Dansk Fjernvarme

Regeringen svækker forsyningssikkerheden

Del

Med dagens udmelding om at sløjfe de kystnære møller og den manglende udmelding om at sikre grundbeløbet til de kraftvarmeværker, der producerer el, når møllerne ikke snurrer, åbner regeringen op for endnu større import af udenlandsk strøm. Det er utilfredsstillende, siger Dansk Fjernvarme, der mener, at vi bør holde kadencen på den grønne omstilling og ikke sætte tempoet ned.

Regeringen lægger op til at sløjfe de kystnære havvindmøller, der skulle have leveret el til det danske elnet inden 2020. Det sker samtidig med, at regeringen endnu ikke har præsenteret en løsning for, hvad der skal ske med de mange kraftvarmeværker, der er tvunget til at stå til rådighed med el, når vindmøllerne ikke leverer.

Udfordringen skyldes grundbeløbet, der betales til kraftvarmeværkerne som kompensation for de ydelser, de leverer til elmarkedet. Grundbeløbet blev af politikerne besluttet afskaffet, da alle troede elprisen ville stige og dermed kunne sikre indtjening til værkerne af sig selv. Men det stik modsatte er sket – elprisen er faldet markant, og kraftvarmeværkerne har i dag ikke økonomi i at levere denne ydelse, hvorfor mange vil dreje nøglen om.

- Vi kommer til at stå i en situation, hvor vi lever på vores nabolandes nåde. Skridt for skridt er vi på vej i retning mod en lavere selvforsyning, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme og fortsætter:

- Den vej vil jeg godt advare imod, for det betyder, at vi i langt højere grad skal importere el og dermed reducerer vi vores forsyningssikkerhed.

Hvem skal betale for balancering af elsystemet?
Udfordringen med at sikre betaling til de kraftvarmeværker, der sikrer balance i elsystemet er alvorlig. Tænketanken Grøn Energi har beregnet, at det kommer til at koste en gennemsnitlig husstand 4.800 kr. om året, når grundbeløbet forsvinder. Det vil være det beløb, som kraftvarmeværkerne skal inddrive hos sine kunder for at dække omkostningerne til de ydelser, de leverer til elsystemet.

- Vi er nødt til at finde en løsning, der sikrer, at der ikke lander en ny kæmperegning hos forbrugerne. Derfor må regeringen på banen så vi kan levere de ydelser, der er efterspørgsel på og som sikrer den høje forsyningssikkerhed på elområdet, siger Kim Mortensen.

Brudte aftaler øger omkostninger
En ting er at justere finansieringen af den grønne omstilling, mener Dansk Fjernvarme. Noget andet er at begynde at fjerne store dele af indholdet, der netop skal sikre Danmarks anerkendte position på det grønne område.

- Det siger næsten sig selv, at investorer til kommende infrastrukturprojekter vil tage en større risikopræmie, hvis der er risiko for, at betingelserne ændres, mens udbuddet står på. Derfor vil jeg godt appellere til, at forligspartierne snarest sætter sig sammen og for skabt klarhed og sikkerhed om energiaftalen, så energisektoren ikke i tide og utide skal kigge sig over skulderen for at se om der kommer nye ændringer, siger Kim Mortensen.

Nøgleord

Kontakter

Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme tlf. +45 40 21 22 20

Information om Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme
Merkurvej 7
6000 Kolding

76308000http://danskfjernvarme.dk

Dansk Fjernvarme er brancheorganisation for fjernvarmeværkerne i Danmark og har mere end 400 medlemmer. 64 procent af alle husstande i Danmark har fjernvarme.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum