Regeringen udsender en dansk fregat til en fransk hangarskibsgruppe i foråret 2020
20.2.2020 12:24:40 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Jeppe Kofod siger:
”Bidraget er endnu et led i styrkelsen af vores tætte samarbejde med Frankrig. Vi arbejder tæt sammen for stabilisering i Sahel-regionen, for retten til fri sejlads i Hormuz-strædet og nu samsejlads i det nordlige Atlanterhav. Vi er sammen om at sikre, at Europa tager et større ansvar. Det gavner Danmarks og vores allieredes sikkerhed og understreger Danmarks meget aktive udenrigs- og sikkerhedspolitiske linje. Jeg ser frem til, at vi for første gang nogensinde kan byde en fransk hangarskibsgruppe velkommen i dansk havn. ”
Forsvarsminister Trine Bramsen siger:
”Som en af verdens største søfartsnationer er det vigtigt, at vi i Forsvaret har stærke kapaciteter, der kan bidrage til sikkerheden til søs. Med deltagelse i den franske hangarskibsgruppe udvikler Søværnet evnen til at være med i komplekse maritime operationer. Indsættelsen af den franske hangarskibsgruppe i farvandene omkring Danmark er et udtryk for, at sikkerheden i det nordlige Europa tages alvorligt. Det handler om tryghed i vores nærområde.”
Baggrund om bidraget
Frankrig har inviteret Danmark til at bidrage til hangarskibssejladsen, som vil være med til at udvikle Søværnets kapaciteter og styrke danske og franske flådeenheders evne til at indgå i fælles operationer. Det danske bidrag vil bestå af fregatten Niels Juel, som også i 2019 var indsat i en fransk hangarskibsgruppe, og ventes i denne omgang indsat i omkring tre uger fra ultimo marts.
Det franske hangarskib Charles de Gaulle vil for første gang anløbe dansk havn, da hangarskibet og den danske fregat den 29. marts vil lægge til i Aarhus. Hangarskibsgruppens fokus vil være trænings- og øvelsesaktivitet inden for operationsområdet, som indbefatter det nordlige Atlanterhav, herunder Nordsøen, samt øvrige britiske, norske og danske farvande.
Bidraget indsættes i hangarskibsgruppen i medfør af folketingsbeslutning B 56 af 5. februar 2019 efter rådføring med Det Udenrigspolitiske Nævn den 20. februar 2020.
Kontakter
Udenrigsministeriet: Presserådgiver Kristian Frey Jensen, 41532639
Forsvarsministeriet: Presserådgiver Linda Liboriussen, 72810400
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet ansætter særlig rådgiver1.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet ansætter Jonas Juul Bisserup Bechfeldt som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
Danmark giver 85 millioner kroner i ny humanitær støtte til Palæstina og Libanon13.7.2026 08:24:50 CEST | Pressemeddelelse
Den humanitære situation i Gaza og på Vestbredden er fortsat kritisk, mens de seneste måneders eskalering af konflikten i Libanon har forværret en allerede alvorlig humanitær krise.
Udenrigsministeren besøger Montenegro for at støtte landets EU-kandidatur8.7.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af NATO-topmødet i Ankara rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Montenegro.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn30.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 30. juni kl. 14.00.
Danmark og Nefco støtter nye kommunale projekter i Mykolaiv-regionen i Ukraine26.6.2026 09:20:57 CEST | Pressemeddelelse
En ny række investeringer støttet af Danmark skal genoprette kritisk infrastruktur og forbedre kommunale ydelser i lokalsamfund i Mykolaiv-regionen i det sydlige Ukraine. Initiativerne bidrager også til en grøn og robust genopbygning af Ukraine.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
