Regeringen giver strandede søfolk mulighed for at komme i land
20.7.2020 15:41:33 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
200.000 søfolk er på verdensplan strandet på skibe og kan ikke komme hjem til deres familier på grund af COVID-19-pandemien. Normalt sejler søfolk på skibene i en længere periode og skifter derefter med en anden besætning, så de kan komme hjem til familien, mens skibet sejler videre. Men på grund af pandemien, har det ikke været muligt at skifte besætning som normalt.
Det er også et problem om bord på de danske rederiers skibe, hvor flere tusinde søfolk har fået forlænget deres udmønstring. Derfor har regeringen i samarbejde med branchen nedsat en taskforce, der nu er kommet frem til en sikker løsning, så der kan ske besætningsskifte.
”Mens mange danskere har brugt corona-krisen til at være mere sammen med familien, har et stort antal danske søfolk været nødt til at undvære familie og venner i meget længere tid end normalt. Det er i forvejen hårdt at være langt tid væk fra familien. Men det er ekstra hårdt, når det sker midt i en pandemi, og det risikerer i sidste ende at gå ud over arbejdsmiljøet og sikkerheden til søs. Derfor mener jeg, at vi som en af verdens største søfartsnationer er forpligtet til at gøre noget ved det. Derfor er jeg glad for, at vi nu sammen med branchen har fundet en løsning, som sørger for, at de søfarende igen kan få fast jord under fødderne,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.
“Jeg vil gerne kvittere for, at regeringen på tværs af ministerier har sikret, at Danmark går forrest og viser, at det godt kan lade sig gøre at skifte skibenes besætninger på forsvarlig vis. Danmark tager nu en aktiv rolle for at afhjælpe den ulykkelige situation som tusindvis af søfolk befinder sig i lige nu verden over. Det forpligter at være verdens femte største søfartsnation - det ansvar har regeringen også i denne situation levet op til,” siger Jacob Meldgaard, formand for Danske Rederier.
”Vi er rigtig glade for, at der nu er blevet fundet en løsning. Mange søfolk har været væk fra deres familier og venner i alt for lang tid, og de har i den grad fortjent at komme sikkert hjem. Vi har haft en rigtig god dialog med regeringen og erhvervsministeren om det her problem. Det er godt, at Danmark tager skridt til at hjælpe med at løse det her store problem for søfarende. Vi håber, at der også er andre lande som tager tilsvarende skridt,” siger Claus Jensen, formand i Dansk Metal.
”Det er på tide at verdens lande anerkender søfolkenes store indsats for at sikre de globale forsyningslinjer også i en Coronatid! Derfor er vi meget tilfredse med, at vi i Danmark i fællesskab har fundet en model, hvor vi kan sikre at de søfarende kan blive afløst sundhedsmæssigt forsvarligt og vi ser gerne at andre lande bliver inspireret af at finde tilsvarende løsninger,” siger formand Lars Have Hansen, Maskinmestrenes Forening.
Helt konkret sørger den nye ordning for, at de søfarende, der har behov for det, kan få visum til indrejse eller udrejse gennem Danmark under kontrollerede forhold, så de enten kan komme af eller på skibe herhjemme eller i andre lande.
Det sker ved at anvende visareglerne på en måde, der løser de mange praktiske udfordringer, som COVID-19 har skabt. Branchen selv vil derudover tage de nødvendige forholdsregler for at minimere smitterisikoen for de søfarende og det danske samfund. De søfarende vil for eksempel blive isoleret på hoteller. Der vil også blive oprettet særlige afdelinger til dem i lufthavne, så de ikke kommer i kontakt med andre. Det vil også være muligt for de udenlandske søfarende at blive testet for COVID-19 i Danmark.
Danmark vil være klar til at tage imod de søfarende under den midlertidige ordning inden for 14 dage gældende fra 20. juli.
Skift af skibes besætninger er et problem verden over, og ved et internationalt højniveaumøde om emnet den 9. juli tilsluttede Danmark og 12 andre regeringer fra verdens største søfartsnationer sig en fælles erklæring, der opfordrer til omgående handling for at løse problemerne. Derfor bliver der også arbejdet videre på at sikre, at flest mulig lande i lighed med Danmark tager aktive skridt til at fremme gennemførelsen af besætningsskift i Europa og resten af verden.
For mere information kontakt:
Erhvervsministeriets pressetelefon 91 33 70 07
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
