Regeringen styrker lånemulighederne for små erhvervsdrivende
18.1.2022 09:00:00 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Det er ikke kun private boligkøbere men også erhvervsdrivende, som i landdistrikterne kan opleve udfordringer med adgangen til lån. Det skyldes bl.a., at usikkerhed om ejendomspriser og salgsmuligheder kan mindske bankernes villighed til at acceptere ejendomme som sikkerhed for et lån.
Regeringen har derfor besluttet at øge adgangen til såkaldte vækstlån for mindre virksomheder. Det sker ved at ophæve den nedre beløbsgrænse for vækstlåneordningen i Vækstfonden og dermed åbne muligheden for at optage mindre lån, som f.eks. kan optimere de fysiske rammer med forbedringer eller nye maskiner, som er afgørende for vækst.
Vækstlåneordningen anvendes bredt geografisk, og ophævelsen af den nedre lånegrænse forventes i særlig grad at komme små virksomheder i landdistrikterne til gode.
"Hvis landdistrikterne skal være et godt sted at bo og arbejde, er der brug for gode vækstmuligheder blandt de lokale virksomheder. Særligt vores mindre virksomheder er helt afgørende for at skabe og fastholde arbejdspladser i hele Danmark. De skal ikke have dårligere muligheder for at låne penge end resten af erhvervslivet Derfor giver vi nu virksomhederne en ekstra hjælpende hånd ved at åbne for adgangen til mindre lån gennem Vækstfonden,"siger erhvervsminister Simon Kollerup.
Med vækstlåneordningen yder Vækstfonden lån, der er efterstillet de øvrige långivere og dermed mere risikable, hvormed det bliver lettere for virksomheden at opnå en samlet finansieringsløsning, der kan muliggøre den ønskede investering.
Vækstfonden oplever i dag en stigende efterspørgsel fra virksomheder, der ønsker finansiering på mindre end 1 mio. kr. Det drejer sig særligt om mindre virksomheder og virksomheder, der ligger i landdistrikterne. Med ophævelsen af den nedre beløbsgrænse på 1 mio. kr. får Vækstfonden mulighed for at behandle og bevilge lån, også selv om de er på under 1 mio. kr.
Det vil fortsat være en forudsætning, at der er tale om finansieringer, som samlet set vurderes rentable.
Kontakter
Erhvervsministeriets pressetelefon på tlf. 91337007.
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
