Beskæftigelsesministeriet

Regeringen: Dele af EU-udspil vækker bekymring

Del

Europa-Kommissionen har i dag offentliggjort et forslag til et nyt direktiv om mindsteløn. 

Regeringen frygter, at direktivet kan underminere den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor løn forhandles af arbejdsmarkedets parter uden politisk indblanding. Derfor vil den nu have afklaret, om EU-Kommissionen overhovedet har hjemmel til at fremsætte forslaget, da det fremgår af den bestemmelse i traktaten, Kommissionen anvender, at den ikke kan bruges til at vedtage bestemmelser om lønforhold. 

Regeringen vil også have undersøgt, om direktivet på sigt kan risikere at give de lønmodtagere, der ikke er omfattet af en overenskomst, rettigheder og derved af bagvejen indføre lovbestemt mindsteløn. Også bestemmelsen om, hvilke skridt medlemslandene skal tage, hvis overenskomstdækningen på deres arbejdsmarkedet er under 70 procent, skal afklares nærmere. Det er afgørende for regeringen, at direktivet hverken nu eller på sigt vil medføre regulering, der kan underminere den danske arbejdsmarkedsmodel. 

EU-Kommissionen gør det dog klart i første afsnit, at forslaget ikke forpligter lande som Danmark til at indføre en lovbestemt mindsteløn eller til at almengøre overenskomster. 

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger: 

”Vi anerkender selvfølgelig, at EU-Kommissionen gerne vil sikre, at alle europæere får en ordentlig løn, de kan leve af, når de arbejder fuld tid – både af hensyn til den enkelte og for at sikre fair konkurrence mellem landene. Det er vi helt enige i er nødvendigt.Men der skal ikke herske tvivl om, at regeringen er lodret imod enhver regulering, der kan underminere den danske arbejdsmarkedsmodel – direkte eller indirekte. Vi vil ikke ændre den danske model, hvor det er parterne, der forhandler lønnen uden politisk indblanding. Sådan skal det fortsat være i Danmark. Vi er bekymrede for, hvad et direktiv kan få af betydning – også indirekte – for vores model. Derfor vil vi nu – i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter – nærstudere forslaget og dets de mulige konsekvenser for vores model. Her vil vi selvfølgelig også have fokus på hjemmelsgrundlaget, nærhedsprincippet og EU-Domstolens mulige rolle. Vi vil også bede Rådets juridiske tjeneste om at se på det. Det er et område, hvor der ikke skal være usikkerhed eller tvivl, for vi skal selvfølgelig sikre, at vores arbejdsmarkedsmodel kan bestå.” 

Kontakt: Beskæftigelsesministeriets presseenhed: 51 23 28 30.       

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal
1060 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaards kommentar til ledighedstallet for marts 202129.4.2021 09:08:58 CEST | Pressemeddelelse

Ledigheden faldt med 1.800 i marts 2021 og ligger på 128.600 fuldtidspersoner. Det svarer til 4,5 procent af arbejdsstyrken. Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger: - Ledighedskøen blev 1.800 kortere fra februar til marts oven på to måneder med stigninger. Det er også en udvikling, vi kan genkende fra de daglige tal for antal tilmeldte. - Genåbningen i begyndelsen af marts afspejles således allerede i tallene. Det glæder mig, at det igen ser ud til at gå den rigtige vej bl.a. takket være en aktiv finanspolitik, hvor vi investerer i at bevare arbejdspladser og få ledige tilbage i job. - For at understøtte genåbningen har vi sammen med arbejdsmarkedets parter gjort det muligt at ansatte på lønkompensation kan være med til at forberede genåbning af deres virksomheder i op til syv dage op til virksomhedens genåbning. Det skal være med til at sikre, at virksomhederne kan komme hurtigt op i gear. - Samtidig har vi fokus på at give de ledige, som har mistet deres arb

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaards kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for februar 202121.4.2021 09:08:36 CEST | Pressemeddelelse

