Red Barnet

Red Barnet på Skolernes Trivselsdag: Digital mistrivsel skal bekæmpes i skolerne

Del
I dag sætter hundredvis af skoler landet over gang i arbejdet med digital trivsel og dannelse, når de sammen med Red Barnet markerer Skolernes Trivselsdag. Fokus er i år på digital trivsel, og eleverne bliver undervist i digital dannelse, som kan være med til at forebygge digitale krænkelser. Behovet for mere undervisning er enormt, viser ny undersøgelse fra Red Barnet.

Det skal ikke være grænsen til kommunen eller skoledistriktet, der afgør, om danske børn og unge bliver klædt ordentligt på til at få et trygt digitalt liv. Derfor sætter Red Barnet i dag fokus på børn og unges digitale trivsel, når børnerettighedsorganisationen markerer Skolernes Trivselsdag landet over sammen med tusindvis af elever på de danske grundskoler. Og det er der hårdt brug for.

En ny rapport, som Rambøll har lavet for Red Barnet, viser bl.a., at selvom knap halvdelen af alle danske børn og unge har oplevet en digital krænkelse, så er det forsvindende få, som deler deres oplevelser med en skolelærer. Faktisk er det kun fem procent, som taler med en skolelærer om deres oplevelser.

En digital krænkelse er i undersøgelsen defineret som ubehagelige oplevelser på internettet. Det kan være alt fra, at der bliver talt grimt om andre til deling af private eller intime billeder og videoer uden samtykke.

De seneste tal fra Red Barnets SletDet Rådgivning, der rådgiver børn og unge, som har oplevet digitale krænkelser, peger på samme tendens. I 2021 fik SletDet næsten 2.000 henvendelser, hvilket er 50 pct. flere end året før og rekordmange for rådgivningstjenesten.

Red Barnet arbejder derfor for et større fokus på elevernes digitale liv i skolen gennem også forebyggelse af digitale krænkelser. Lige nu er der for stor forskel på, hvordan kommunerne og skolerne griber emnet an. Et arbejde også Børne- og Undervisningsministeriet støtter op om.

- I dag er mobning ikke længere isoleret til skolegården. De sociale medier betyder, at mobningen nu er rykket helt ind på børneværelset, når skoledagen er slut. Derfor er det afgørende, at både skoler, forældre og civilsamfund lægger arm med disse nye udfordringer i fællesskab. Det er derfor et bredt flertal i Folketinget har aftalt at styrke den digitale dannelse af børn og unge og derfor, Trivselsdagen er et vigtigt initiativ, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Et bredt flertal af Folketingets partier blev i december enige om at afsætte 52,2 millioner kroner til en indsats for at styrke den digitale dannelse af børn og unge.

Red Barnet ser derfor også frem til, at den kommende Digitale Trafikklub for Børn og Unge, som er en del af den politiske aftale fra december, kommer ud til alle børn.

Behov for flere undervisningsmaterialer
På Skolernes Trivselsdag vil de tusindvis af elever, som er tilmeldt Red Barnets markering af dagen, blive undervist i gratis og lettilgængelige undervisningsmaterialer, som organisationen står bag.

Særligt efter næsten to år med corona, hvor en stor del af elevernes skole- og fritidsliv er blevet flyttet over i den digitale verden som følge af coronakrisen, er det et vigtigt emne at tage fat på.

- Alle børn skal kunne begå sig trygt og sikkert i den digitale verden på fuldstændig samme måde som i den fysiske. Det kræver, at alle børn i hele landet kontinuerligt bliver undervist i digital, social dannelse og deres ret til beskyttelse. Sådan er det desværre ikke nu, siger stedfortrædende generalsekretær i Red Banet Janne Tynell.

Det er derfor helt afgørende, at alle danske skoleelever kender deres ret til at blive beskyttet online og bliver undervist i den, og at der også findes undervisningsmateriale, som kan ruste skolerne til den opgave.

Trivselsdagen er en landsdækkende begivenhed, og der vil være mulighed for, at pressen kan besøge en af de mange skoler, som i dag markerer Skolernes Trivselsdag sammen med Red Barnet.

Pressekontakt:
Johannes Kaas Fallesen, kommunikationsmedarbejder, Red Barnet. tlf. 40 79 87 83, jofa@redbarnet.dk


Fakta
• Red Barnet markerer hvert år Skolernes Trivselsdag sammen med hundredvis af skoler landet over på den første fredag i marts
• Fokus til Red Barnets Trivselsdag i år er på den digitale trivsel
• Hvert har år Red Barnet udviklet undervisningsmaterialer til alle grundskolens trin, der passer til årets tema
• I år er det undervisningsmaterialerne ”Sikker på nettet”, som Red Barnets Trivselsdag tager udgangspunkt i.

Kontakter

Information om Red Barnet

Red Barnet
Red Barnet
Rosenørns Allé 12
1634 København V

3536 5555https://redbarnet.dk/

Red Barnet arbejder i Danmark og flere end 120 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.

Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.

 

Følg pressemeddelelser fra Red Barnet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Red Barnet

Børn og unge på midlertidigt ophold i Danmark kæmper med stor mistrivsel13.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Ny undersøgelse fra Red Barnet og Via University College viser, at børn og unge, der har fået midlertidigt ophold i Danmark kæmper med mistrivsel, modløshed og ensomhed. Red Barnet ønsker derfor et opgør med de korte midlertidige opholdstilladelser og hyppige genvurderinger, som skaber usikkerhed, ventetid og begrænser rettigheder for børn og unge, hvilket går udover deres udvikling, læring og uddannelse.

Red Barnet vil ændre loven: Børn skal beskyttes bedre mod billeder med seksuelt formål11.12.2023 06:01:00 CET | Pressemeddelelse

Lovgivningen beskytter ikke børn godt nok, når det handler om seksuelt krænkende billeder og videoer. Det viser en analyse foretaget af Red Barnet. Børnerettighedsorganisationen foreslår derfor at stramme loven, så tre typer af materiale med tydelig seksualisering af børn bliver kriminaliseret i Danmark i samme grad, som det er i de andre nordiske lande. Inden for animeret materiale oplever Red Barnet en voldsom stigning, der kræver akut handling.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye