Regeringen må nu give klare garantier til minkavlerne
7.11.2020 19:34:14 CET | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Det er en hjerteskærende situation, når minkavlerne og deres familier nu står foran at skulle nedlægge hele deres produktion. Det er livsværk – ofte gennem generationer – der skal afsluttes meget pludseligt. Derfor er det også afgørende, at myndighederne opfører sig ordentligt og ansvarligt.
- Indtil nu har regeringen og myndighederne ikke præsteret på dette punkt. Fra starten har der været en enorm slingrekurs om linjen. Erhvervet er ikke blevet inddraget, og informationen undervejs har været helt urimeligt mangelfuld. Og det er endda i en situation, hvor regeringen har truffet beslutningerne alene og uden forudgående forhandling med Folketingets partier. De seneste dage har man også kunne se mange internationale forskere stille spørgsmålstegn ved det faglige grundlag – noget regeringen reelt kun besvarer med ekstrem forsigtighed. Det faglige grundlag må forfølges videre, uanset at regeringens beslutning står fast, siger Anne Lawaetz Arhnung, adm. direktør, Landbrug & Fødevarer
Der hviler et tungt ansvar på regeringen. Ansvar for åben og ærlig dialog med de mange mennesker, der får omvæltet deres liv på grund af denne beslutning. Det gælder grundlaget for beslutningen, men det gælder i høj grad også det økonomiske sikkerhedsnet for de mange familier, der berøres.
Ingen vil gamble med folkesundheden – og derfor har erhvervet også fra start været ansvarlige og har respekteret regeringens beslutning. Men det stiller minkavlerne i en uhørt sårbar situation, når de skal slå deres besætninger ned uden at have tilstrækkelig sikkerhed for fremtiden.
- I dansk landbrug står vi side om side med minkavlerne, og vi må vi kræve klare og tydelige garantier for erstatning til minkavlerne og den øvrige værdikæde. Regeringen nævner en ”fair kompensation”, og set fra vores side betyder det, at minkavlerne får erstatning ikke bare for dyrene men for alle dele af deres virksomhed, når der reelt er tale om total nedlukning af hele erhvervet, siger Søren Søndergaard, formand, Landbrug & Fødevarer
Yderligerer kontakt til Anne Lawaetz Arhnung og Søren Søndergaard via presserådgiver Mille Marie Christensen, mic@lf.dk, 61702047
Information om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Simon Rehder Sørensen er Årets Unge Landmand 20264.11.2026 17:33:41 CET | Pressemeddelelse
32-årige Simon Rehder Sørensen fra Rugballegaard ved Bjerringbro vinder Årets Unge Landmand 2026.
L&F: Det hagler med krav, men helheden mangler4.11.2026 10:15:00 CET | Pressemeddelelse
Det skorter ikke på krav og ønsker til dansk landbrug. På Landbrug & Fødevarers delegeretmødet i Herning kom formand med en klar opfodring: Hvis kravene skal indfries, skal de tænkes sammen på tværs af styrelser, ministerier og politiske aftaler.
Landbrug & Fødevarer ansætter ny direktør for Sundhed, Dyrevelfærd & Markeder. ”En stærk profil på et vigtigt tidspunkt”2.11.2026 13:05:00 CET | Pressemeddelelse
Charlotte Vilstrup Castle bliver ny direktør i Landbrug & Fødevarer med ansvar for Sundhed, Dyrevelfærd & Markeder. Dermed er den nye koncernledelse komplet. Charlotte Vilstrup Castle er uddannet cand.med.vet. og har en master i ledelse. Hun kommer fra en stilling som veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen og tiltræder 1. december.
Ny organisering skal ruste Landbrug & Fødevarer til fremtiden29.10.2026 13:35:22 CET | Pressemeddelelse
Med en række markante organisatoriske ændringer skærper organisationen nu sin evne til at skabe politiske resultater for medlemmerne i en virkelighed, hvor fødevareerhvervet spiller en stadig større samfunds- og geopolitisk rolle.
Godt nyt for økologiske landmænd: EU vil fjerne 48-timersregel22.10.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er godt nyt fra Bruxelles for danske økologiske landmænd – ikke mindst producenter af mælk og æg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
