Reformkommission har fundet melodien
6.4.2022 13:19:33 CEST | FOA | Pressemeddelelse

Reformkommissionen lagde i begyndelsen af sit arbejde op til store fundamentale ændringer på hele området for efteruddannelse og opkvalificering, men i sine anbefalinger, som blev fremlagt tidligere i dag, har den valgt at gå i en anden retning, og det glæder FOA.
”De har erkendt, at vi har et af verdens bedste efteruddannelsessystemer, og har i stedet sat fokus på, hvordan vi gør det mere brugervenligt, især for dem med de korteste eller ingen uddannelse. Og vi er også enige i de konkrete anbefalinger til, hvordan det skal ske, siger Vinni Jakobsen, næstformand i FOAs Social og Sundhedssektor.
Hun fremhæver blandt andet anbefalingerne om at styrke overblikket over efteruddannelserne, så det bliver nemmere for både arbejdsgivere og uddannelsessøgende, at vælge den rigtige vej og kommissionens ønske om at lette vejen fra ufaglært til faglært gennem flere sammenhængende uddannelsesforløb.
”For få kvalificerede hænder skaber pres på velfærden og den offentlige økonomi. Alene på social- og sundhedsområdet er der de næste 10 år behov for 40.000 ansatte for at følge med det stigende antal ældre. Det er en stor opgave, men helt overordnet har kommissionen fundet melodien med de fleste af deres anbefalinger,” mener Vinni Jakobsen.
Det gælder også kommissionens anbefalinger af, at ufaglærte og faglærte, som vil løfte deres grundlæggende kompetencer i fx dansk eller IT, kan gøre det gratis, samt at der skal skabes et målrettet uddannelsestilbud til personer, der ikke har dansk som modersmål. Med kommissionens forslag om at fjerne deltagerbetalingen på fx akademiuddannelser bliver det også mere attraktivt for faglærte at videreuddanne sig.
”Anbefalinger fra reformkommissionen bør blive et vigtigt element i de trepartsforhandlinger om voksen- og efteruddannelserne (VEU), som vi ser frem til snart kommer i gang”, siger Vinni Jakobsen.
De næste to rapporter fra Reformkommissionen vil senere komme med bud på løsninger for grupper på kanten af arbejdsmarkedet og for de mange unge, der i dag falder helt ud af uddannelsessystemet.
Nøgleord
Kontakter
Vinni JakobsenSektornæstformand
46 97 33 58
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
På onsdag fejres Maddag over hele Danmark24.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 30. september fejrer daginstitutioner, dagplejere og plejehjem Maddag med masser af aktiviteter og dejlig mad.
Maddag viser de offentlige køkkeners store potentiale23.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver dag serveres mere end én million måltider i det offentlige Danmark. Det viser de offentlige køkkeners betydning for sundhed og livskvalitet. Onsdag den 30. september fejrer de offentlige køkkener på plejehjem og i dagtilbud Maddag
FOA roser Mette Frederiksen for melding om velfærdskriminalitet og profit12.9.2026 13:36:53 CEST | Pressemeddelelse
Mette Frederiksen er i dag på Socialdemokratiets årsmøde stemplet ind i debatten om velfærdskriminalitet og profit på velfærden. Det får stor ros fra FOAs næstformand Thomas Enghausen.
FOA: Nyt studie om PTSD blandt ambulanceansatte bør få alle advarselslamper til at blinke4.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun dramatiske enkeltepisoder, der fremkalder posttraumatisk stress. Et nyt studie dokumenterer risikoen for at udvikle PTSD på grund af flere mindre hændelser.
Dagplejere får topkarakter af forældre27.8.2026 14:05:37 CEST | Pressemeddelelse
Forældre til børn i dagpleje er langt mere tilfredse end forældre til børn i andre dagtilbud. Kommunerne skal gøre en meget større indsats for at værne om dagplejen, lyder opråb fra FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

