Regeringen må give klart svar på, hvordan stigende udgifter på socialområdet skal håndteres

1,7 mia. kroner. Så meget stiger udgifterne på det specialiserede socialområde fra 2021 til 2022. Det viser de endelige regnskabstal, som Danmarks Statistik har offentliggjort fredag.

Siden 2018 har kommunerne løftet det specialiserede socialområde, som bl.a. dækker over hjælpen til borgere med fysiske handicap, psykiske lidelser og udsatte børn, med over 4 mia. kroner.

”Kommunerne prioriterer år efter år det specialiserede socialområde. Men når udgifterne vokser så markant, er vi nødt til at foretage benhårde prioriteringer for at få enderne til at mødes. Det betyder, at andre velfærdsområder bliver nedprioriteret for at følge med. Vi kan ikke blive ved med at forlænge verden med brædder. Kommunernes økonomi er presset til bristepunktet,” siger KL’s formand Martin Damm.

Regnskabstallene viser, at knap 9 ud af 10 kommuner har overskredet budgettet på socialområdet i 2022. Samtidig viser tallene, at det især er udgifterne til voksenområdet og botilbud, der stiger og dermed presser økonomien.

Løsninger skal på bordet

Ifølge KL-formanden er det helt afgørende, at årets økonomiforhandlinger bringer løsninger på bordet i forhold til at stoppe udgiftsudviklingen på området.

”Det er jo regeringen, der bestemmer, hvilket serviceniveau der skal være på det specialiserede socialområde. Og lige nu sender regeringen voldsomt mixede signaler. Socialministeren lover borgerne guldstandarder, mens finansministeren beder os prioritere benhårdt inden for den nuværende ramme. Vi kan ikke opfylde begge ønsker. Regeringen er nødt til at give svar på, hvad den faktisk mener, og hvilke ambitioner den har for området,” siger KL-formanden og fortsætter:

”Og så er regeringen altså nødt til at bidrage til en ansvarlig forventningsafstemning med borgerne. Vi vil ikke stå som skurken, mens regeringen lover guld og grønne skove, og vi ikke har en jordisk chance for levere det lovede inden for de rammer, som regeringen fastsætter.”