Reform af førtidspension og fleksjob godt på vej men fortsat udfordringer

Reformen af førtidspension og fleksjob er godt på vej, og rigtig mange borgere er tilfredse med deres forløb, viser en omfattende evaluering af reformen. Men der er også udfordringer på området. Det gælder i særlig grad manglende indsats i ressourceforløb. Beskæftigelsesministeren åbner for ændringer og indkalder nu forligskredsen til politiske drøftelser.

I årene op til reformen blev stadigt flere mennesker – heriblandt mange unge – henvist til passiv forsørgelse på førtidspension. Det skulle reformen gøre op med. Og det ser i høj grad ud til at være lykkedes. Særligt færre unge får tilkendt førtidspension end tidligere, og flere er kommet i fleksjob. Det er én af de overordnede konklusioner i den samlede evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob, der omfatter 28 analyser.

Evalueringen peger samtidig på en række punkter, hvor reformen ikke er i mål. Hver femte borger, der har været mindst seks måneder i et ressourceforløb, har ikke modtaget nogen former for indsats, og kommunerne har store udfordringer med at oprette virksomhedsrettede tilbud i ressourceforløb, som rehabiliteringsteamet ellers i otte ud af ti sager har indstillet borgeren til. Også på fleksjobområdet er der udfordringer. For langt de fleste har timetallet ikke ændret sig i løbet af de første par år i fleksjobbet. Det var ellers en central intention med reformen, at borgere i fleksjob med få timer skulle øge deres timetal i takt med, at arbejdsevnen udviklede sig i fleksjobbet.

I den samlede evaluering indgår en brugerundersøgelse, der viser, at rigtig mange borgere er tilfredse med deres forløb. Det gælder uanset, om det er ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. De mest tilfredse borgere er dem, der får tilkendt førtidspension eller bevilliget et fleksjob – det gælder også fleksjob med få timer. Her er næsten ni ud ti tilfredse, mens lige knap halvdelen af borgerne i ressourceforløb er tilfredse.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

- Noget af det første, jeg hæfter mig ved, er, at rigtig mange borgere er godt tilfredse med deres forløb i beskæftigelsessystemet. Det gør mig glad – og fortæller mig, at vi skal holde fast i de grundlæggende ting, som vi har sat i gang med reformen af førtidspension og fleksjob. Evalueringen bekræfter på flere måder, at reformen viser gode takter. Flere mennesker, som tidligere endte på førtidspension, er blevet en del af arbejdsmarkedet. Men – og det kan jeg ikke understrege nok – det er helt uacceptabelt, at kommunerne ikke formår at give deres borgere en bedre indsats i ressourceforløb og hjælper borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Alt for mange får slet ikke en indsats, og alt for få får en virksomhedsrettet indsats. Det er på trods af, at kommunens eget rehabiliteringsteam indstiller borgeren til det, og at virksomhedsrettet indsats er noget af det, vi ved virker bedst. Det skal kommunerne have rettet op, og det har min fulde opmærksomhed.

- Med evalueringen har vi fået et stort og dybdegående indblik i, hvad der fungerer godt, og hvad der ikke fungerer godt endnu. Det giver et godt udgangspunkt for de drøftelser, jeg nu vil indkalde forligskredsen til. Jeg vurderer, at der er behov for yderligere justeringer på området. Men jeg er heller ikke i tvivl om, at vi skal holde fast i de helt grundlæggende ting med reformen. Vi må aldrig opgive mennesker, der har en realistisk mulighed for at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Udsatte borgere skal have den bedst mulige hjælp og støtte gennem ressourceforløb eller fleksjob, og de skal have førtidspension – og ikke igennem alle mulige forløb – hvis man på forhånd ved, at der ikke er noget perspektiv.

