Regeringen sætter fokus på bæredygtig emballage i e-handlen
7.1.2020 06:03:42 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Initiativet er et af flere bæredygtige og grønne initiativer i den vækstplan for handel og logistik, som regeringen fremlægger i det nye år. Vækstplanen følger op på anbefalinger fra Vækstteam for handel og logistik og indholdet understreger samtidig, at grøn omstilling er en topprioritet for regeringen.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Det er vigtigt, at vi hjælper danske virksomheder i handels- og logistikerhvervene bedst muligt med at klare sig i den grønne omstilling og den internationale konkurrence. Det er en vigtig ambition med vækstplanen. Der er et stort potentiale i at kunne pakke og transportere mere bæredygtigt. Derfor er jeg glad for at vi med dette initiativ får mere viden på området til gavn for virksomhederne.”
Med regeringens initiativ skal der skal blandt andet gennemføres et globalt innovationstjek, der skal afsøge innovative emballage- og logistikløsninger i e-handlen fra andre lande med stor og voksende e-handel. Formålet er at finde og formidle inspiration til danske virksomheder, der kan hjælpe dem til at forebygge og minimere emballageforbrug og reducere omkostninger i e-handelen.
Miljøminister Lea Wermelin:
”Vi køber mere og mere på internettet, og det giver store mængder emballage, som vi bare smider ud. Det er unødigt spild af ressourcer. Derfor skal vi finde nye løsninger på tværs af grænser, så vi kan begynde at bruge emballagen flere gange i stedet for brug og smid væk, når vi køber ind på nettet.”
Nøgleord
Kontakter
Jesper IngemannPresserådgiver
Tlf:+4591399414jesing@em.dkInformation om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ændring af eksportkontrolloven skal sikre danske virksomheders fortsatte drift27.8.2026 10:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være muligt for danske virksomheder at køre videre, selvom de er ejet eller kontrolleret af personer, der havner på EU’s sanktionsliste. Tiltaget skal sikre beskyttelse af danske arbejdspladser og dansk produktion.
Dansk life science står stærkt trods global uro24.8.2026 13:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Trods uro og høje energipriser klarer den danske life science-industri sig godt, viser ny analyse fra Erhvervsministeriet. I 2025 eksporterede industrien for 208 mia. kr. direkte fra Danmark.
Lidegaard sætter konkurrencekraft og forsvarsindustri på dagsordenen i Paris18.6.2026 11:46:14 CEST | Pressemeddelelse
Under besøget vil erhvervs- og konkurrencekraftsministeren have fokus på, hvordan man styrker samarbejdet mellem Danmark og Frankrig inden strategiske og innovative industrier i en verden præget af uro.
Ministeroverdragelse i Erhvervsministeriet3.6.2026 10:12:44 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til overdragelsesforretning i Erhvervsministeriet kl. 14.00.
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
