Regeringen svækker Produktionsdanmark ved at fortsætte besparelser på erhvervsuddannelser
30.8.2018 11:00:00 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Regeringen fastholder det såkaldte 'omprioriteringsbidrag', der hvert år fjerner cirka 200 millioner kroner fra uddannelserne – foreløbig indtil 2022.
”Stort set alle partier er enige med arbejdsmarkedets parter om, at vores samfund har brug for flere faglærte. Arbejdsmarkedets parter investerer mange penge i at udvikle uddannelserne til samfundets bedste. Det er helt sort, at regeringen ikke også vil investere i de uddannelser, som vi har allermest brug for”, siger forbundsformand i Dansk Metal, Claus Jensen.
I regeringens finanslovsudspil anerkendes det, at Danmark er en lille åben økonomi, der er afhængig af et konkurrencedygtigt erhvervsliv. Derfor ønsker regeringen på næste års finanslov at sænke produktionsomkostninger og afgifter for landets virksomheder. Men der mangler fokus på industriens vigtigste råstof – nemlig de faglærte medarbejdere.
”Regeringen har nedsat Disruptionråd, indgået teknologipagter og lavet trepartsaftaler om efteruddannelse, fordi man erkender, at arbejdsmarkedet er i hastig forandring. Men hvad pokker nytter alle de tiltag, hvis man samtidig vælger at save den gren over, som alle de gode initiativer sidder på? Virksomhederne skriger efter faglært arbejdskraft og i flere områder af Danmark, har vi i Dansk Metal stort set ingen ledige medlemmer. Den eneste løsning på den mangel er altså at styrke erhvervsuddannelserne – ikke at svække dem, som regeringen gør”, siger Claus Jensen.
I 2014 vedtog et bredt flertal i Folketinget en reform af vores erhvervsuddannelser. En reform, som trådte i kraft i august 2015 og med et politisk mål om, at 25 procent af de unge skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020 direkte efter 9. eller 10. klasse. Et fornuftigt og ambitiøst mål. Men her tre år efter reformen blev vedtaget, kan vi desværre konstatere, at kun 19,4 procent af eleverne fra 9. og 10. klasserne har valgt en erhvervsuddannelse.
”Hvis vi på nogen måde skal gøre os håb om at nå målet om de 25 procent, skal vi investere seriøst i uddannelserne. Og hvis vi skal sikre grundlaget for fremtidens produktion i Danmark, så skal vi som samfund vise, at der er masser af muligheder i en faglært uddannelse. At det er uddannelser, vi som samfund satser på og prioriterer højt. Lad os sende et klart og tydeligt signal til alle unge og voksne – ved at stoppe besparelserne og vise, at vi som samfund er fuldt ud klar over, at dygtige faglærte er en vigtig del af Danmarks fremtid”, siger Claus Jensen.
Med de fortsatte besparelser på erhvervsuddannelserne som følge af omprioriteringsbidraget har erhvervsskolerne ikke mulighed for at foretage langsigtede investeringer. Det er nødvendigt, hvis erhvervsskolerne skal tiltrække og fastholde de dygtigste undervisere og samtidig investere i tidssvarende udstyr.
Yderligere info og kommentarer:
Forbundsformand i Dansk Metal Claus Jensen via pressechef Jens Dissing Munk, telefon 30178874
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Godt med løft af Arne-pensionen – men seniorpensionen skal ikke forringes9.10.2026 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal glæder sig over regeringens forslag om at forbedre tidlig pension, men advarer mod at stramme reglerne for seniorpension. Samtidig understreger Dansk Metal, at de historisk store investeringer i materiel til Forsvaret også skal føre til arbejdspladser i Danmark.
Dansk Metal efter nye robottal: Afsæt 200 mio. kr. til robotter i forskningsreserven24.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra IFR – International Federation of Robotics – viser, at verdens virksomheder investerer i robotter som aldrig før. Det står dog sløjt til med nyinstallationer af robotter i Europa. Danmark halter ikke lige så meget bagefter som mange af landene i Europa, mens Kina løber forrest.
Dansk Metal: EU-formanden har ret – Europa skal satse mere på teknologi og industri16.9.2026 10:29:52 CEST | Pressemeddelelse
Ursula von der Leyens tale om EU’s tilstand rammer rigtige temaer som sikkerhed, håndtering af kunstig intelligens og konkurrenceevne. Nu skal ordene omsættes til et EU-budget, der styrker Europas teknologi og industri, lyder det fra Dansk Metal.
Industriens virksomheder er blevet mere robuste de sidste fem år13.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Metal viser, at industrivirksomhederne herhjemme har klaret sig overraskende godt de sidste fem år – på trods af inflationskrise og toldkrig.
Ny analyse: Udbygning af havvind kan kræve 9.500 faglærte årligt i Danmark7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udbygningen af havvind i Nordsøen kan skabe titusindvis af danske arbejdspladser – men også øge presset på en i forvejen knap faglært arbejdsstyrke. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal viser, at der kan blive behov for omkring 9.500 faglærte årligt frem mod 2050 for at nå udbygningsmålene for havvind i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
