelsens Hovedorganisation.
FH: Vismandsrapport viser, at stærke fagforeninger gør Danmark rigere26.5.2026 12:01:55 CEST | Pressemeddelelse
Stærke fagforeninger er med til at sikre højere løn, flere job og større velstand, viser ny rapport fra de økonomiske vismænd.
FH: Smerter tvinger lønmodtagere ud af arbejdsmarkedet før tid18.3.2026 09:03:25 CET | Pressemeddelelse
Der er en klar sammenhæng mellem smerter i arbejdslivet og behovet for at trække sig ud af arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
FH: En god dag for alle lønmodtagere – og særligt dem med de længste og hårdeste arbejdsliv5.3.2026 13:23:59 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets pensionsudspil styrker retten til tidlig pension, giver flere faggrupper adgang til ordningen og bremser tempoet i den stigende pensionsalder. Det er vigtige skridt mod mere retfærdighed, siger FH-formand Morten Skov Christiansen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
