Erhvervsministeriet

Regeringen målretter op til 290 millioner kroner til corona-indsatser

Del
Der er behov for en akut og ekstraordinær indsats for at hjælpe virksomheder og lønmodtagere berørt af corona-krisen. Derfor giver regeringen nu mulighed for, at de resterende strukturfondsmidler kan målrettes indsatser, der skal hjælpe danske virksomheder igennem og ud af krisen. I alt er der tale om op til 290 millioner kroner.
Erhvervsminister Simon Kollerup til pressemøde om corona-hjælpepakke.
Erhvervsminister Simon Kollerup til pressemøde om corona-hjælpepakke.

Strukturfondsmidlerne vil f.eks. kunne målrettes indsatser, der understøtter rekonstruktion af små og mellemstore virksomheder. Blandt andet i form af støtte til køb af rådgivning fra advokater, revisorer og forretningsudviklere eller indsatser, der tilbyder virksomhederne kompetenceudvikling skræddersyet til situationen.

Erhvervsminister Simon Kollerup:

”Regeringen arbejder på højtryk på hjælpepakker og tiltag, der skal hjælpe lønmodtagere og virksomheder bedst muligt gennem corona-pandemien. Jeg er derfor virkelig glad for at kunne løfte sløret for, at vi nu også kan bringe strukturfondsmidlerne fra EU i spil. Det er en rigtig stor pose penge, vi nu får ud at arbejde i virksomhederne i en tid, hvor indtægterne er for nedadgående eller mange steder decideret er forsvundet fra den ene dag til den anden.”

Strukturfondsmidlerne vil også kunne prioriteres andre indsatser, der efterspørges fra erhvervslivet. Der er bl.a. sat gang i et arbejde med at undersøge, om pengene kan bruges til at understøtte omstilling til produktion af værnemidler.

 Formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Jakob Riis:

”Det er helt centralt, at erhvervsfremmesystemet bidrager til at hjælpe dansk erhvervsliv bedst muligt i den aktuelle situation. I bestyrelsen følger vi corona-krisen meget tæt og mødes derfor løbende for at vurdere, hvor vores midler og indsatser i år kan gøre den største forskel. Både her og nu og i kølvandet på de første virkninger af krisen. De nye muligheder for at prioritere strukturfondsmidlerne til corona-indsatser er en stor hjælp i den forbindelse.”

Ud over at målrette de resterende strukturfondsmidler fra programperioden 2014-2020 bliver der indført forskudsudbetalinger til operatører på eksisterende strukturfondsindsatser.

Tiltaget indføres for at afhjælpe nogle af konsekvenserne af corona-krisen for især de virksomheder, der er engageret i indsatserne, men også for operatører, der oplever likviditetsudfordringer.

En operatør forestår administrationen af en indsats og giver tilsagn om støtte til indsatsens målgruppe, f.eks. ejere af små virksomheder med vækstpotentiale. En operatør kan f.eks. være en erhvervsskole eller et erhvervshus.

Forskudsudbetalinger til virksomheder og operatører anslås at kunne tilføre eksisterende strukturfondsindsatser op mod 280 millioner kroner – og det i et langt hurtigere tempo end under den almindelige udbetalingsprocedure.

Forskudsudbetalingerne indføres i første omgang midlertidigt som en følge af corona-krisen.

Fakta: Initiativer målrettet corona-krisen i erhvervshusene

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse lægger vægt på erhvervshusenes centrale rolle i at møde virksomhedernes aktuelle behov og har derfor allerede bevilliget i alt 97 mio. kr. til tre virksomhedsrettede indsatser:

  • SMV:Professionalisering

    SMV:Professionalisering er en ny indsats, der imødekommer behovet for styrket krisehåndtering i mindre virksomheder. Indsatsen bliver skræddersyet til den enkelte virksomheds konkrete behov og kan blandt andet omfatte dannelse af advisory boards og bestyrelser, opstart af ejer- og generationsskifter, omstrukturering og ledelsens evne til krisehåndtering, som kan være særligt aktuelt for mange virksomheder på grund af corona-krisen.

  • Early Warning

    Indsatsen Early Warning har i en årrække med succes medvirket til at afværge konkurser i små og mellemstore virksomheder og at sunde dele af konkursturede virksomheder videreføres. Early Warning oplever i øjeblikket en meget stor efterspørgsel, som kun øges i takt med corona-krisen. En ekstra bevilling på 5 millioner kroner skal sikre Early Warnings kapacitet og kompetencer, så alle ramte virksomheder, der søger om gratis hjælp i Early Warning indsatsen, bliver hjulpet.

  • Deal no Deal

    Indsatsen Deal No Deal er udvidet, så også målgruppen af SMV’er ramt af corona-krisen er omfattet. Udvidelsen betyder konkret for disse virksomheder, at de vil kunne få tilskud til køb af målrettet rådgivning, som kan bidrage til, at virksomhederne kommer igennem krisen og kommer godt i gang igen efter krisen.

Yderligere oplysninger:

Strukturfondsmidlerne udmøntes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og administreres af Erhvervsstyrelsen.

  • Er du virksomhed eller organisation, kan du få mere information på Erhvervsstyrelsens hotline på tlf. 72 20 00 34 (hverdage 08.30-16.00 / fredag 09.00-15.00).

  • Generelle spørgsmål om forskudsudbetaling for strukturfondsprojekter kan rettes til specialkonsulent i Erhvervsstyrelsen Betina Bredvig, tlf. 35 29 17 65, bebrha@erst.dk

  • Er du journalist med spørgsmål til Simon Kollerup eller Jacob Riis, kan du kontakte Erhvervsministeriets pressetelefon på 91 33 70 07.

Nøgleord

Billeder

Erhvervsminister Simon Kollerup til pressemøde om corona-hjælpepakke.
Erhvervsminister Simon Kollerup til pressemøde om corona-hjælpepakke.
Download

Links

Information om Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

33 92 33 50https://www.em.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Nyt organ skal sikre hurtigere adgang til fremtidens behandling for danske patienter6.4.2024 10:34:17 CEST | Pressemeddelelse

Virksomheden TÜV SÜD Denmark MHS skal være såkaldt bemyndiget organ for certificering af medicinsk udstyr i Danmark. Det har Lægemiddelstyrelsen og EU-Kommissionen netop besluttet efter et udbud fra Erhvervsministeriet. Organet kan nu begynde arbejdet, så innovativt medicinsk udstyr hurtigst muligt kan komme på markedet til gavn for patienter, sundhedsvæsenet og life science-industrien.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye