Regeringen: Ny politik skal klima- og miljøvurderes
Fremover skal der i forbindelse med nye politiske initiativer foretages en vurdering af, hvorvidt initiativet har konsekvenser for klima, miljø eller natur. Det gælder både lovgivning, politiske udspil og aftaler, bekendtgørelser, EU-regler mv. Forslag, der medfører øgede udledninger, skal gennemgå en systematisk vurdering og beskrivelse af konsekvenserne.
”Vi skal tænke klima, miljø og natur ind i alt, vi gør. Derfor indfører vi nu en systematisk vurdering af politiske initiativer på tværs af alle områder. Ny politik skal altså nu vurderes ud fra klima- miljø og naturhensyn – præcis som vi længe har gjort med økonomiske konsekvenser af ny politik. Med klimaloven gjorde vi 70 %-målsætningen til lov, og nu gør vi klima, miljø og natur til et parameter for alle de politiske forslag, som regeringen og Folketinget behandler”, siger klimaminister Dan Jørgensen, der er formand for regeringens grønne udvalg.
Det er de enkelte fagministerier selv, der skal foretage vurderingen ud fra en detaljeret vejledning og med støtte fra Miljøministeriet og Klimaministeriet. Alle forslag skal vurderes. Ved forslag, der har klimamæssige konsekvenser, som overstiger 10.000 tons CO2e, skal der gennemføres en vurdering og beskrivelse af klimakonsekvenserne, ligesom forslaget skal sendes i høring i Klimaministeriet. Forslag, hvis effekt overstiger 25.000 tons CO2e, skal desuden drøftes i regeringens grønne udvalg (GU). For miljø og natur er der ligeledes sat en række grænseværdier, som fastsætter, om et initiativ skal konsekvensvurderes eller forelægges for GU.
”Klima, miljø og natur kan ikke afgrænses til et enkelt område, så vi skal væk fra kassetænkning og se på tværs. Det er vi godt i gang med. Vi har oprettet regeringens grønne udvalg, der træffer beslutning om sager med betydning for den grønne omstilling. Vi er i gang med at udvikle grønne regnemodeller, og nu får vi belyst klimaeffekten af alle nye politiske initiativer”, siger Dan Jørgensen.
Kravet om klimavurderinger af politiske initiativer og om ensartet vurdering af miljø og natur træder i kraft allerede i dag. Der vil dog være tale om en overgangsperiode på 1-2 måneder, hvor der vil være sager, der er så langt i proces, at det ikke vil være muligt at gennemføre vurderingen.
Baggrund
- Ved nye politiske initiativer skal der foretages en vurdering af, hvorvidt forslaget har klimamæssige konsekvenser eller ej.
- Samtidig indføres retningslinjer for ensartet vurdering af konsekvenser for miljø og natur.
- Kravet gælder som udgangspunkt for alle regeringens udspil, lovforslag, bekendtgørelser og andre politiske tiltag, samt alle forslag til EU-direktiver og EU-forordninger, som fremsættes af Europa-Kommissionen.
- Der kan dog være tilfælde, hvor det ikke vil være muligt eller hensigtsmæssigt at udarbejde en konsekvensvurdering eller foretage en forelæggelse for GU – eksempelvis ved hastebehandling af politiske initiativer.
- Der skal foretages en konkret vurdering og beskrivelse af de konkrete konsekvenser af alle initiativer, der medfører en udledning, der overstiger 10.000 tons CO2-ækv. pr. år. Vurderingen skal sendes i høring i Klimaministeriet.
- Initiativer forelægges regeringens grønne udvalg, når udledningerne overstiger 25.000 tons CO2-ækv. pr. år og når de overstiger væsentlighedskriterierne for miljø og natur.
- For vurdering af miljø- og naturmæssige konsekvenser er der ligeledes sat en række grænseværdier, som fremgår af vejledningen.
- For at sikre en ensartet og systematisk vurdering af klimaeffekterne er der udarbejdet en vejledning med kriterier for vurderingen. Af den fremgår bl.a.:
- Der skal både ses på direkte og indirekte udledninger.
- Vurderingen skal se på ændringer i drivhusgasudledningen (både øge og reducere). Konsekvenser opgøres i det år, hvor initiativet har opnået fuld effekt.
- Opgørelsen vedrører som udgangspunkt kun de danske nationale påvirkninger, men det anbefales også at lave en kvalitativ vurdering af initiativets globale påvirkning.
- Vejledningen supplerer Finansministeriets Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, idet den guider til, hvordan konsekvenser for klima – hvor relevant – kan indgå i en samfundsøkonomisk analyse.
- Konsekvensvurderinger af klima bliver et fast punkt i fx lovforslag svarende til bl.a. vurderingen af miljømæssige konsekvenser.
Nøgleord
Kontakter
Klimaministeriets pressetelefon: 4172 3805
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Mere sol og vind på land – større hensyn til både naboer og opstillere17.9.2025 07:05:27 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Farvel til russisk olie og gas: Mere ren europæisk energi er svaret5.9.2025 16:21:52 CEST | Pressemeddelelse
Den russiske energi skal ud, og den europæiske skal ind. Det kræver meget mere ren energi, en stærkere infrastruktur i hele Europa og et større brobygningsarbejde mellem forskellige energiformer såsom vedvarende energi og atomkraft.
Brintrøret ”Syvtallet” kan nu overgå til anlægsfasen2.9.2025 13:55:09 CEST | Pressemeddelelse
Anlægget af et brintrør fra Esbjerg til Tyskland med statslig medfinansiering har nået en afgørende milepæl. Projektet er godkendt, og næste skridt er nu Energinets kapacitetssalg.
Over en halv milliard til danskernes grønne varme29.8.2025 13:54:54 CEST | Pressemeddelelse
Med regeringens finanslovsforslag for 2026 afsættes der penge, så danskerne kan fortsætte med at få støtte til varmepumper i deres hjem. Samtidig afsættes der også penge til mere grøn energi, blandt andet for at skabe mulighed for flere solceller på kommunale bygninger.
Presseinvitation: Energiministre stiller skarpt på Europas energiudfordringer27.8.2025 10:12:55 CEST | Pressemeddelelse
Meget mere ren europæisk energiforsyning, brobygning mellem bl.a. vedvarende og nuklear energi og en robust infrastruktur, der er klar til fremtiden. Det danske formandskab samler EU’s energiministre i København for at sætte fokus på, hvordan Europa kan skrue ned for energiafhængigheden og op for produktionen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum