Regeringen igangsætter arbejdet med ny life science-strategi
21.4.2023 14:01:11 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Life science-industrien er en af Danmarks vigtigste erhvervsmæssige styrkepositioner. Industrien beskæftiger mere end 50.000 medarbejdere og udgør et af landets største eksporterhverv med omtrent 20 pct. af den samlede vareeksport.
Den nuværende life science-strategi udløber ved udgangen af i år, og derfor sætter regeringen nu arbejdet med udarbejdelse af en ny strategi i gang. Strategien lanceres i foråret 2024 og forventes bl.a. at indeholde initiativer inden for forskning, udvikling, sundhedsdata, innovation og eksportfremme.
Som startskud til udarbejdelsen af strategien har regeringen i dag første møde med Life Science Rådet. Rådet skal komme med anbefalinger til, hvordan den danske life science-sektor kan løftes yderligere til gavn for patienter, vækst og velfærd.
Erhvervsminiser Morten Bødskov udtaler:
”Life science-industrien er en af Danmarks vigtigste erhvervsmæssige styrkepositioner. Men vi må ikke stoppe udviklingen, og i dag har vi så taget det første skridt, og sat gang i arbejdet med en ny strategi. For hvis vi skal fortsætte den solide udvikling kræver det endnu bedre rammevilkår. Potentialerne er ikke til at tage fejl af, og derfor er det regeringens klare ambition, at Danmark skal være blandt de bedste i verden inden for innovative og grønne life science-løsninger.”
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde udtaler:
”Gennem bl.a. forskning og udvikling af nye innovative lægemidler og sundhedsteknologier spiller life science-branchen en vigtig rolle for vores sundhed. Derfor igangsætter vi nu arbejdet med en ny life science-strategi, som bl.a. skal bidrage til, at vi på tværs af det offentlige og private kan fortsætte samarbejdet om nye sundhedsløsninger, der kan styrke patientbehandlingen og aflaste personalet og dermed være med til at fremtidssikre vores sundhedsvæsen. For eksempel vil bedre brug af sundhedsdata kunne bidrage til, at flere patienter vil kunne få stillet en hurtigere diagnose og få tilbudt mere målrettet forebyggelse og behandling, samtidig med at vi kan skabe vækst inden for dansk life science.”
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:
”Vores sundhed er det vigtigste, vi har. Danske life science-løsninger, som stomiposer og insulin, har forbedret sundheden for borgere over hele verden, og sådan skal det fortsætte. Vi skal sikre udenlandske investeringer, styrke eksportmulighederne og fastholde Danmarks globale styrkeposition inden for life science, så morgendagens løsninger på sundhedsudfordringer, der rammer hele verden, kan udvikles i Danmark.”
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund udtaler:
”Den danske life science-sektor er en kæmpe succeshistorie. Og succesen står på skuldrene af brændende gode idéer, viden og forskning. Forskning spiller en afgørende rolle i at fremtidssikre vores sundhedsvæsen, skabe udvikling, vækst og eksport. Og derfor skal en ny strategi også være med til at understøtte gode rammevilkår for forsknings- og udviklingsaktiviteter. Sammen med gode uddannelser og fokus på livslang læring skal det sikre, at vi også i fremtiden har en dansk life science-sektor på internationalt topniveau.”
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt:
Erhvervsministeriets pressetelefon: 91 33 70 07
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
