Regeringen vil stramme reglerne over for ejendomsmæglere på baggrund af anbefalinger
1.9.2021 07:00:00 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Fremover skal der slås hårdere ned på svindel og snyd i ejendomsmæglerbranchen.
Derfor vil regeringen nu starte arbejdet med udarbejdelse af et lovforslag, der giver Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere flere muligheder for at straffe ejendomsmæglere, som snyder kunder.
Det sker på baggrund af en række anbefalinger fra en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, som erhvervsministeren nedsatte i foråret på baggrund af en række opsigtsvækkende sager i ejendomsbranchen.
Arbejdsgruppen anbefaler bl.a. at give nævnet mulighed for at give ejendomsmæglere et gult kort i form af en betinget frakendelse af deres licens. Og så anbefales det, at nævnet fremover skal have lov til at offentliggøre en liste med navne på de ejendomsmæglere og ejendomsformidlingsvirksomheder, der ikke har betalt deres bøder.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Det er hverken fair over for boligkøbere eller de mange ejendomsmæglere, der overholder reglerne, at de få brodne kar slipper for let afsted med at snyde. Derfor er jeg glad for, at arbejdsgruppen så hurtigt har leveret deres anbefalinger, så vi kan gøre mere for at løse de problemer, vi desværre har set i ejendomsmæglerbranchen. En bolighandel er en stor beslutning og man skal kunne stole på den rådgivning, man får. Derfor vil vi i regeringen gå i gang med at lave et lovforslag, hvor en lang række af arbejdsgruppens anbefalinger bl.a. om gult kort, vil blive fulgt. Det vil sende et klart signal om, at i Danmark driver man virksomhed efter reglerne.”
Ole Hækkerup, direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening:
”Boligkøberne oplever generelt en professionel service og et højt etisk niveau hos ejendomsmæglerne. Men de få steder, hvor boligkøberen oplever en skidt adfærd, skal det tages alvorligt og der skal handles på det. Derfor er vi glade for at have bidraget til løsningerne i arbejdsgruppen. En bolighandel er en stor begivenhed, hvor der både er følelser, tryghed og mange penge på spil. Derfor er det vigtigste for ejendomsmæglerne, at forbrugerne er trygge i bolighandlen.”
Anja Philip, formand i Forbrugerrådet Tænk:
”Det er rigtig godt, at vi nu kan få styrket forbrugerbeskyttelsen på det her område. At købe bolig er som regel det største enkeltkøb, man gør som forbruger, og som har langtrækkende konsekvenser for privatøkonomien. Så det er rigtig vigtigt, at man kan handle trygt. Derfor er det godt, at der er lyttet til arbejdsgruppens anbefalinger, så Disciplinærnævnet nu får en række nye og mere effektive sanktionsmuligheder.”
Medlemmer af arbejdsgruppen:
- En repræsentant for Dansk Ejendomsmæglerforening
- En repræsentant for Forbrugerrådet Tænk
- En repræsentant for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere
- En repræsentant med indsigt i strafferet fra universiteterne
- En repræsentant for Erhvervsministeriets departement
- En repræsentant for Erhvervsstyrelsen (formand)
Kontakter
Erhvervsministeriets pressetelefon 91337007
Vedhæftede filer
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