I februar 2021 var der 2.762.000 personer i job, og ser man på den private sektor, er der kommet 600 flere lønmodtagere siden januar måned. Der var 2.200 flere offentligt ansatte. Beskæftigelsen er steget 0,1 procent siden januar måned. Samlet set er beskæftigelsen 38.000 lavere, svarende til 1,4 procent, sammenlignet med februar sidste år, som var sidste måned inden COVID-19 krisen ramte. Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger: - Jeg glæder mig over, at der efter to måneder med fald i beskæftigelsen atter er fremgang, og 3.000 flere kom i beskæftigelse i februar. Det tyder på, at vi går mod lysere tider. - Der er meget, der peger i retning af, at den retning vi valgte at gå med at holde hånden under virksomhederne og give ledige bedre muligheder for opkvalificering – samt øge forbruget med udbetaling af eksempelvis feriepengene - har været den rigtige. - Den aktive arbejdsmarkedspolitisk er også ved at tilbage til mere normale tilstande med genåbningen af bes

Ansatte på lønkompensation får mulighed for at forberede genåbning af deres virksomheder13.4.2021 14:06:17 CEST | Pressemeddelelse

I forbindelse med den igangværende genåbning af Danmark har regeringen og arbejdsmarkedets parter besluttet at justere lønkompensationsordningen, så virksomhederne yderligere får den mulighed, at medarbejdere omfattet af lønkompensationsordningen, kan genoptage deres arbejde i de sidste syv kalenderdage op til virksomhedens genåbning uden at dette påvirker virksomhedens mulighed for at få fuld lønkompensation for disse dage. Muligheden vil gælde både den generelle lønkompensationsordning og ordningen for tvangslukkede virksomheder. Den kan benyttes én gang for hver lønkompenserede medarbejder, som desuden skal have været omfattet af ordningen i mindst 30 dage i alt. Samtidig har parterne drøftet rammerne for det neutralitetsprincip, som i foråret 2020 blev knyttet til lønkompensationsordningen. Parterne har i den forbindelse noteret sig, at disse også fremover vil blive anvendt på lønkompensationsordningen Den generelle lønkompensationsordning gælder fortsat til og med d. 30. juni 2021

Dobbelt så mange ufaglærte har oplevet seksuel chikane som de højtuddannede9.4.2021 10:04:44 CEST | Pressemeddelelse

Det er især blandt de lavtlønnede på arbejdsmarkedet, at medarbejdere har oplevet seksuel chikane. Faktisk har dobbelt så mange ufaglærte oplevet den form for krænkelser som dem med en lang videregående uddannelse. Beskæftigelsesministeriet har gennemgået den omfattende undersøgelse af arbejdsmarkedet ”Arbejdsmiljø og Helbred” fra 2018. Her kan man se, at 4,4 procent ufaglærte (20.400 personer) har oplevet seksuel chikane inden for det seneste år, mens det for dem med en lang videregående uddannelse er 2,1 procent (6.700). En ny undersøgelse fra Vive om krænkelser på arbejdsmarkedet bekræfter, at en større andel ufaglærte end højtuddannede oplever seksuel chikane. Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger: - Seksuel chikane har uden tvivl været et tabu, og derfor er det utroligt godt, at modige kvinder og mænd er stået frem og fortalt om deres oplevelser. De eksempler, der har været fremme, har især været fra det mere vellønnede hjørne af arbejdsmarkedet. Det er

Ny undersøgelse kortlægger omfanget af krænkende handlinger på arbejdsmarkedet6.4.2021 12:05:53 CEST | Pressemeddelelse

En ny undersøgelse fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – viser, at 7,8 og 7,2 procent har været udsat for henholdsvis mobning eller diskrimination på deres arbejdsplads. Undersøgelsen er baseret på svar fra godt 7.700 lønmodtagere, som er indsamlet mellem d. 2. september og 23. november 2020. Langt de fleste af dem, der har følt sig mobbet eller diskrimineret har oplevet det sjældnere end på månedsbasis. Undersøgelsen afdækker også de oplevede årsager til, at medarbejdere bliver krænket af deres ledere og kolleger, og årsagen er ikke entydig. Størstedelen angiver nemlig andre grunde, end dem undersøgelsen opstiller. Dog angiver 13,6 procent etnicitet som årsag til, at de bliver mobbet (svarende til 1 pct. af alle lønmodtagere), 8,6 procent svarer køn (0,6 pct. af lønmodtagere), 5,2 procent politisk overbevisning (0,4 pct. af lønmodtagere), mens 3,7 procent svarer, at årsagen bunder i deres valg af fagforening (0,3 pct. af lønmodtagere). To procent bliver m

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum