Produktionsskoleforeningen

Regeringen tror på de unge – tror vi på regeringens udspil?

Del

Så landede regeringens udspil til en reform på det forberedende område: ”Tro på dig selv – det gør vi”. Spørgsmålet er, hvad det egentlig vil sige, at regeringen tror på de unge? Tør vi tro på, at det bliver til alle unges bedste, eller bliver goderne afhængig af postnummeret?

Regeringen har nu fremlagt deres udspil, hvor de har medtaget væsentlige elementer fra Ekspertgruppens anbefalinger: Én indgang med 3 parallelle og modulopbyggede linjer, et entydigt kommunalt myndighedsansvar og ikke mindst en væsentlig grad af praksisbaseret undervisning. Reelt nedrives der siloer, sammenhængen for den unge bliver bedre, og der sker en forenkling af lovgivningen. Det er godt!

Ja, jeg begynder med rosen – så glider kritikken nemmere ned. Og den kommer vi til nu.

Pick and choose

Desværre har regeringen brugt en ’pick and choose’ logik, hvor de har plukket de mest bekvemme anbefalinger, og ladet de måske mere ubekvemme ligge. Det betyder, at den ambitiøse helhed, som udvalgets anbefalinger udgjorde, er faldet fra hinanden. Og det betyder, at man kan blive mere end usikker på, om udspillet får den tilsigtede virkning, nemlig at få alle unge med.

I produktionsskolerne tror vi på de unge og deres potentiale, men vi tror også på, at de har behov for ordentlige betingelser og solide rammer for at kunne udvikle sig fagligt, socialt og personligt. Når jeg ser regeringens udspil bliver jeg i tvivl, om hvorvidt regeringen faktisk tror på projektet? De er i al fald ikke stærke nok i troen til at give dem samme rammevilkår som de unge, der går gymnasievejen eller i erhvervsuddannelse. Regeringen vil reformere det forberedende område, så alle unge får en chance. Hvorfor er det så ikke et nationalt ansvar, at give dem den chance? Det virker temmelig ubegribeligt.

Praksis, nærhed og finansiering

For mig at se, er der tre helt overordnede problemstillinger, hvis en reform skal rykke for de unge: Praksis, nærhed og finansiering.

Praksis: Vi ved, at det er praksis, der rykker for de unge! De er dødtrætte af at sidde på skolebænken og af skolastisk læring. De har krudt i røven og skal have noget at rive i! Det anerkendte ekspertgruppen til fulde, og det er godt, at regeringen har medtaget dette væsentlige element.

Nærhed og overskuelighed: Vi ved, at de unge skal kunne overskue situationen og deres dagligdag. Mange af dem, der dropper ud fra erhvervsuddannelserne, gør det, fordi de møder uoverskuelige mastodontinstitutioner. Med 25 moderinstitutioner spredt over hele landet, vil der blive meget langt fra ledelsesgangene til medarbejdere og elever. Det vil betyde en væsentlig forringelse i forhold til de nuværende tilbud.

Finansiering: VI ved, at en statslig finansiering sikrer ensartethed over hele landet. Hvis den Forberedende Grunduddannelse kommer til at indgå i de kommunale prioriteringer på lige fod med kommunernes øvrige brændende platforme så kan det vise sig fatalt for uddannelsen og først og fremmest for de unge.

Kommunerne er vigtige samarbejdspartnere i et kommende forberedende tilbud. Det er derude arbejdet foregår. Derfor bakker jeg op om et entydigt kommunalt myndighedsansvar. Men en Forberedende Grunduddannelse skal være en lokalt forankret, selvejende institution, som er fritstillet til at løse opgaven, uden at være afhængig af den enkelte kommunes økonomi og prioriteringer. Opdragsgiver skal adskilles fra opdragstager!

Et forhåbentligt bredt forlig

Nu har vi set udspillet. Det er på grundlæggende punkter hverken realistisk eller ambitiøst. Nu skal der forhandles og skaffes et forlig. Jeg håber, at både regering og folketing vil besinde sig og forstå vigtigheden af de 3 elementer: Praksis, nærhed og finansiering. Et bredt forlig, der anerkender disse elementer vil fremtidssikre tilbuddet. VI skal ikke forringe de unges vilkår, men til fulde anerkende, at ligesom nogle går i gymnasiet og andre på erhvervsskolen, så er der dem, der går i Forberedende Grunduddannelse.

Gert Møller/forstander for Korsør ProduktionsHøjskole og næstformand i produktionsskoleforeningen

Nøgleord

Information om Produktionsskoleforeningen

Produktionsskoleforeningen
Produktionsskoleforeningen
Dæmningen 33, 2. tv
7100 Vejle

7582 2055http://www.psf.nu

Produktionsskolen – en anden vej til uddannelse

Produktionsskolerne tilbyder individuelle forløb, der tager udgangspunkt i, hvad den unge kan og hvordan den unge når sit mål. Læringsmiljøet udspringer af det praktiske arbejde i mindre værkstedsenheder, men suppleres af et stærkt og sammenhængende ungdomsmiljø på skolen. Målet for produktionsskoleforløbet er deltagerens faglige, personlige og sociale udvikling.

Produktionsskoleforeningen er produktionsskolernes interesseorganisation. Dens formål er at styrke og udvikle produktionsskoleformen som en landsdækkende lokalforankret skoleform.

Kontakt

Produktionsskoleforeningen

Hjemmeside: www.psf.nu, mail: psf@psf.nu, telefon: 75822055

For udtalelser til presse, kontakt sekretariatsleder Axel Hoppe, mail: axel@psf.nu, mobil 28 95 21 20

Følg pressemeddelelser fra Produktionsskoleforeningen

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Produktionsskoleforeningen

Aftale om bedre veje til uddannelse og job: Produktionsskolerne ser positivt på forliget13.10.2017 20:43pressemeddelelse

I Produktionsskoleforeningen er vi overordnet godt tilfredse med den aftale, der er indgået. Forberedende Grunduddannelse (FGU) bliver en praktisk uddannelsesvej, og vi ser flere gode elementer. For os er der nu to helt centrale fokuspunkter: Det ene er det store arbejde, der ligger forude med at realisere aftalen - vi er klar til at tage fat. Det andet er overgangen frem til FGUs opstart i august 2019. Det er vigtigt, at det forberedende område står stærkt helt frem til den tid. Ellers er der ikke noget at bygge FGU op om i 2019.

Produktionsskolerne bløder! Nedsat skoleydelse fører til massiv elevnedgang på produktionsskolerne14.8.2017 15:13pressemeddelelse

I finanslov 2017 blev produktionsskoleydelsen nedsat til et niveau, der ligger under både SU og uddannelseshjælp/kontanthjælp. Produktionsskolerne oplever lige nu en massiv nedgang i elevtal som følge af den nedsatte skoleydelse. En tidligere rundspørge på landets produktionsskoler viste, at der er et gennemsnitligt fald i elevoptag på ca. 30 %. Den nedadgående tendens bekræftes nu af ministeriets aktivitetstal. Det er skidt for de unge, der møder en barriere på deres vej til uddannelse, det er skidt for skolerne, der mange steder er tvunget til nedskæringer, og det er skidt for samfundet, at vi svigter de unge og spænder ben for en ny Forberedende Grunduddannelse.

Stærkt problematisk at nedsætte produktionsskoleydelsen20.6.2017 13:27pressemeddelelse

”Regeringen vil skrotte produktionsskoleydelsen for unge under 18 år” hedder det i DR Nyheders artikel fra d. 19/6 2017. Og det ligger ganske rigtigt i regeringens udspil Tro på dig selv – det gør vi, hvor det lave skoleydelsesniveau, som blev besluttet ifm. Finanslov 2017, fastholdes; men med den yderligere forringelse at unge under 18 år ikke får skoleydelse på den ny Forberedende grunduddannelse (FGU). Det mener vi i Produktionsskoleforeningen er stærkt problematisk både for de unge på landets produktionsskoler og for etableringen af en ny Forberedende grunduddannelse. Det redegør vi for under følgende tre overskrifter: Hvorfor er skoleydelsen vigtig – 5 skarpe grunde! Niveauet for skoleydelsen er for lavt – det skal afpasses både SU- og kontanthjælpssystem. Reformøkonomien – det er ikke rimeligt, at de unge skal betale for reformen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum