Regeringen åbner for udbud til solenergi
13.9.2018 07:30:00 CEST | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet igangsætter i dag den 13. september et nyt udbud for grøn solenergi. Solcelleudviklere skal konkurrere om adgang til støttemidler for 107 mio. kr.
Det forventes, at udbuddet vil medføre udbygning med ca. 35 MW, hvilket svarer til 12.500 husstandes årlige strømforbrug.
"Udviklingen for solceller er gået hurtig. Priserne er raslet ned, og jeg er meget spændt på at se resultatet af udbuddet. Vi har ved et tidligere udbud til solenergi set rekordlave priser. Målet er en fremtid, hvor sol og andre former for vedvarende energi kan opføres helt uden støtte. Det her udbud kan give os et fingerpeg om, hvor tæt vi er på målet”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Forligskredsen bag Energiaftalen 2012-2020 blev i efteråret 2017 enige om at konvertere den daværende solcellepulje til et soludbud for anlæg op til 1 MW. Udbuddet er således et skridt i retning mod et mere markedsbaseret støttesystem til elproduktion fra vedvarende energi, da der kommer konkurrence mellem producenterne.
Anlæggene i udbuddet er grundet EU's statsstøtteregler begrænset til 1 MW, hvilket størrelsesmæssigt svarer til knap to fodboldbaner. Til sammenligning fylder de største solcelleparker i Danmark mere end 100 fodboldbaner pr. anlæg. Det forventes, at projekterne, som byder ind, vil være placeret på marker og jorde. Det er også muligt at byde ind med tagbaserede anlæg, så længe der er tale om anlæg, som producerer strøm til det fælles elnet.
Udbuddet er det første af to udbud i dette efterår. I det andet udbud senere på året vil sol og vind kunne deltage og konkurrere om støtten i et såkaldt teknologineutralt udbud.
Fakta
- Alt udbudsmateriale er samlet på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk
- Frist for tilbud er d. 1. november 2018
- Der er fastsat et budloft på 15 øre/kWh
- Anlæg må ikke producere til egetforbrug
- Projekter skal være langt i projektudviklingen og nettilsluttes inden 2 år fra indgåelse af kontrakt med Energistyrelsen
- Der skal være mindst 500 meter mellem hvert vindende solcelleanlæg
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt: Lasse Bendtsen, tlf: 4172 3884, lasab@efkm.dk
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
3,2 mia. kr. til elektrificering af Danmark9.10.2026 09:02:32 CEST | Nyhed
Regeringen vil med finanslovsforslaget for 2027 afsætte 3,2 mia. kr. over de kommende 4 år for at bane vej for elektrificering i de danske hjem, hos virksomhederne og på vejene.
Nyt udspil: Regeringen vil styrke elnettet og de lokale hensyn5.10.2026 08:30:50 CEST | Pressemeddelelse
Der er ikke plads nok i elnettet, og det tager for lang tid at bygge mere. Derfor vil regeringen rulle den grønne løber ud i nærmest hele Danmark. På den måde kan der bygges elnet hurtigere, smidigere og med et større hensyn til naboer og natur.
Nye tiltag skal sætte skub i udbygningen af fjernvarmen3.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling skal helt ud i de danske hjem. Derfor foreslår regeringen med finansloven at afsætte yderligere 200 millioner kroner til Fjernvarmepuljen i 2027. Samtidig forbedres fjernvarmeselskabernes muligheder for at finansiere nye fjernvarmerør.
I tråd med tiden: National handlingsplan for tekstiler er på plads2.10.2026 12:09:04 CEST | Pressemeddelelse
En af de helt store belastninger på både klima og miljø er tekstiler. Branchen har i dag lanceret en national tekstilhandlingsplan. Den skal være spadestikket til en sektor, hvor bæredygtighed og cirkularitet fylder mere.
Bredt flertal har stemt for akutplanen for elnettet1.10.2026 10:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal af Folketingets partier har i dag vedtaget akutplanen for elnettet. Samtidig er den politiske forståelse bag blevet til en aftale, hvor alle partierne er enige om, at Danmark står i en akut situation, der kalder på handling nu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum