Regeringen nedsætter ydelseskommission
Regeringen har nedsat en Ydelseskommission til at gentænke kontanthjælpssystemet, som også omfatter integrationsydelsen, og finde en afløser for kontanthjælpsloftet, uden at det bliver muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang.
Det nye kontanthjælpssystem skal balancere en række hensyn, og de hensyn sætter retningen for Ydelseskommissionens arbejde. Der skal være en klar økonomisk gevinst ved at arbejde, og der skal tages hensyn til børnefamilier, så børnene vokser op under rimelige forhold og med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet.
Samtidig skal der være en tilskyndelse til at forsikre sig gennem en a-kasse, og princippet om ret og pligt skal være et bærende element. Det betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og bidrage i det omfang, det er muligt.
Endelig skal det fortsat være sådan, at man ikke kan komme til Danmark og få fuld kontanthjælp fra første dag. Der skal være en fornuftig sammenhæng mellem ret til offentlige ydelser og bidrag til det danske samfund.
Ydelseskommissionen får Torben Tranæs, professor og forskningsdirektør i VIVE, medlem af Det Økonomiske Råds Formandskab, som formand. Torben Tranæs er en af Danmarks fremmeste forskere på området.
Ud over formanden består Ydelseskommissionen af fem personer med bredt sammensatte kompetencer på det social- og beskæftigelsespolitiske område. Det drejer sig om:
- Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør Kommune
- Jon Kvist, professor, Roskilde Universitet
- Jytte Andersen, tidligere minister og tidligere medlem af Folketinget
- Lisbeth Pedersen, forsknings- og analysechef, VIVE
- Mette Ejrnæs, professor i økonomi, Københavns Universitet
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:
- Det sociale sikkerhedsnet, som er fundamentet for det danske velfærdssamfund, er sat under pres. Prisen for den tidligere regerings kontanthjælpsloft har været høj – og for høj for børnene i familier, der har været ramt af loftet. Børn i Danmark skal vokse op under ordentlige forhold og med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet. Og det skal et nyt kontanthjælpssystem understøtte. Men løsningen er heller ikke bare at fjerne kontanthjælpsloftet, uden at erstatte det med noget andet. For kontanthjælp skal være en midlertidig ydelse, og der skal være en mærkbar forskel på at være på kontanthjælp og i arbejde. Det er det diabolske dilemma, som Ydelseskommissionen skal hjælpe regeringen med at løse i det kommende år.
Formand for Ydelseskommissionen, Torben Tranæs, siger:
- Kommissionen står over for en meget spændende og relevant opgave, hvor vi skal komme med vores bud på et nyt ydelsessystem, der både har fokus på børnefamiliernes økonomi, og at der er en gevinst ved at arbejde. Jeg glæder mig til sammen med de andre medlemmer, at vi får arbejdet os ned i problemstillingerne på kontanthjælpsområdet.
Ydelseskommissionen skal se på alle ydelser, som personer i kontanthjælpssystemet kan modtage. Det drejer sig om:
- Forsørgelsesydelser: kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse
- Løbende tillægsydelser som fx boligsikring, særlig støtte og børnetilskud.
- Enkeltydelser som fx hjælp til tandbehandling, medicin og boligindskud
Der nedsættes en følgegruppe med formænd og direktører for arbejdsmarkedets parter.
Vedhæftede filer
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Ikke-vestlige indvandrere er næsten dobbelt så ofte på førtidspension sammenlignet med etniske danskere7.3.2025 11:58:22 CET | Pressemeddelelse
Ikke-vestlige indvandrere er markant overrepræsenteret på førtidspension, når man sammenligner med personer med dansk oprindelse. For nogle indvandrergrupper er det mere end fire gange så ofte. Det viser den seneste udgave af Status på Arbejdsmarkedet udgivet af Beskæftigelsesministeriet.
Kommuner kan søge over en halv milliard kroner til at hjælpe unge i arbejde eller uddannelse7.3.2025 10:00:24 CET | Pressemeddelelse
Kommuner kan frem til 15. maj 2025, som en del af Ungeløftet, søge penge til skræddersyede indsatser til unge uden arbejde eller uddannelse.
Næsten 14.000 fordrevne ukrainere i job på det danske arbejdsmarked24.2.2025 08:22:50 CET | Pressemeddelelse
8 ud af 10 af de fordrevne fra Ukraine, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, er i beskæftigelse. Det viser de seneste tal på 3-årsdagen for krigen i Ukraine.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for december 202421.2.2025 08:10:51 CET | Pressemeddelelse
I december 2024 var der 3.040.100 lønmodtagere i job. Det er 4.600 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,2 procent. Siden december 2023 er der dermed samlet set kommet 34.400 nye beskæftigede til. Ser man på den private sektor, er der kommet 4.700 flere lønmodtagere fra november til december 2024. I samme periode er der kommet 100 færre offentligt ansatte. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: "Igen i årets sidste måned steg antallet af lønmodtagere i job, og 2024 blev hermed det år i historien, hvor flest havde et arbejde at stå op til. Især de private virksomheder trak beskæftigelsen op. Det viser, at danske virksomheder klarer sig godt på trods af uro i verden omkring os". "Nu skal vi gøre, hvad vi kan for at få de sidste med, særligt de unge der står uden job eller uddannelse. For at det skal lykkes, har vi netop lanceret Ungeløftet, hvor kommuner, virksomheder og organisationer er gået sammen for at finde nye veje til at få endnu flere ind i arbejdsfæll
Danmark vil stramme EU-regler i kampen mod social dumping20.2.2025 13:08:59 CET | Pressemeddelelse
Danmark og en række andre lande lægger pres på for at få klarere regler for udstationering af ansatte fra tredjelande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum