Regeringen: Ny politik skal klima- og miljøvurderes

Fremover skal der i forbindelse med nye politiske initiativer foretages en vurdering af, hvorvidt initiativet har konsekvenser for klima, miljø eller natur. Det gælder både lovgivning, politiske udspil og aftaler, bekendtgørelser, EU-regler mv. Forslag, der medfører øgede udledninger, skal gennemgå en systematisk vurdering og beskrivelse af konsekvenserne.                            

”Vi skal tænke klima, miljø og natur ind i alt, vi gør. Derfor indfører vi nu en systematisk vurdering af politiske initiativer på tværs af alle områder. Ny politik skal altså nu vurderes ud fra klima- miljø og naturhensyn – præcis som vi længe har gjort med økonomiske konsekvenser af ny politik. Med klimaloven gjorde vi 70 %-målsætningen til lov, og nu gør vi klima, miljø og natur til et parameter for alle de politiske forslag, som regeringen og Folketinget behandler”, siger klimaminister Dan Jørgensen, der er formand for regeringens grønne udvalg.

Det er de enkelte fagministerier selv, der skal foretage vurderingen ud fra en detaljeret vejledning og med støtte fra Miljøministeriet og Klimaministeriet. Alle forslag skal vurderes. Ved forslag, der har klimamæssige konsekvenser, som overstiger 10.000 tons CO2e, skal der gennemføres en vurdering og beskrivelse af klimakonsekvenserne, ligesom forslaget skal sendes i høring i Klimaministeriet. Forslag, hvis effekt overstiger 25.000 tons CO2e, skal desuden drøftes i regeringens grønne udvalg (GU). For miljø og natur er der ligeledes sat en række grænseværdier, som fastsætter, om et initiativ skal konsekvensvurderes eller forelægges for GU.

”Klima, miljø og natur kan ikke afgrænses til et enkelt område, så vi skal væk fra kassetænkning og se på tværs. Det er vi godt i gang med. Vi har oprettet regeringens grønne udvalg, der træffer beslutning om sager med betydning for den grønne omstilling. Vi er i gang med at udvikle grønne regnemodeller, og nu får vi belyst klimaeffekten af alle nye politiske initiativer”, siger Dan Jørgensen.

Kravet om klimavurderinger af politiske initiativer og om ensartet vurdering af miljø og natur træder i kraft allerede i dag. Der vil dog være tale om en overgangsperiode på 1-2 måneder, hvor der vil være sager, der er så langt i proces, at det ikke vil være muligt at gennemføre vurderingen.

Baggrund

• Ved nye politiske initiativer skal der foretages en vurdering af, hvorvidt forslaget har klimamæssige konsekvenser eller ej.

• Samtidig indføres retningslinjer for ensartet vurdering af konsekvenser for miljø og natur.

• Kravet gælder som udgangspunkt for alle regeringens udspil, lovforslag, bekendtgørelser og andre politiske tiltag, samt alle forslag til EU-direktiver og EU-forordninger, som fremsættes af Europa-Kommissionen.

• Der kan dog være tilfælde, hvor det ikke vil være muligt eller hensigtsmæssigt at udarbejde en konsekvensvurdering eller foretage en forelæggelse for GU – eksempelvis ved hastebehandling af politiske initiativer.

• Der skal foretages en konkret vurdering og beskrivelse af de konkrete konsekvenser af alle initiativer, der medfører en udledning, der overstiger 10.000 tons CO2-ækv. pr. år. Vurderingen skal sendes i høring i Klimaministeriet.

• Initiativer forelægges regeringens grønne udvalg, når udledningerne overstiger 25.000 tons CO2-ækv. pr. år og når de overstiger væsentlighedskriterierne for miljø og natur.

• For vurdering af miljø- og naturmæssige konsekvenser er der ligeledes sat en række grænseværdier, som fremgår af vejledningen.

• For at sikre en ensartet og systematisk vurdering af klimaeffekterne er der udarbejdet en vejledning med kriterier for vurderingen. Af den fremgår bl.a.:

-        Der skal både ses på direkte og indirekte udledninger.

-        Vurderingen skal se på ændringer i drivhusgasudledningen (både øge og reducere). Konsekvenser opgøres i det år, hvor initiativet har opnået fuld effekt.

-        Opgørelsen vedrører som udgangspunkt kun de danske nationale påvirkninger, men det anbefales også at lave en kvalitativ vurdering af initiativets globale påvirkning.

• Vejledningen supplerer Finansministeriets Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, idet den guider til, hvordan konsekvenser for klima – hvor relevant – kan indgå i en samfundsøkonomisk analyse.

• Konsekvensvurderinger af klima bliver et fast punkt i fx lovforslag svarende til bl.a. vurderingen af miljømæssige konsekvenser.