Regeringen udskyder fristen for virksomheders årsrapporter
Udbruddet af COVID-19 falder nemlig sammen med højsæsonen for generalforsamlinger og udarbejdelse af årsrapporter, hvor erhvervslivet og deres revisorer selv under normale omstændigheder har meget travlt.
Fristudskydelsen skal derfor aflaste cirka 200.000 danske virksomheder, der i år oprindeligt skulle aflevere årsrapport senest den 31. maj, men som nu får yderligere tre måneder til at arbejde med årsrapporterne i.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Regeringen har lyttet til den meget utvetydige appel fra erhvervslivet. Rigtig mange virksomheder og deres revisorer kæmper lige nu med at få forretningen til at hænge sammen. I sådan en presset tid skal vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at hjælpe virksomhederne til at kunne håndtere de mest akutte problemer først.”
Med det nye lovforslag får erhvervsministeren bemyndigelse til at lave en generel forlængelse af fristen til at indsende årsrapporten, som i en periode skal gælde for alle virksomheder, der er omfattet af årsregnskabsloven.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Rent praktisk er det for eksempel en virkelig stor udfordring for virksomhederne at skulle afholde generalforsamling eller lave lageroptælling i den her tid, der er mere præget af krisestyring, og hvor vi jo også beder virksomhederne udvise god adfærd for at begrænse smitten. Det er derfor, regeringen går ind og hjælper virksomhederne på alle de måder, vi kan. Vi har bl.a. givet mulighed for mere fleksibel arbejdsdeling. Der er lønkompensation – også til de selvstændige – og der er også kompensation til at kunne betale de faste udgifter med. I alt er der lige nu hjælpepakker på bordet for et trecifret milliardbeløb. Og nu skruer vi så for eksempel også på fristen for, hvornår årsrapporten skal indsendes.”
Lovforslaget bliver fremsat tirsdag den 31. marts og hastebehandles efter aftale med Folketingets partier. Forventningen er, at lovforslaget bliver vedtaget torsdag den 2. april.
Virksomheder, der er blevet ramt direkte af forsamlingsforbuddet, og som derfor for eksempel er nødt til at udskyde deres generalforsamling, har allerede fået dispensation.
Yderligere oplysninger:
- Er du virksomhed eller organisation, kan du få mere information på Erhvervsstyrelsens hotline på tlf. 72 20 00 34 (hverdage 08.30-16.00 / fredag 09.00-15.00).
- Er du journalist med spørgsmål, kan du kontakte Erhvervsministeriets pressetelefon på 91 33 70 07.
Nøgleord
Billeder
Links
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
2,85 mia. kr. til grøn kritisk infrastruktur i Ukraine23.4.2024 15:01:24 CEST | Pressemeddelelse
Milliardgaranti på 2,85 mia. kr. skal bane vejen for danske vindmøller i Ukraine, og sikre grøn strøm til 500.000 husstande og et tiltrængt boost til Ukraines energiforsyning.
Nyt stærkt erhvervssamarbejde mellem Danmark og Ukraine23.4.2024 15:00:06 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov er sammen med en erhvervsdelegation rejst til Ukraine, hvor han bl.a. er mødtes med Ukraines Præsident Volodymyr Zelenskyj. Erhvervsministeren har sammen med Første vicepremierminister og økonomiminister Yulia Svyrydenko underskrevet en aftale, der skal styrke samarbejdet mellem Danmark og Ukraine i kampen for frihed.
Bureaukrati og bøvl forsinker milliardinvesteringer i grøn omstilling22.4.2024 07:00:31 CEST | Pressemeddelelse
En ny redegørelse fra Erhvervsministeriet viser, at den grønne omstilling er bredt forankret i dansk erhvervsliv, men bureaukrati og bøvl er en stopklods. Derfor vil regeringen nu sætte ind med et nyt lovforslag, der skal sikre tempo i klagesager og understøtte hurtigere opstilling af solceller og vindmøller.
Endnu flere midler til støtte af danske erhvervsprojekter i Ukraine15.4.2024 10:16:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter nu nye midler til Ukraine Fonden, som er med til at muliggøre danske virksomheders investeringer i Ukraine. Den ekstra støtte markeres i dag med et besøg fra den ukrainske førstedame, Olena Zelenska, i Danmark. Her deltager Olena Zelenska bl.a. i regeringens Ukraine Investeringsforum.
Presseinvitation: Møde i regeringens Ukraine Investeringsforum12.4.2024 16:04:07 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til møde i regeringens Ukraine Investeringsforum d. 15. april i Industriens Hus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum