Regeringen præsenterer ny barselsordning for selvstændige
Regeringen og partierne bag finansloven for 2020 er enige om barselsudligningsordning for selvstændige.
Fremover bliver de selvstændige omfattet af Barsel.dk på samme vilkår som de private arbejdsgivere. Det betyder, at selvstændige udover barselsdagpenge fremover kan få kompensation fra ordningen, når de går på barsel og dermed få større økonomisk sikkerhed til eksempelvis at dække faste udgifter i virksomheden imens de er på orlov.
Beløbet bliver beregnet ud fra, hvor meget den enkelte selvstændige tjener.
Barsel.dk er en fælles udligningsordning, som alle private arbejdsgivere indbetaler til, hvis ikke de er med i en overenskomstfastsat udligningsordning. Arbejdsgiverne kan få refusion til at dække lønudgifterne til medarbejdere på barsel. Forslaget lægger op til, at selvstændige skal indbetale til ordningen fra oktober 2021, men få kompensation allerede fra april 2021, hvis de går på barsel - med tilbagevirkende kraft til januar 2021.
Forslaget sendes nu i høring, og regeringen forventer at fremsætte det i november med henblik på ikrafttrædelse til januar.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard:
”Jeg er glad for, at vi nu forbedrer barselsvilkårene for de selvstændige. Økonomisk usikkerhed under barsel skal selvfølgelig ikke afholde kvinder fra at springe ud i en tilværelse som selvstændig, så vi tager også et skridt i den rigtige retning, når det gælder ligestillingen på arbejdsmarkedet. Det har der længe været behov for.”
Beskæftigelsesordfører, Radikale Venstre, Samira Nawa:
“Oprettelsen af barselsfonden har været afgørende for Radikale Venstre, og det er en stor glæde at den nu bliver til virkelighed. Det er en kæmpe sejr for ligestillingen, da barselsfonden baner vejen for at flere kvinder vælger at blive iværksættere og for at mandelige iværksættere kan gå på barsel og tilbringe tid med deres helt små børn.
Ligestillingsordfører, Socialistisk Folkeparti, Astrid Carøe:
"Det er et kæmpe skridt, at vi nu giver iværksættere en hovedpine mindre, når de både ønsker at stifte virksomhed og familie. For ingen skal tvinges til at vælge mellem deres familieliv og deres arbejdsliv. Jeg tror, det særligt har afholdt mange kvinder fra at tage springet og udleve drømmen om at starte deres egen virksomhed. Det må selvfølgelig ikke ske, og det hjælper denne ordning med at undgå. Derfor er det også et skridt for ligestillingen."
Beskæftigelsesordfører Enhedslisten, Victoria Velasques:
"Det er en vigtig sejr for ligestillingen og for bedre vilkår for selvstændige, at vi nu sikrer barsel for selvstændige. For os i Enhedslisten er det vigtigt, at vi har mulighed for at tage os ordentligt af vores børn, mens de er helt små, uden at man skal have den store pengepung frem. Derfor glæder vi os over, at selvstændige nu får bedre mulighed for at tage barsel uden at skulle bekymre sig om at kunne betale regningerne. Små børn har lige meget brug for deres forældres kærlighed og omsorg, uanset hvilket erhverv deres forældre har. Jeg håber også, at det betyder, at flere kvinder tør kaste sig ud i at være selvstændige og starte egen virksomhed."
Kontakt: Beskæftigelsesministeriets presseenhed: 51 23 28 30.
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Forsøg giver a-kasser større ansvar for at hjælpe dagpengemodtagere i job3.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
To nye forsøg skal vise, om nye dagpengemodtagere kan have større gavn af, at der enten gives et større ansvar til a-kasserne eller skabes et mere frit valg mellem a-kasserne, kommunerne eller en anden aktør.
Nye grænseværdier skal give færre kræftramte arbejdstagere i EU1.12.2025 14:40:43 CET | Pressemeddelelse
Med det danske EU-formandskab for bordenden er EU kommet et skridt tættere på at indføre lavere grænseværdier på en række kræftfremkaldende stoffer. Det står klart ovenpå dagens rådsmøde i Bruxelles.
120 mio. kroner skal styrke sagsbehandlernes faglighed26.11.2025 13:46:51 CET | Pressemeddelelse
Med beskæftigelsesreformen får kommuner og a-kasser fremover mere frie rammer til en håndholdt beskæftigelsesindsats. En ny pulje på 120 mio. kroner kan bruges på at opkvalificere ledere og medarbejdere, så de er klar til omstillingen.
EU-Domstolen annullerer dele af mindstelønsdirektivet11.11.2025 10:27:13 CET | Pressemeddelelse
EU-Domstolen har tirsdag afsagt dom i annullationssøgsmålet om EU’s mindstelønsdirektiv, som er anlagt af Danmark med støtte fra Sverige. Af dommen fremgår det, at dele af direktivet skal annulleres.
Uendeligt bureaukrati i beskæftigelsessystemet bliver nu fjernet5.11.2025 14:05:33 CET | Pressemeddelelse
For nogle borgere er samtaler i kommunen og a-kassen en vigtig støtte, for andre er det ikke. Og det bliver udgangspunktet for den nye og mere forenklede beskæftigelsesindsats, der gradvist træder i kraft i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
