Regeringen vil indføre ret til tidlig pension i denne valgperiode
12.9.2019 09:45:39 CEST | Beskæftigelsesministeriet | Pressemeddelelse
Regeringen arbejder på en model for tidlig pension, der efter planen skal præsenteres næste år. Derudover får Beskæftigelsesministeriet en enhed, der bliver øremærket pensionsområdet.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:
- Regeringen vil indføre retten til tidlig tilbagetrækning i denne valgperiode. Det er vigtigt, fordi vi kan se, der er mennesker, som efter mange år på arbejdsmarkedet, er slidt ned. Og problemet bliver større i takt med, at vi hæver pensionsalderen allerede fra næste år.
- De borgerlige har påstået, at vi er bundet af forliget om levetidsindeksering, så retten først kan gavne nedslidte efter næste valg måske helt fremme i 2024. Det er et forlig, vi står ved, men som vi hele tiden har sagt, og som Beskæftigelsesministeriet bekræfter igen, så er vi ikke bundet af regler eller forlig, der gør, at vi skal vente. Det er også på høje tid, at vi får en ordning, så folk, som har knoklet i hårde job fra en tidlig alder, kan trække sig værdigt tilbage.
Der vil som led i arbejdet med at udvikle et forslag til tidlig tilbagetrækning blive oprettet en ny pensionsenhed i Beskæftigelsesministeriet.
Regeringen vil også indkalde FH og DA til flere drøftelser, inden overenskomstforhandlingerne begynder på det private arbejdsmarked senere på efteråret.
- Parterne har bedt os respektere de kommende overenskomstforhandlinger, og det lytter vi selvfølgelig til. Det ændrer ikke på, at vi i løbet af næste år vil præsentere et forslag til værdig tilbagetrækning - og også vil lave en aftale forudsat, vi kan finde politisk flertal. I forhold til den politiske proces er jeg fortrøstningsfuld, fordi DF har tilkendegivet, at de gerne vil finde en ordning til seniorer, så de kan trække sig værdigt tilbage.
Kontakt Beskæftigelsesministeriet pressevagt: 5123 2830
Vedhæftede filer
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Fødevarechecken er vedtaget26.2.2026 12:39:13 CET | Pressemeddelelse
Over to millioner pensionister, børnefamilier, ledige, studerende og lærlinge får udbetalt et skattefrit beløb, der giver dem bedre råd til at gå i supermarkedet.
Lærlinge på erhvervsuddannelserne vil også modtage fødevarecheck24.2.2026 10:17:39 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal have del i fødevarechecken. Indvandrere uden lovligt ophold bliver afskåret fra at modtage pengene.
Arbejdstilsynet skruer op for tilsynet med brodne kar i byggebranchen20.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis virksomhederne på en byggeplads bliver ved med at ignorere Arbejdstilsynets påbud og udsætter ansatte for stor fare, vil de få et intensiveret tilsyn af Arbejdstilsynet. Tilsynet kan føre til, at Arbejdstilsynet helt stopper arbejdet på byggepladsen.
Mere end 13 mio. kroner skal hjælpe opsagte fra Novo Nordisk6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren har givet en række kommuner i alt godt 13 mio. kroner fra varslingspuljen til at hjælpe opsagte fra Novo Nordisk i job igen.
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