- I forligskredsen er vi allerede blevet enige om at præcisere reglerne for tilkendelse af førtidspension, så syge mennesker ikke sendes i ressourceforløb, hvis der ikke er udsigt til, at de kan udvikle deres arbejdsevne. Jeg fremsætter lovforslaget på onsdag, så reglerne kan træde i kraft 1. juni. I forligskredsen er vi helt enige om, at vi skal handle, når det viser sig, at reformen ikke virker efter hensigten.

Hovedkonklusioner

Evalueringen omfatter en sammenfattende hovedrapport udarbejdet af Deloitte samt syv eksterne analyser og 21 analyser udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet.

De centrale konklusioner er:

• Færre får tilkendt førtidspension end før reformen, og flere kommer i fleksjob og ressourceforløb. Der er således sket et skift fra varig passiv forsørgelse til ordninger med en vis tilknytning til arbejdsmarkedet.
• Størstedelen af borgerne er tilfredse med deres forløb og tilkendelse af ydelse. Det gælder især for borgere, der er i fleksjobordningen eller tilkendes førtidspension, hvor omkring ni ud af ti er tilfredse. 
• Blandt borgere i ressourceforløb er knap halvdelen tilfredse. Personer under 40 år og personer med psykiske lidelser er mest tilfredse med ressourceforløbet (56 procent i begge grupper er tilfredse). Seks ud af ti, der har fået et virksomhedsrettet tilbud, er tilfredse med ressourceforløbet. Næsten hver tredje oplever, at de ikke har fået den rette indsats i ressourceforløbet til at komme videre.
• Der er oprettet mere end 25.000 fleksjob, hvor den ugentlige arbejdstid er op til ti timer, og det er flere end ventet. Det har givet borgere med en lille arbejdsevne mulighed for at få tilknytning til arbejdsmarkedet.
• Det er kun i begrænset omfang lykkedes at øge arbejdstiden i de enkelte fleksjob og skabe progression, som ellers var hensigten.
• Kommuner og virksomheder oplever, at dokumentationen for fastholdelsesfleksjob er besværlig (Fastholdelsesfleksjob: Man ansættes i et fleksjob i den virksomhed, hvor man i forvejen har været ansat i et ordinært job). 
• Ordningen med ressourceforløb, der udsprang af reformen, er kommet langsommere fra start end ventet. Kommunerne har fortsat udfordringer med at iværksætte indsatser i ressourceforløb. Det gælder i særlig grad virksomhedsrettede indsatser.
• Afgangen fra ressourceforløb til førtidspension for borgere over 40 år er foreløbigt væsentligt lavere end forudsat. Det hænger blandt andet sammen med, at ressourceforløb på nuværende tidspunkt varer længere end forudsat. Det er endnu for tidligt at konkludere endeligt.
• Der findes ikke en central adgang til data, der viser, hvilke sociale og sundhedsfaglige indsatser borgerne får i ressourceforløb. Der findes kun data for beskæftigelsesindsatsen i ressourceforløb.
• Borgere og kommuner er generelt tilfredse med rehabiliteringsteamet, der arbejder tværfagligt og indstiller til både beskæftigelsesindsatser og indsatser på social- og sundhedsområdet.
• Sundhedsmodellen er implementeret og understøtter et systematisk samarbejde på tværs af sundhedsområdet. Kommunerne har taget modellen med regionale sundhedskoordinatorer til sig.

Fakta: Reformen af førtidspension og fleksjob

Et bredt flertal i Folketinget (SF, S, RV, V, K og LA) vedtog i 2012 en reform af førtidspension og fleksjobområdet, der trådte i kraft den 1. januar 2013.

Det grundlæggende princip bag reformen er, at det ikke er perspektivrigt for hverken den enkelte borger eller samfundet at opgive mennesker til et passivt liv på førtidspension. Reformens overordnede formål er, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv, og at færrest muligt tilkendes førtidspension.

Se evalueringen her.

Kontakt: Beskæftigelsesministeriets pressetelefon: 5123 2830