Danmark på Vippen

Regeringen vil skære i byfornyelse: Rammer udvikling i mindre byer

Del

Regeringen lægger op til at skære 381 mio. kr. i byfornyelsesrammen. Det vil ifølge Jakob Fastrup, formand for Danmark på Vippen, gå ud over de områder af Danmark, der i forvejen kæmper med udviklingen.

Regeringen vil udbetale over 800 mio. kr. i jobpræmier til langtidsledige, der kommer i arbejde. Pengene finder regeringen primært ved at skære i de midler, der er afsat til byfornyelse.

Sidste år besluttede et stort flertal på Christiansborg ellers, at netop byfornyelsesmidlerne i højere grad skal målrettes indsatsen i de kommuner og mindre byer, der er under pres, og som derfor har brug for at kickstarte en udvikling.

På den baggrund undrer det Jakob Fastrup, formand for Danmark på Vippen, at regeringen nu lægger op til at skære i netop byfornyelsesrammen:

”Byfornyelsesmidlerne er afgørende for byer, der i forvejen har svært ved at tiltrække eller fastholde borgere. Det lagde den tidligere Venstre-regering selv vægt på så sent som for et år siden. Dengang roste vi dem for at målrette byfornyelsesrammen til Det Lokale Danmark efter en lang årrække at have favoriseret de store byer. Nu lægger man så op til at skære kraftigt i puljen, og det vil naturligvis gå ud over de områder og byer i Danmark, der i forvejen har det svært, og som kæmper med udviklingen,” siger Jakob Fastrup.

Rammer beskæftigelsen
Seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut på AAU, Jesper Ole Jensen, forklarede i Orientering på P1 d. 22. marts, at hvis man beskærer byfornyelsesrammen, vil det samtidig gå ud over beskæftigelsen og de private investeringer i de berørte områder:

”Når man fjerner så store beløb fra byfornyelsesrammen, så ved vi jo fra de undersøgelser, vi har lavet, at der dermed også forsvinder meget store private investeringer i de pågældende områder. Så for hver krone man fjerner fra områdefornyelsen, fjerner man også 3,5 kr. fra privatinvesteringer,” sagde Jesper Ole Jensen til P1.

Jakob Fastrup håber nu, at regeringen vil genoverveje finansieringen af jobpræmieordningen. Specielt med tanke på, at den daværende Venstre-regering for blot et år siden netop lagde vægt på, at når det offentlige igangsætter en forskønnelse, bliver det fulgt op af private investeringer i ejendomme:

”Der er både offentlige og private job i byfornyelse, som den daværende V-regering korrekt sagde for et år siden, så når man beskærer den ramme kraftigt, vil det naturligvis gå ud over beskæftigelsen. De penge vil man så putte i en jobpræmiepulje, som regeringen åbent erkender, at man ikke kender gevinsten ved,” siger Jakob Fastrup og fortsætter:

”I sidste ende kan det her forslag betyde, at færre og ikke flere kommer i arbejde. Og det er naturligvis bekymrende og uacceptabelt for de områder af Danmark, der har brug for den her investering. Derfor håber jeg også, at regeringen vil genoverveje finansieringen af jobpræmieordningen,” siger Jakob Fastrup.

Lovforslaget om jobpræmie til langtidsledige skal nu behandles i Beskæftigelsesudvalget.

Kontakter

Martin Ø. Carstensen, kommunikationschef i Danmark på Vippen, på telefon 23 71 00 43 eller på martin@danmarkpaavippen.dk.

Information om Danmark på Vippen

Danmark på Vippen
Danmark på Vippen
Degnemosen 1
8740 Brædstrup

+45 91 98 80 90http://danmarkpaavippen.dk/

Danmark på Vippen er en partipolitisk neutral landsforening, der kæmper for vækst, velstand og lige vilkår i hele Danmark. Vi ønsker en debat om Danmarks fremtid baseret på fakta. Derfor er vores fornemste opgave at analysere, dokumentere og formidle viden om, hvordan vi skaber balance i Danmark – til gavn for hele landet.

Følg pressemeddelelser fra Danmark på Vippen

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmark på Vippen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum